kolde dage

Sidste del af vinterferien har været en kold omgang, og grupperne af helleborus står stille i udviklingen. Alligevel er der enkelte nye blomster hist og pist, som trodser vejret og springer ud.


 




Ret imponerende at svampen herunder har overlevet frost og sne og regn.

Erantisbedet har været fredet indtil sidste efterår, hvor jeg gik på jagt efter skvalderkål. Resultatet er  da også store huller i erantistæppet; men endnu har jeg heller ikke fået øje på et eneste  skud af skvalderkål.


I torsdags plukkede børnebørnene hoveder ind, som har ligget i vand siden. De har holdt forbløffende godt.

Peberbuskene udvikler sig stille og roligt.
                  
En gyngetur kan det altid blive til selvom blæsten er isnende kold.

I drivhuset venter vi som flere andre havebloggere på, at de fede kameliaknopper skal springe ud.

Asarum maximum er helt udsprunget, og nu kan de nye blade lige anes som sort silke.

Kommentarer

  1. Så mange flotte helleborus du har! Det er utrolig hvor mange varianter det er av de.
    Det er fine knopper på din camellia!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den fyldte er købt hos Spiren, mens de andre er frøplanter, og for at de ikke skal blive blommefarvede alle sammen, holder jeg farverne lidt adskilt derude.

      Slet
  2. Hvor har I mange smukke varianter af Helleborus. Svampen er egentlig dekorativ. Her blomstrer den røde peberbusk også så småt. Jeg genså for ikke så længe siden Jeres kamelia i blomst. Hvor er den smuk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, helleborus er utrolig varieret, og alle varianter er smukke efter min mening. Det ærgrer mig lidt, at kameliaen skal stå så klemt i drivhuset; men vi har simpelthen ikke det perfekte sted at sætte den.

      Slet
  3. Mine helleborus er også næsten gået i stå, men de kommer nok, når der blæser mildere vinde igen. Din camelia er længere en min, der står i pavillionen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Både helleborus og kamelia venter vel på mildere temperaturer og mere sol - det gør vi andre vel i grunden også.

      Slet
  4. Så flotte Helleborus du har! Jeg håper inderlig du har blitt kvitt Skvalderkålen! Jeg kjemper meget mot min. Røttene går i poser og rett i søppelspannet hos meg. Jeg må vel snart starte årets luking. Ha en fin februarkveld! Hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Skvalderkålen huserer nogle få steder her i haven; men i år har jeg bestemt, at den skal helt væk i selve haven. I læbæltet kan jeg godt lide at have den som bunddække.

      Slet
  5. Hej Marie.Det er da nogle smukke helleborus du viser............ønsker mig nogle dobbelte.
    Spændende svampe...........meget dekorativ.
    Dejligt med besøg af børnebørnene..Men nu venter vi bare på lidt mildere vejr.
    God dag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, mildere vejr ville ikke være af vejen. De dobbelte helleborus er da også fine.

      Slet
  6. Hej Marie

    Flot arbejde med skvalderkålen. Jeg har også selv udryddet det helt fra alle de bede der ikke står op af inficerede hække:)
    Ja, Helleborus står noget i stampe, men vi jo også kun i midten af februar - vi når det nok:)

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må indrømme, at der næsten kan gå sport i skvalderkåljagten for mig, når jeg først kommer i gang. Det skal så lige tilføjes, at det ikke er de store mængder, vi er plaget af.
      Ja, vi når det sagtens, og faktisk er jeg ked af allerede at have fjernet de fleste gamle blade, da de beskytter knopperne så udmærket; men når de har svamp, er det jo nødvendigt.

      Slet
  7. det er jo dejligt at du er sluppet af med skvalderkålen :) og sikken en fin underlig plante du viser til sidst :)

    KH
    Marianne

    SvarSlet
    Svar
    1. "En fin underlig plante" - det er ramt lige på kornet.

      Slet
  8. Det er imponerende at du har fået has på skvalderkålen i så stort et område og nu er der så plads til erantisfrø en mas'.
    Dine Helleborus er så smukke alle sammen, mange af mine står og skutter sig i knop ved jorden.
    En gyngetur kan man altid bruge:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Lad os nu se, om der ikke snart er en lille tot skvalderkål, der stikker næsen over jorden; men så står jeg klar bevæbnet til tænderne.De fleste af vores helleborus står også bare og skutter sig.

      Slet
  9. Din vinterhårdføre svamp er en rodfordærver, der lever på træstuppe og kan blive hårde som træ.
    Din Asarum er den løvfældende?
    Har du den lodne Asarum caudatum(Kalifornisk hasselurt)? Den står med store grønne blade nu.
    Hvis ikke kan du godt få en rodstængel herfra.
    Skvalderkål har jeg opgivet i den gamle del af haven, men vorterod har jeg fået has på ved at være over dem fra nu af og indtil blomstring. Kun den sterile dobbelte får en lille plads.
    Dejligt med sådan en vinter.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
  10. Nej, asarum maximum er stedsegrøn. Nu klippede jeg jo bladene af for at kunne følge blomstringen, men ellers visner de væk henover sommeren. Hold da op - det ville være et stort arbejde at bekæmpe vorterod her på matriklen; men jeg er tæt på at hade dem. Lige nu er det ubehagelig koldt og blæsende, men ellers er jeg enig i, at vi har en fin vinter.

    SvarSlet
  11. Hej Marie,
    Hvor ser det godt ud hos jer. bag gyngen er der rig mulighed for at udfolde frøsåning max. Er det jeres køkkenhave? Flotte Heleborus du viser. Her er de ikke så langt fremme endnu.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid