februarmotiver

Den lille kløver oxalis versicolor har stået i stampe i det kølige drivhus. Da jeg tog den ind i varmen i dag, gik der ikke lang tid, før den sprang ud.


                    
I drivhuset flyttede vi rundt på krukker og potter, sådan at klematissen kom til at stå tættest på indgangen, først og fremmest for at vi kan nyde blomstringen, men også for at gøre det lettere at vande den og fjerne visne blade.

 


Genbrug er altid godt - i dag placerede Søren en varmelampe til smågrise i drivhuset. Der meldes nemlig om frostgrader ned til -8 i nat.


Og vejret var rigtig klart her sidst på eftermiddagen.


Søren er i øvrigt begyndt på et rosenstativ til Munstead Wood. Bare den bliver lige så vellykket som den høje her, der bebos af en klematis.

Cornus mas kviste begynder at vise farve.

Kommentarer

  1. Din Oxalis Versicolor er vel nok fin. Søren er skrap til stativer, så den skal nok blive lige så god som den anden. Godt med griselampen, når de melder frostgrader, her fryser det også lidt mere end det plejer, men den kommer nok ikke under 2 grader.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg regner da også med, at stativet bliver vellykket. Det er aldrig til at vide, om vi får samme lave temperaturer som Midtjylland, eller om vi slipper med knap så lave temperaturer.

      Slet
  2. Sikken masse dejlige blomster i klematissen. Fornuftigt at give drivhuset lidt varme. Her lover de kun - 4 gr. Jeg har en lille olieradiator i mit drivhus. den klarer en temperatur lige nu på + 6 gr.
    Havehilsen
    Ole

    SvarSlet
    Svar
    1. En olieradiator lyder også som en god løsning. Vi har også prøvet en petroleumsvarmer, men den sodede helt forfærdeligt.

      Slet
  3. Hej Marie

    Jeg kommer til at tænke på polkagrise når denne fantastiske Oxalis viser flaget - og nu med varmelampe:)
    Smuk ren blomst på din Clematis!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Englænderne kalder den jo også candy cane sorrel. Klematisblomsterne ser nok endnu mere rene ud på baggrund af de stedsegrønne blade.

      Slet
  4. Den er rigtig fin din kløver:-) og morsomt at se en blomstrende klematis i dk nu, den ser også godt ud!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er hyggeligt at kunne gå i drivhuset og nyde blomstrende planter, når der er frostvejr udenfor.

      Slet
  5. Hvor er du heldig at have sådanne blomster. jeg har ikke turde gå ud i drivhuset og lette på bobleplasten endnu. Det gør jeg i morgen. I har så skønne planter og Søren er en knag til stativer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Anne. Spændende hvordan der ser ud, når du letter på bobleplasten i morgen.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid