Årets overraskelse

Mens årets overraskelse i 2015 var de imponerende blomster på magnolia grandiflora Goliath, var årets overraskelse i 2017 af en helt anden kaliber, nemlig snegle, og det er dem, dette indlæg er kommet til at handle om.

Indtil det tidlige efterår 2016  levede vi en lykkelig og sneglefri tilværelse; men pludselig en eftermiddag sad der en stor, ulækker snegl helt oppe på øverste trin af bagtrappen, da jeg åbnede døren, og da vi omhyggeligt tjekkede brostenene, fandt vi to små, grå tingester, som godt kunne ligne unger. Vi undrede os såre - hvad gjorde de på gårdspladsen, når det, de holder allermest af, er saftige, grønne blade? Senere det efterår fandt vi tre lignende tingester omme på grusvejen langt væk fra gårdspladsen.

I foråret 2017 fandt vi igen snegle omme på vejen - måske fem i alt - og alt var godt indtil Skt Hans aften, hvor vi fik et kæmpechok.  Bedst som vi hyggede os med et lille bål på møddingspladsen, fik vi pludseligt øje på, at kompostbunken vrimlede med ulækre, brune dyr. Vi fandt omgående et våben hver og gik i krig og dræbte omkring tres snegle, et ufatteligt stort antal sammenlignet med det, vi tidligere havde set.

Resten af 2017 bekæmpede vi sneglene det bedste, vi havde lært,  med daglige aftenrunder og brug af pandelygte og ferramol på sneglenes yndlingsområder. Nogle dage fandt vi ingen, andre dage et tocifret antal; men vi kom aldrig i nærheden af de tres igen. Nu ved vi, de er her, og er klar til kamp i 2018. Ifølge Kaj, som dyrker markerne omkring os, er sneglene der et stort problem, så en sneglefri tilværelse skal  vi nok ikke regne med at få tilbage, og det er trist at kunne se frem til, at aftenrunderne fremover kommer til at handle om at slå dyr ihjel.


Som om dræbersneglene ikke kunne være nok, så har de små med hus også formeret sig voldsomt, faktisk så voldsomt, at jeg i år agter at medbringe en dedikeret sneglespand, hver gang jeg arbejder i haven. Hvad jeg så vil gøre ved de snegle, jeg får plukket, har jeg ikke bestemt endnu.

Det siger nærmest sig selv, at jeg har støvsuget internettet for nyttige informationer om, hvordan man bedst bekæmper disse kedelige dyr. Hvad jeg fandt, og hvad jeg syntes om det, jeg fandt, må dog vente til et senere indlæg (måske).

Snegle er og bliver et trist emne, så jeg vil slutte indlægget med at omtale et positivt dyr, nemlig regnormen. Om aftenen i pandelygtens skær var det i efteråret et helt fantastisk syn, når regnormene stak deres overkroppe op over det fugtige græs og dansede deres stammedans. Vi ved jo, at regnormene findes i jorden og er uundværlige, men at de findes i et nærmest uendeligt stort antal, var jeg ikke klar over.  Jeg ville ønske, jeg havde taget et billede af de fantastiske dyr.

Kommentarer

  1. Ja regnorme ser vi gerne, men ikke snegle. Tænk at I ikke kunne slippe for dem længere, det værste er, at de ikke er til at slippe af med igen. Vi andre har jo lidt under deres hærgen i mange år, men det er surt, hvis man ingen har haft før. Det er desværre sådan, at de lever på markerne ved siden af os og kommer ind der fra. Jeg kan kun anbefale ferramol allerede når narcisser og vintergækker begynder, sneglene er så små på det tidspunkt, at man knap kan se dem, før de begynder at lave huller i blomsterne.
    God jagt

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, tak. Jeg glæder mig nu ikke ligefrem til jagten. Tak for tippet om at starte tidligt. Det ville vi nok ikke selv have fundet på.

      Slet
  2. Her har vi haft snegleproblemet i flere år,-såvel de væmmelige,slimede dræbersnegle som de ligeså sultne,til dels dekorative snegle med hus.
    Vi glædede os over at flere års ihærdig bekæmpelse måske var grunden til,at snegleproblemet var minimalt i 2017.
    Vi/jeg har kun i begrænset omfang brugt ferramol og slet ikke de sidste par år,da jeg ikke synes andre dyr skal udsættes for det!
    Fra det tidligere forår finder vi de små babysnegle,-som man efterhånden opøver evnen til at få øje på og træder ihjel.
    Det er straks sværere med de voksne snegle,men den bedste metode er at klippe dem over.I nogle tilfælde lader vi dem ligge døde på henrettelsesstedet idet artsfæller bliver tiltrukket og lider samme skæbne.
    Sneglene med hus samles ind og knuses!
    Det er en daglig procedure om morgenen og ofte også om aftenen.God jagt i fremtiden!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fordi du deler ud af jeres erfaringer- det guld værd for os. Nu er der to, som har anbefalet en tidlig start, så det vil vi bestemt prøve at efterleve. Vores matrikel fylder 1 ha, så vi kommer ikke uden om at bruge ferramol; men det sker heldigvis i den vildere del af haven, og vi har stadigvæk masser af frøer og mindre invasive snegle som f.eks. leopardsneglen.

      Slet
  3. Hej Marie

    Sikken noget - invaderende snegle er rædselsfulde!
    Jeg ville have fortsat mine egne forsøg sidste år, men da der var ro til det der i slutningen august, så forsvandt de pludseligt, jeg fandt kun enkelte der lå under sten og den slags, det er nu tredie år de laver dette forsvindingsnummer.
    Iøvrigt, meget kan man sige om vejret, men det vi har denne vinter er nok det værste for snegle!

    Ha en dejlig uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Good for you!! Kaffe som middel har dog ingen gang på jorden i vores store have uanset, hvad du registrerer. Vi kan også håbe på, at dræbersneglene er blevet mindre aggressive med årene. Faktisk har vi kun set et eneste eksempel på, at de har ædt af en kulturplante.

      Slet
  4. Modbydelige bæster både dræbersnegle og dem med hus. Jeg vil også anbefale at starte tidligt med ferramol for at få ram på en masse af de små inden de bliver store. Det år Niels var syg fik jeg ikke rigtig gjort noget og det kunne jeg godt mærke på antallet af snegle året efter.

    SvarSlet
    Svar
    1. De er modbydelige og ulækre. Ingen tvivl om, at vi starter tidligt med bekæmpelsen med kommentarer, jeg har fået. Det er jeg SÅ glad for.

      Slet
  5. Problemet med snegler her i landet er størst i de områdene hvor det er mildest klima, og at dere har mange snegler er nok forståelig med det milde klima hos dere. Får inderlig håpe at dere får mindre av de i dette året. De er motbydelige rett og slett! :(

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sådan forholder det sig simpelthen, og jeg håber derfor på en hård vinter.

      Slet
    2. Det forstår jeg godt. Men det er nok mye kulde som skal til, for de overlever jo langs kysten her. Her hvor jeg bor overlever nok de som eventuelt er her fra før pga. snøen som dessverre isolerer godt oppå de også. Det er ikke bare plantene som klarer seg bedre, for det gjør nok sneglene også :(

      Slet
    3. Når sneen beskytter både planter og snegle, så må jeg jo håbe på barfrost, selvom det kan være hårdt for en del planter.

      Slet
  6. Tråkig upptäckt men jag blir ändå förvånad att du klarat dig så länge. Jag försöker vara noggrann på våren = färre vuxna som senare kan lägga ägg. Och jag använder sax och snigelmedel. Ibland skapar jag fällor, typ ett utlagt rabarberblad eller planterar något de gillar - som narcissblad. Sniglarna är väldigt anpassningsbara och tyvärr så var det nog en övertro att de inte klarar djup barfrost eftersom de tagit sig långt norrut i Sverige :(

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for at du deler dine erfaringer med de irriterende dyr. Din sidste oplysning fortæller mig, at jeg ikke skal forvente den store effekt af en hård vinter.

      Slet
  7. Det er svært, at undgå sneglene især når vi bor på landet. Vi har haft en mange i marken og for nogle år siden begyndte de så at komme ind i haven. De første par år var der rigtig mange, men de sidste år har det ikke været så slemt, heller ikke i marken. Vi går, som flere har nævnt, meget tidlig i gang, både med saks tidlig morgen og aften og med feramol. Jeg vil lige sige, at vi har flere pindsvin hvert år, de går faktisk i hi i halmen i vores maskinhus. Vi strør feramol ud i bedene, lidt som gødning og der skal egentlig ikke så meget til, selvom vores have er på ca en hektar. Jeg er lidt spændt på om der sker en stigning i antallet i år, jeg opdagede her den anden dag, at nogle små Blomsterkørvel var blevet spist, så vi har faktisk allerede været ude med lidt feramol.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. En tidlig og omhyggelig indsats er tydeligvis det, der er vigtigst for jer med længere erfaring end os. Det lyder helt utroligt, at I allerede har drysset ferramol. Det virker også, som om der generelt opleves en vis nedgang i antallet. Det kan vi kun håbe, der fortsætter.

      Slet
  8. Hej Marie!

    En riktigt tråkig upptäckt, jag har väl förstått att hittar man en så kan man räkna med att det finns många fler. Det är ingen trevlig sysselsättning att klippa sniglar och det blir en tidskrävande arbetsuppgift förutom alla andra sysslor som måste göras i trädgården.

    Jag har ännu inte hittat någon spansk snigel här men jag inser ju att det bara är en tidsfråga. Snäckor och vanlig åkersniglar hittar jag, oftast har jag upptäckt dem när de börjar tugga på en Hosta eller Primula.

    Vad är regnorm för något, jag lyckas inte lista ut det?

    SvarSlet
  9. Nej, livet med haven bliver radikalt forandret, efter at sneglene har gjort deres indtog. Regnorme hedder lumbricus terrestris på latin.

    SvarSlet
  10. Hej Marie!
    Vilken tråkig upptäckt, har som tur är inte hittat några hos mig. Ett år hade jag många små snäckor, men förra sommaren fanns inte de heller. Är så glad så länge jag slipper de slämmiga otäcka sniglarna.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor har du været heldig. Vi troede næsten heller ikke, at vi ville få den, men blev meget klogere.

      Slet
  11. Øv! Din beskrivelse af den første gang I opdagede snegle husker jeg så tydeligt og chokket I fik Sct. Hans aften - man var lige så glad og fri for dræbersnegle og så pludselig ligger de overalt....
    Jeg tror på den besværlige måde, hvor man gennemgår haven morgen og aften og så lidt imellem også sammen med Ferramol - jeg synes at det tynder ud i bestanden her hen over året på den måde.
    Er det ikke skræmmende som de små med hus på ryg også er blevet en plage? De kan ved gud æde en hel phlox over en nat eller forhindre en nylantet staude i nogensinde at få fat.
    Jeg har haft god erfaring med kobberbånd, jeg skrev om det i foråret.
    I som bor på landet kunne anskaffe et par moskus- eller løbeænder, hvad siger du til det? :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var virkelig et chok, og man skal jo ikke regne med, at de forsvinder helt. Det er faktisk de små med hus, der har gnasket huller i planternes blade her i haven, mens dræbersneglene kun har lavet slimede, ulækre spor.
      Ænder ved jeg ikke rigtigt, hvad jeg skal mene om. Vi får besøg både af ræve og mår, så de ville komme til at leve livet farligt.

      Slet
  12. Jeg kan kun tilslutte mig grædekoret, jeg husker tydeligt den følelse da man indså, at nu havde man også fået Iberiske snegle.... hjertet synker helt ned i skoene og man ved, at dem slipper man nok aldrig af med. Selv min glæde ved jordbær har de ødelagt, nu spiser jeg faktisk kun jordbær der er kogt.... hvor er det skammeligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig! De dræber virkelig meget af ens haveglæde.

      Slet
  13. Hej Marie
    Det er da en helt uhyggelig historie, du der kan fortælle om den dag, sneglene nåede frem til jeres have. I dag bor vi heldigvis i en by og har ikke så mange snegle, at vi ikke nemt kan styre dem. Men jeg husker med gru min sidste have. Det er simpelt hen så irriterende at rende rundt med samlespanden hver aften. Men der er vist ikke andet at gøre. Jeg håber, I kan holde humøret højt alligevel og fokusere på alt det dejlige :-)
    Mange hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det burde ikke være en del af havelivet at skulle aflive snegle hver dag, men det er det jo bare alligevel. Siden den famøse Skt Hans aften har vi dog ikke indsamlet dem, vi slår ihjel, men bare ladet den ligge. Heldigvis er det i den mindre friserede del af haven, de holder til i.

      Slet
  14. Hej Marie!
    Känner med dig och kommer ihåg hur ledsen jag blev när jag för första gången såg en spansk snigel i vår trädgård. Det är många år sen nu och sen dess har vi fått plocka varje säsong. Vi brukar göra en kämpeinsats på våren när de vaknat, efter en dag när det regnat rejält. Har märkt att det blir bättre senare under säsongen då.

    Fina bilder du visar.

    Önskar fin fortsatt vecka!
    Anna-Karin

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din opmuntring, Anna-Karin, og for at dele dine erfaringer med mig. Det betyder meget.

      Slet
  15. Det er da længe I har været 'sneglefri'.Vi har haft dem i ca 8 år nu i haven og engen, men må ikke have dem i salgsplanterne,(statskontrol uanmeldt).Vi sakser dem og bruger agurkeskiver med lidt ferramol som lokke middel.En våd sæk på jorden lokker dem også til,så vi ved,hvor vi skal hen med stang-saksen.Det svinger en del med antal om året.Dem med hus er ingen problem.Dem tager droslerne.Æggene tager spidsmusene i stor stil.
    Hilsen Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak fordi du deler jeres erfaringer med os. jeg kan se, at vores taktik ligner jeres; men i stedet for agurkeskiver lader vi de dræbte snegle ligge og drysser dem med lidt ferramol, og i stedet for fugtige sække har vi placeret nogle gummimåtter rundt omkring.

      Slet
  16. Øv, hvor kedeligt med de snegle.
    Så er det noget mere spændende og interessant at læse om regnormene. Håber det lykkes dig at få taget et billede eller to af deres dans, for det gad jeg godt se.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, sneglene er megaøv!!! Jeg har gennemsøgt nettet for billeder af de dansende regnorme uden et eneste positivt resultat, hvilket slet ikke er så underligt, for de trækker sig lynhurtigt tilbage i jorden, lige så snart de opfatter lyset. Der skal nok bruges en superhurtig lukkertid.

      Slet
  17. Hei. Vi bor i ett av de områdene som først ble rammet av brunsnegler, og vi plukket over 60 liter ett år.. Vi plukker og kaster dem på sjøen. Vi plukker hver dag i starten av sommeren, ja siste snegl her ble funnet på julaften! Men trøsten er at det hjelper å plukke og å fjerne gjemmestedene der man kan! Lykke til!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. Alle anbefaler ihærdighed med indsamling eller aflivning, så det vil vi prøve at efterleve, selvom vi ikke skal regne med at kunne blive sneglefri igen.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?