Tørketålende planter
er nærmest blevet det nye plantemantra og helt forståeligt oven på den sommer, vi lige har haft. Det er virkelig interessant at læse om, hvilke planter planteeksperter og andre haveejere anbefaler oven på den tørre sommer; men de fleste af dem ville simpelthen rådne op i løbet af efteråret og vinteren her i vores lerjord, så sagen er mere kompliceret end som så.
Heldigvis kan man finde god information rundt omkring i havelitteraturen. Tilbage i 1987 udgav Lademann tobindsværket Rette Plante - Rette Sted, som er en dansk bearbejdelse af et engelsk værk, og i 2015 udgav Jane Schul tredje udgave af sin grundige bog Hvilken Plante Hvor.
Når jeg læser Schuls oversigt over planter, der trives i lerjord, kan jeg nikke genkendende til næsten dem allesammen. Dog undrer det mig f.eks., at lavendel bliver nævnt, for netop lavendel har jeg haft så mange skuffelser med, at jeg nu udelukkende bruger den som krukkeplante. Faktisk er lavendel lige så vanskelig for mig at få til at trives som den smukke perovskia, som kræver særdeles veldrænet jord, og som (lidt til min undren) optræder i mange eksempler på præriebede i disse år. Endnu værre er det dog, at salvie, som jeg holder rigtig meget af, også skal have særbehandling for bare at komme i nærheden af det blomsterflor, jeg drømmer om.
Når det er tør jord, der er emnet, er det nemlig altid sandet jord, der henvises til, altså jord med et godt dræn; men hvis vores lerjord bliver tør, er resultatet en stiv masse, hvor rødderne har yderst svært ved at hente vand og næring, og der har vi forklaringen på, at de nævnte stauder ikke uden videre trives i vores have.
Naturligvis kan man forbedre stiv lerjord ved at tilføre grus og humusrig jord, og hver gang vi planter nyt eller rokerer rundt med planterne, vurderer vi da også, om der skal jordforbedring til, og om drænet er i orden. Det er nemlig forbløffende, hvor stor variation der er i jordens beskaffenhed bare inden for havens område. Nogle steder finder vi den fineste lermuld, mens den andre steder kan være stiv og måske oven i købet dækker over et uigennemtrængeligt lerlag, når vi kommer et par spadestik ned.
Selvom jordbundsforholdene er yderst vigtige, er der jo også andre faktorer, der spiller ind. Det siger sig selv, at lys-skygge og konkurrerende planter kan være afgørende for en plantes trivsel. Som eksempel vil jeg nævne druemunke/actaea, som vi har flere forskellige af forskellige steder i haven.
Actaea pachypoda har klaret tørken uden skrammer overhovedet, mens en anden er visnet helt ned og en tredje står med visne blade og ikke har sat ret mange bær. Den, der er visnet ned, har stået i fuld sol, så selvom dens bed er det fugtigste i haven, har det ikke været nok. Den med de visne blade står ganske vist i skovhavens skygge, men er kommet uhjælpeligt til kort i konkurrencen om vand. Pachypoda står derimod skyggefuldt og på pæn afstand af æbletræerne og har derfor trukket det længste strå, når det handler om at overleve tørke.
Baptisia/ farvebælg figurer også på listen over planter til lerjord, mens der andre steder, f.eks. på nettet, oplyses, at den i naturen findes i gruset, ret tør jord. I virkeligheden er den nok en af de robuste planter, som trives under flere forskellige forhold, og det kan man nok takke dens pælerod for. Frøstandene er ikke så store og flotte, som de plejer. Ellers kan man ikke se, at den har været igennem en langvarig tørkeperiode.
frøstande i dag
I mindre målestok er noget, jeg holder meget af at arbejde med, at skabe mikroklimaer rundt omkring for at kunne dyrke (i mine øjne) spændende planter, som ellers ikke ville kunne overleve. Et godt eksempel er vores alpine spaltebed, hvor der himmelvid forskel på vilkårene i de sydvendte og de nordvendte plantelommer. De konstant høje sommertemperaturer var dog sandsynligvist tæt på at udligne forskellen i år.
Et andet eksempel er sandbedet, som er befolket med lerpotter med løg og knolde, og sandbedet illustrerer helt perfekt, hvad vi har været oppe imod de seneste tolv måneder. Det ekstremt våde efterår var en udfordring for løg og knolde i form af stor risiko for råd, og som om det ikke var nok, blev det efterfulgt af den tørreste og hedeste sommer i mands minde med livstruende udtørring til følge. I år har jeg derfor tjekket potterne to gange og har hver gang kunnet konstatere, at nogle af dem ikke længere havde et levedygtigt indhold. Samme mønster ville man sikkert kunne finde ude i haven, hvis man ellers havde mulighed for at undersøge det.
I anledning af Knuds rasen tog jeg en cyclamen mirabile fra sandbedet med ind i drivhuset for at blive fotograferet. Den er kommet forbløffende flot igennem det sidste års mareridt.
la rose de Molinard (Delbard)
kirengeshona palmata/ månestråle
perovskia
Når det er tør jord, der er emnet, er det nemlig altid sandet jord, der henvises til, altså jord med et godt dræn; men hvis vores lerjord bliver tør, er resultatet en stiv masse, hvor rødderne har yderst svært ved at hente vand og næring, og der har vi forklaringen på, at de nævnte stauder ikke uden videre trives i vores have.
anemone Honorine Jobert
berberis thunbergii aurea nana
actaea pachypoda
Baptisia/ farvebælg figurer også på listen over planter til lerjord, mens der andre steder, f.eks. på nettet, oplyses, at den i naturen findes i gruset, ret tør jord. I virkeligheden er den nok en af de robuste planter, som trives under flere forskellige forhold, og det kan man nok takke dens pælerod for. Frøstandene er ikke så store og flotte, som de plejer. Ellers kan man ikke se, at den har været igennem en langvarig tørkeperiode.
baptisia 27. maj
I mindre målestok er noget, jeg holder meget af at arbejde med, at skabe mikroklimaer rundt omkring for at kunne dyrke (i mine øjne) spændende planter, som ellers ikke ville kunne overleve. Et godt eksempel er vores alpine spaltebed, hvor der himmelvid forskel på vilkårene i de sydvendte og de nordvendte plantelommer. De konstant høje sommertemperaturer var dog sandsynligvist tæt på at udligne forskellen i år.
Et andet eksempel er sandbedet, som er befolket med lerpotter med løg og knolde, og sandbedet illustrerer helt perfekt, hvad vi har været oppe imod de seneste tolv måneder. Det ekstremt våde efterår var en udfordring for løg og knolde i form af stor risiko for råd, og som om det ikke var nok, blev det efterfulgt af den tørreste og hedeste sommer i mands minde med livstruende udtørring til følge. I år har jeg derfor tjekket potterne to gange og har hver gang kunnet konstatere, at nogle af dem ikke længere havde et levedygtigt indhold. Samme mønster ville man sikkert kunne finde ude i haven, hvis man ellers havde mulighed for at undersøge det.
I anledning af Knuds rasen tog jeg en cyclamen mirabile fra sandbedet med ind i drivhuset for at blive fotograferet. Den er kommet forbløffende flot igennem det sidste års mareridt.
.JPG)
Hej Marie
SvarSletTørke og lerjord... Det har jeg heller ikke set nogen bøger om, måske man skal gå til sydeuropa for at få deres erfaringer, der findes jo områder der har det vejr vi har haft nu, hvert år og lerjord.
Jeg liftede en del løg i år - havde jeg vidst hvordan vejret ville blive havde jeg bare ladet dem ligge i jorden.
Spændende at med dine erfaringer!
Ha en dejlig weekend
Ja, måske er det noget, Jan kender til fra sine irismarker. Hvis jeg havde vidst, at sommeren ville blive, som den blev, havde jeg nok tømt sandbedet og fundet en skyggefuld plads til potterne.
SletJa det er spændende at følge med i, hvordan planterne klarer sig. Her er jorden også meget anderledes fra hinanden forskellige steder i haven, men stiv lerjord kæmper vi heldigvis ikke med. Jeg har flyttet min Perovskia til ørkenbedet i håb om, at den ville få det bedre. Foreløbig ser den halvdød ud, så det bliver spændende, om den kommer igen næste år.
SvarSletJeg faldt selvfølgelig for rosen, den kender jeg ikke.
Vi har derimod ikke sandjord overhovedet. Perovskia er så fin, ikke mindst om vinteren med de nærmest spøgelsesagtigt hvide stilke, men er bestemt ikke skræddersyet til danske forhold. Rosen faldt vi for til en rosenmesse på Hviids Planteskole i 2013. Nu er planteskolen vist desværre lukket.
SletInteressant at læse om dine erfaringer og din viden om forskellige forhold der gør sig gældende i havebrug.
SvarSletSom uerfaren haveejer har jeg købt mange planter,som aldrig kom til at trives.Roser har jeg næsten opgivet,da jeg på trods af megen omsorg og omhu,aldrig opnår en blomsterrig plante med et smukt løv.
Efterhånden er jeg ikke “impulskøber” længere,men tager i højere grad hensyn til “vind og vejr”.
Vejret har man som bekendt ikke den store indflydelse på.Sommeren 2017 var ekstrem våd og sommeren 2018 ekstrem tør.
Det er bestemt godt at vide noget om ens haves beskaffenhed og planternes behov, men det er nu også fedt engang imellem, må jeg tilstå, at give efter ens impuls og købe en fristende plante, hvis behov det ikke er helt let at opfylde. Roser, der ikke trives, er noget nær de tristeste planter, jeg kan forestille mig, men i vores lerjord trives de heldigvis fint.
SletJeg kjenner godt til leirjordens gleder og sorgen, for det er nettopp den jord som også er her med noen unntak. Det finnes også områder med ren sand her, og utfordringen ligger i som du beskriver å finne rett plante til rett sted. Bøkene til Jane Schul er også utgitt her i Norge, og de er jo så nyttige.
SvarSletTørken i år kom som en overraskelse, men sånn er det bare. Vi må bare tilpasse oss været.
Nydelig cyclamen!
Der er selvfølgelig også meget godt at sige om lerjord. F.eks. er den jo god, hvis man er rosenfan. Ja, rette plante rette sted er helt sikkert et nyttigt motto at efterleve.
SletTror att vi behöver börja fundera över inte bara jord- och ljusförhållanden. I sommar har vissa växter hos mig visat att de inte tycker om höga temperaturer. Det har vi i Skandinavien aldrig behövt fundera över tidigare. Mina rhododendron i en bädd som haft konstant tillgång på fukt och lagom skugga har visat att temperaturen inte varit bra för dem.
SvarSletDen första rosen var ny och helt underbar :) C mirabile har jag satt ut i en upphöjd bädd under en tall. Och konstigt nog överlevde den den senaste vintern... ..och den har klarat torkan.
Ha en fin helg! Carina
Her i haven kunne jeg især konstatere, at en del planter ikke havde det godt i krukkerne, og hørte også en havekonsulent udtale, at der sagtens kunne være op til 45 grader i en lerkrukke, og så står planterne vel næsten og småkager. Du har vist været heldig med, at din mirabile overlevede den behandling 😊
SletFint at høre om dine erfaringer. Her er også stiv lerjord.
SvarSletGod weekend!
Hilsner fra Ulla
Tak for det☺
SletRigtig godt indlæg, Marie :-)
SvarSletTør jord er ganske rigtig meget forskelligt, så ud over at læse om planterne er der ofte ikke andet at gøre end at prøve sig frem. Vi har hverken sand- eller lerjord. Den bliver bare hård og tør. Jeg forsøger, som du, at grave forbedring ned, når jeg planter, men det tager jo sin tid, før det for alvor ændrer noget :-)
Jeg håber, at de fleste af de tørketålende, jeg afprøver for tiden, kan lide min form for tørre jord. Så må det vise sig, om de også kan lide vintrene. Det er nemlig ikke sikkert, som du ganske rigtigt påpeger.
Min druemunke, der står i skygge, har også klaret sommeren fint. Den havde smidt en masse bær sidste år, der også er kommet flot.
Mange hilsener Lisbeth
Tak, Lisbeth. Det tager tid at forbedre jorden, ja, og der er jo grænser for, hvor meget jord man kan overskue at forbedre. Med en have så stor som vores bliver det til lommer rundt omkring, hvor man ved, at det er en forudsætning for, at den givne plante kan overleve.
SletNår man siger tørketålende planter, tænker man vel i reglen på planter til sandjord, da den meget hurtigt udtørres. Vi har sandjord, og vander have hver forår og sommer, vi gjorde det også i 2017. Jeg gætter på, at det ikke er hvert år, jeres lerjord tørrer ud. Det med at skabe de rigtige forhold til en plante er ikke lige mig. Jeg går den anden vej og køber de planter, der passer til de forhold min have kan give dem.
SvarSletDet er en sej lille cyklamen, hvor står den smuk i sin lerpotte.
Hilsen Elna
Sidste år vandede vi vist overhovedet ikke, og regnvandstønden gik aldrig tør for vand. Du kan jo sagtens finde planter, der trives i tør sandjord, men tør lerjord er der vel nok planter, der kan overleve i, men trives gør de formodentligt ikke.
SletIh, hvor jeg kender det med den stive og næsten uigennemtrængelige lerjord. Her har jeg dog efterhånden fået blandet grus og købemuld + kompost + Champost jordforbedring i næsten alle bede, men det er jo også noget nemmere i en lille have.
SvarSletJeg er ret spændt på hvor mange af mine løg, der har overlevet den tørre sommer. Det får jeg at se til foråret. Håber virkelig at min krokus de Jager har overlevet, den var svær at få fat på.
En lidelsesfælle, yes! De Jager glæder jeg mig bestemt også til at gense, og jeg synes faktisk, at krokus er bedre til at overvintre i vores lerjord end tulipanerne. De får altid en håndfuld grus med i jorden, når de bliver lagt.
SvarSletDer er godt gang i tanker om hvilke planter, der kan tåle tørke, men lad os nu se om denne sommer var et engangs fænomen eller om det er noget vi skal til at vænne os til.
SvarSletMed hensyn til jordforholdene er det jo sikkert, at vi er nødt til at forholde os til dem, selvfølgelig kan man komme langt med forskellig måder at jordforbedre og tilsætninger så jorden bedre egner sig til de planter man gerne vil have, men det letteste er nu at plante det der passer i ens jord og have. Vores jord er også meget forskellig, vi har også steder med lerjord, der bliver meget hård når der er tørt og så har vi flere steder, der er så fugtig, at man næsten ikke kan færdes hvis der bare er kommet lidt vand fra oven. Lavendel har jeg opgivet og en plante som Liatris rådner i løbet af et år eller to. Men heldigvis er der så mange planter at vælge mellem så det er slet ikke et problem. Hvis så der er en enkelt eller to plante man slet ikke kan leve uden, må man jo prøve, at ændre jordetypen så det kan lade sig gøre.
Den Druemunk du viser er så fin, jeg har fået frø af den og håber på at have held med at så den. Jeg har en med røde og en med sorte bær og de trives fint.
Mvh
Lene Bedstesmorshave
Ingen tvivl om, at det hele går mest gelinde, når vi indretter os efter forholdene, og heldigvis er mange planter temmelig tolerante. Liatris ser også ret sørgelig ud her i haven. De to sidste druemunke, du nævner, er præcis dem, der har haft det hårdt her i haven
Slet