onsdag den 7. marts 2018

tøvejr og drivhus

I går  lød der flere steder rundt omkring den rislende lyd af vand.
 

Vejromslaget er ikke til at tage fejl af, og kamelierne var tydeligvis ved at få det for varmt i bryggerset, så i går blev de flyttet ned i drivhuset, hvor de sagtens kan klare et par frostgrader.

I drivhuset blomstrer Winter Beauty endnu og ser helt frisk ud. Jeg fjerner et grimt blad i ny og næ, ikke noget alarmerende. Hvis man baner sig vej helt ind forinden, kan man finde friske, nye blade i de opstammede roser og knopper i en frøplante af kobjælde/pulsatilla.


                     


Krukken her står også inderst i drivhuset og venter på at komme udenfor, så vi bedre kan følge med i udviklingen hos de små surbundsplanter.

Clematis Freckles trives fortsat rigtig godt i den kolde del af drivhuset. Jeg er så småt begyndt at undersøge, om der er grene i den nederste del, som egner sig til nedkrogning, og som hverken er for friske eller for træagtige.

Chrysosplenium macrophyllum burde have et lettere tilgængeligt navn - den står og venter på at blive plantet ud i et nyrestaureret, skovbundsagtigt bed, hvor den ret hurtigt vil danne et bunddække ved hjælp af udløbere - det er i hvert fald planen.

I haven gider vintergækkerne ikke dette vinterpjat længere, og lige så snart det bliver lunere i vejret, vil den tidligste trillium og pæon springe ud - så er vi i gang!


23 kommentarer:

  1. Hej Marie

    Det ser vel nok godt ud! Der kan jeg slet ikke være med. flot Trillium og pæonens knop Mit og mine har holdt pause under den værste frost og idag lægger sneen sig på ny, selvom der er tø og grøde i luften.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Vejret vil nok være ret kaotisk den næste uges tid, men så regner jeg bestemt med, at det bliver Forårsvej.

      Slet
  2. Her startede sneen kl. 17, og det er flot hvidt derude nu, heldigvis er det tø, så det forsvinder nok hurtigt igen, og så kommer foråret :)
    Jeg må altså have en clematis mere i pavillionen, nå ja der er vel grænser for meget, jeg kan have derude, jeg havde jo også planer om en camelia, jeg synes dog, at fragten blev for dyr. Mine vintergækker er heller ikke, hvad de har været mere.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, i næste uge mener jeg også, det må være forår. Transporten fordyrer vores plantekøb, ingen tvivl om det. Plantorama i Viborg holder jeg lidt øje med, for de gør en del i kamelia, men som samsing skal du jo også lægge transporten oven i, hvis du skal handle i Jylland.

      Slet
  3. Ja det skal jeg nemlig, men hvis jeg nu skal af sted alligevel, så kan jeg jo altid kigge efter. Jeg købte Brushfield Yellow i et plantecenter i Skanderborg. Jeg skal i forvejen kigge efter clematis der sammen med Ida, når vi skal af sted i april, hvor foråret garanteret er over os, ellers er der noget galt :)

    SvarSlet
  4. Ja, nu smelter sneen, det er dejligt.
    Sikken grøde der er i dit drivhus - jeg må da vist ud og se i mit også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nu er det, man skal til at holde øje med, om planterne i drivhuset mangler vand eller får det for varmt, når solen skinner.

      Slet
  5. Jeg prøver å glede meg over mildværet hos deg ;)
    Her er det meldt om snøvær i flere dager, og jeg blir rett og slett deprimert av denne "neverendingwinter".
    Deilige bilder av blomster hos deg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Her til morgen sner det også her,samtidig er temperaturen omkring nul grader, så sneen bliver nok ikke liggende ret længe.

      Slet
  6. Hei. Her snør og snør det. Og mere skal vi få . Som det smelter hos deg. Heldig er du. Ja, ja . Jeg får trøste meg med at det kommer her også etterhvert. Flotte bilder du viser. Ha det godt.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi haveejere går og bliver vildt utålmodige i det forsinkede vintervejr. Det skulle vi have haft til jul.

      Slet
  7. Hvor ser det dejligt forårsagtigt ud :-) Desværre har der ikke tøet så meget her og i nat er der kommet mere sne :-( jeg gider det ikke mere !!
    De 2 clematis er fine, det var dem jeg også havde, men de ville ikke trives i mit drivhus, så de er kommet videre til et par havevenner, der havde lyst til at prøve.
    mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, vi gider ikke mere! Godt at du reddede dine klematis, selvom det betød, at de skulle flytte hjemmefra.

      Slet
  8. Låter härligt med töväder :) Kikar extra på din surjordskruka för där står ett par växter jag gärna vill ha själv.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. I krukken har jeg plantet nogle små surbundsplanter, som jeg frygter ikke kan klare sig ude i bedene, og det ser ud til, at de har det godt i krukken.

      Slet
  9. Hos deg er det virkelig vår! ser veldig deilig ut. Så mye fint du har stående klart - blir nok fort sommerlig hos deg. Jeg bor et kjøligere klima, så her foregår alt inne enda, ute ligger et tynt lag med snø.
    Morsomt å finne bloggen din.
    Ha det fint.
    Hilsen fra Turid
    Hi

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Turid.Det er så hyggeligt at se en ny blogger kigge indenfor. I dag har vi minsandten også fået et fint lag sne, så foråret er stillet på standby et par dage endnu.

      Slet
  10. Hej Marie!

    Så fint du fångat vårens ankomst med vattnet som rinner ur stupröret, jättefin och symbolisk bild!

    Visst är det våren som är på gång hos dig? Jag kan inte tolka det på annat sätt. Igår kände jag för första gången i år att något är på gång i luften. I trädgården händer inget alls ännu men snart så..händer allt på en gång.

    Trevlig helg Marie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Foråret er forhåbentligt lige oppe over, selvom vi i dag har fået et fint lag tøsne. Det føles afgjort lunere. Vi har før oplevet, at det hele eksploderede på én gang, og det er lidt ærgerligt, for så når man ikke at nyde alle detaljerne.

      Slet
  11. Hej Marie!
    Så härligt att se dina vårliga bilder, med smältande snö och snödroppar. Alla fina blommor och växter. Vi har fått mera snö idag, men det är varmare väder.
    Ha en fin helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Igen i nat er der faldet et fint lag sne, men alligevel synes jeg, det føles, som om vinteren er ved at være forbi.

      Slet
  12. Det er da i hvert fald ikke til at tage fejl af, at det er forår hos dig. Sikke livsbekræftende.
    Vh. Malene

    SvarSlet