Februarmotiver

Selvom solen viser sig meget sporadisk for tiden, er der mange planter, som insisterer på, at foråret er lige oppe over. Pachyphragma grandiflora, for eksempel,  er ved at tage hul på sin blomstring; det plejer den nu også at gøre i februar, så der ikke tale om en rekord.

Sheila Ann Germaney hedder denne dværgiris. Hvis du klikker på linket, kan du læse om, hvordan den er blevet til. Den er mere isblå, synes jeg, end den mere kendte Katharine Hodgkin.


Sidste vinter var der mange af vores helleborus, som blev ødelagt af de mange skift mellem frost og tø. I år står de derimod flotte og ranke og med de fineste blomster. Sådan en frøplante som den følgende synes jeg er en fryd for øjet, ikke mindst fordi man lige kan skimte de gule frødragere under mange af blomsterne.


Den næste, lidt løse gruppe ser umiddelbart ud, som om det er den samme blomst over hele linjen; men skinnet bedrager, som man finder ud af, når man kigger nærmere på blomsterne.


Nu er temperaturen blevet så høj, at peberbusken er begyndt at udsende sin honningduft. Det var nu også nærmest forårsvejr ind til aften i dag.



Jeg kan ikke mindes, at vi nogensinde har haft lige så flot en vintergæksæson som i år. Efterhånden har vi overvældende mange af dem, og det sker da, at vi tager os sammen og får delt og flyttet nogle af dem.


Kommentarer

  1. Hold da op, ja der er mange vintergækker, jeg har også mange, men ikke så mange. Jeg kan godt se, at Sheila har en lidt anden farve end Katharine, men de ligner hinanden en del. Hos mig er de frøsåede helleborus også meget forskellige, selvom de er i samme gruppe.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nu, hvor der er blomster i påskeklokkerne, kan jeg godt finde på at gå rundt med en håndskovl og flytte lilla blomster, der er dukket op i en overvejende hvid gruppe, et mere passende sted hen og omvendt. Om der er prikker eller ej, tager jeg mig derimod ikke af.

      Slet
  2. WOW for en række vintergækker. Sikken en velkomst (for det er da indkørslen, ikke?)
    Din iris ser klart mere blå/isblå ud end Katharine, der har lidt gult i sig, synes jeg. Din er meget køn.
    Jeg har aldrig haft problemer med Helleborus og frost og tø, men har en plante i år, som jeg har fået foræret. Den er nærmest er smattet ud. Er det det, der sker med dine? Eller fejler min mon noget andet?
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, det er indkørslen, og det er i grunden hyggeligt at blive mødt af vintergækkerne. Smattet beskriver udmærket, hvordan helleborusblade- og blomster kom til at se ud sidste vinter.

      Slet
    2. tak. Så vil jeg plante den ud. Den står i en potte p.t.

      Slet
    3. God idé! Hvis den er frisk, vil den gro videre, og er den syg, vil den bare rådne væk, og du slipper for at spekulere mere på den.

      Slet
  3. Hej Marie

    Ja, jeg er helt enig - det er flotte Helleborus du viser!
    Og med frøplanter har man yderligere en fordel - forventningens glæde:) Hvordan bliver den mon?
    Er tilbage på dansk tastatur:)
    alle de vinterblomstrende har jo nærmest haft ideele vilkår, hvad skal det ikke ende med?

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtigt, man kan slet ikke forudsige, hvordan de nye frøplanter kommer til at se ud. Det var ellers så underholdende med det tyske islæt i dine kommentarer 🙂

      Slet
  4. Hei Marie.
    Så flotte snøklokker og så mange. Nydelig iris. Gleder meg til mine springer ut.
    God helg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er meget at glæde sig til 🙂

      Slet
  5. Fantastiske bilder, Marie! Det er jo bare til å bli så glad av å se dine juleroser og snøklokker. Her kan jeg fortsatt bare vise frem snø, men det går rett vei også her på Østlandet i Norge ;)
    God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nu er planterne så langt fremme i udviklingen, at jeg er holdt op med at håbe på sne. Forhåbentligt bliver sneen ikke liggende lige så længe hos dig, som den gjorde sidste år.

      Slet
  6. Det er altid spændende med hjemmelavede påskeklokker. Jeg er osse ved at få en pæn bestand,, det er så hyggelig at gå og vende hovederne så man kan hilse på midten.
    Ingen forårshave uden vintergækker. de er bare eksploderet de sidste par dage. herligt.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, både påskeklokke og vintergækker trives forrygende i år. Det er herligt!

      Slet
  7. Såå vackert med alla snödroppar, Galanthus, under häcken. Exakt som jag tycker de ska växa. Gick en runda igår och tänker att jag ska samla ihop och flytta en del. De står i lägen som har blivit väl torra sommartid de sista två åren. Och självklart drömmer jag om en plantering som din :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Min personlige erfaring er, at jeg skal sørge for at flytte vintergækkerne, mens de blomstrer, for ellers glemmer jeg det simpelthen. Så må jeg finde mig i, at de nyplantede ikke ser så kønne ud i starten

      Slet
  8. Så nydelig snøklokkerekke, det var jo du som gav meg inspirasjon til å flytte løker under hekken til min innkjørsel. Den er ikke mange meterne, men nå er det nydelig blomstring i innkjørselen vår. Har tenkt på å flytte muscari latifolium dit også, de sprer seg kraftig i bedet og blomstrer tidlig, så de kunne ha tstt over for snøklokkene før løvet på hekken springer ut. Våririsen var nydelig, den får jeg skrive på ønskelisten. Ha en fin weekend. Hilsen Anne-Kristin

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan sagtens huske, at vi tidligere har udvekslet kommentarer om vintergækker ved indkørslen. Det lyder som en fin idé at supplere med muscari, for de opfører sig vel på nogenlunde samme måde som vintergækkerne og vil forlænge sæsonen, som du skriver.

      Slet
  9. Jeg holder så meget af vintergækker, og navnlig når de vokser i store grupper, som langs med din indkørsel.
    Februars milde vejr har rigtig fået det til at spire og gro. Nu gider vi ikke at have frost i marts, som vi havde sidste år.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Vintergækkerne er helt utroligt fine i år. Jeg er helt enig med dig i, at vi ikke ønsker frost i februar. Den tager lige pynten af alt det, der spirer.

      Slet
  10. Hej Marie!
    Helt underbart med dina snödroppar, jag har ett litet bestånd, som jag hoppas skall föröka sig. Helleborus är så fantastiska och vackra kombinationer i färger, med prickar och utan prickar.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Vintergækkerne er helt uundværlige om vinteren, jo flere jo bedre 🙂 Netop prikkerne og deres forskellige udformninger i helleborusblomsterne synes jeg er så fascinerende at følge med i.

      Slet
  11. Så mye fint du har, og nydelig farge på irisen. Ha en fortsatt fin helg, hilsen Ingeborg

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Påskeblomster til påske

Forventning og utålmodighed

Aprilblomstring