frø, drivhus og lidt andet

I går priklede jeg de største frøplanter af rosenslynger/ rhodochiton, men der er mange tilbage endnu. For en gangs skyld har jeg nemlig været heldig med såningen. Nu bliver det spændende at se, hvor hurtigt eller langsomt de udvikler sig videre.


Olieplanterne/ ricinus har jeg i år sået i tørvebriketter, hvilket gør, at man lettere kan følge med i, hvordan rødderne udvikles, og der går ikke mange dage, fra de spirer, til de skal pottes op. Billedet fra haven er taget sidst i august, så der er en imponerende vækstkraft i sådan et frø.


Sidst i oktober startede jeg såprocessen for ni frø af en træpæon. Ifølge opskriften kan man spare et år i deres forløb ved først at give dem 3 måneders varme, så 3 måneders kulde, og hvis det ikke sætter gang i spiringen, skal processen gentages. I dag var der heldigvis hvide spirer at se hos de fire af frøene.


Det er ulige lettere, når planterne selv sørger for frøsåningen, og det er jeg rimeligt sikker på, at den gule søjletaks har gjort. Jeg har ikke bemærket de karakteristiske røde frø, men flere gange hen på sommeren observeret en sky af pollen, når jeg rørte ved den. Den lille nye står ikke mange meter derfra og ser ret søjleformet ud i mine øjne.             
                                    
I drivhuset er der lidt nyt siden sidst - jeg kan jo ikke blive ved med at vise de to klematis, selvom de stadigvæk blomstrer fint.
Chrysosplenium macrophyllum - en bunddækkeplante til et nyrestaureret bed

 Ypsilandra tibetica 

Asarum maximum ‘Silver Panda’

Uglen med en sixpence på hovedet skaber læ for helle-borus thibe-tanus, som jeg nyder billeder af hvert forår i Marits have, og minsandten om ikke der stikker to røde skud op af jorden. Måske er det et varsel om, at der kommer en blomst i år.

Og så har Søren produceret et nyt stativ - her skal clematis Princess Diana klatre. Stativet bliver snart rustrødt.

Kommentarer

  1. Du har sørme været tidligt i gang med såningen. Jeg havde også olieplante for nogle år siden, og jeg elsker den plante, men har ikke haft den de sidste år. Det bliver spændende med træpæonerne:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er noget herligt eksotisk over olieplanten, og hvis jeg har held med den tidlige såning, kan den hurtigere komme ud i haven. Hvis bare tre af pæonfrøene bliver til planter, vil jeg være himmelhenrykt.

      Slet
  2. I de tidlige år af min havetid havde jeg også olieplanten, men til sidst holdt frøene op med at spire, så var det slut med det eksotiske fra deres side, flot er den. Det er spændende med pæonfrøene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også ind imellem oplevet, at frøene rådnede i stedet for at spire, og så kan man godt blive lidt træt af olieplanter. Ja, pæonfrøene bliver det spændende at følge. I dag har jeg lige lært, at man kun må flytte eller omplante pæonerne i deres hvileperiode, fordi de overhovedet ikke tåler stress. Det må jeg huske til sommer, når der forhåbentligt dukker et blad op.

      Slet
  3. Så flott med nye skudd på den H. tibetanus som du så lenge har ønsket deg! Her blir det veldig lenge til jeg ser mine. Så jeg kommer virkelig til å nyte dine i år. Så flott asarum du har i drivhuset. Jeg plantet noen spesielle i fjor, og er så spent på hvordan de har klart seg. Asarum er en spennende slekt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil satse flest penge på, at der kommer blomster i din tibetansk, selvom det måske sker senere i år, end det plejer. Ja, asarum er en større slægt, end man umiddelbart forestiller sig.

      Slet
  4. Hej Marie

    Det ser godt ud med pæonfrøene!
    Jeg gør som du med nogen af frøene, men jeg har også prøvet at så dem straks de var modne sidste eftersommer, så må vi se om den varme de har fået derefter er nok til at de har lavet roden - så ser jeg jo de første blade nu i år - og lidt lettere:) Sådan har jeg hørt delavayi gør i Kina, og måske også P. ludlowii?

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige de to, du nævner, sår jeg slet ikke, for det gør de selv i haven. Den metode, jeg har fulgt, udmærker sig jo ved at speede udviklingen op med et år, og det er værd at tage med for en gammel havetosse som mig.

      Slet
  5. Det ser godt ud med frøplanterne, især så fint med spirerne træpæoner, hvor du har nurset dem efter opskriften.
    Søren er en knag til stativer - det er superflot!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved udmærket godt, at der er mange, som synes, at frøsåning kræver for meget tålmodighed, men synes jo, det er megasjovt. Jeg sender rosen videre til Søren.

      Slet
  6. ha ha, skøn ugle... ohh jeg havde egentlig tænkt at jeg skulle ha' mig en olieplante i år, skal de sås allerede - så må jeg hellere igang med at se om jeg kan finde mig nogen frø. Kæmpe Verbena skulle vel egentlig også sås nu, men de såbakker sætter jeg i mit kolde drivhus, så de er ikke så besværlige

    SvarSlet
    Svar
    1. Marts engang er sikkert også udmærket for olieplanter. Alt det, man kan lade passe sig selv uden døre, kan man sikkert så når som helst, man har lyst til det - det er så dejligt nemt.

      Slet
  7. Hei Marie.
    Flink til å så er du. Er ikke kommet i gang enda. Peonfrøene dine ser flotte ut. Flott ugle. jeg har også hatt oljeplante, men ikke de senere år. God kveld til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogle elsker at så, andre gør slet ikke, og jeg tilhører afgjort den første kategori.

      Slet
  8. Här var det spännande saker på gång och fint klematistorn.
    Allt gott
    /Anette

    SvarSlet
  9. Hej Marie!
    Ser fint ut med dina frösådder. Mina ligger ute i snön. Inomhus har jag precis sått lite paprika. Får vänta ett tag, då det dröjer innan det är dags att flytta ut.Vilket fint torn, där trivs nog klematisen.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
  10. Det er i virkeligheden det allersidste at sætte frøpotterne ud i kulden, og så er det spændende til foråret at se,hvilke frø der spirer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Allerletteste skulle der stå i stedet for allersidste.

      Slet
  11. Så flittig du er, men når bare man kan lide arbejdet, så føles det ikke som et arbejde :-)
    Herlig ugle. Og superflot stativ.
    Mange hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, det er på ingen måde arbejde. Det er udelukkende til glæde for mig selv (og måske også lidt Søren), at jeg bruger en masse tid på det. Jeg glæder mig til at se stativet, når slyngplanten har taget det i besiddelse.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?