mandag den 25. februar 2019

rød hestehov, skræppe, tordenskræppe, pestilensurt, Bugges blod, petasites hybridus

- blev indført i middelalderen til klostre og  herregårdshaver og blev brugt som lægemiddel. F.eks. knuste man bladene og smurte dem på pestbylder, deraf navnet pestilensurt, og stadigvæk i dag bruges ekstrakt af  knuste stængler og blade tilsyneladende som lægemiddel mod forskellige lidelser.

Det er den røde hanblomst, vi fortrinsvis ser her i landet, og personligt synes jeg, den er virkelig raffineret, især i knopstadiet og når den lige er sprunget ud. Senere, når blomsterne er visnede, dukker de stor skræppeblade op, som vi alle kender, og dækker jorden.

I går så jeg en gammel episode fra Gardener's World, hvor Monty Don advarede mod, at man klipper de grønne, friske blade over, når man skærer elefantgræs tilbage. Jeg mener, at hans pointe var, at man så samtidig fjernede ansatsen til aks i de nye skud. Derfor har jeg møjsommeligt fjernet de enkelte visne aks på miscanthus sin. adagio, som står med masser af grønt løv. Men det bliver nu en engangsforestilling. De store græsser får den sædvanlige omgang med motorsaven.

Lungeurt er en herlig forårsstaude, som blomstrer tidligt og sår sig selv i behagelige mængder rundt omkring. Her er det midt i glasbærbusken.

Skal jeg virkelig omplante denne helleborus? De første par år blev den støt større, men de sidste par år er den gået i stå, ja er nærmest blevet mindre.



Et impulskøb i form af pilen salix Mount Aso har overtaget krukken på gårdspladsen efter julens cedertræ. Efterfølgende har jeg googlet den, og den viser sig at trives fint uden døre og bliver med tiden til et lille træ. 
                                                                            
Havgusen ligger tungt over os i disse dage og holder solen væk, så krokusblomsterne orker ikke at åbne sig op.

22 kommentarer:

  1. Sikke en fin pil! Et rigtig godt impulskøb med potentiale. Sådan har man jo lov at være heldig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nemlig; det er rigtig fedt, at den vil trives plantet ud l haven.

      Slet
  2. Jeg bemærkede en del pestilensurt igår, da jeg gik ved Frederiksborg slotssø og jeg synes at de er så fine når de blomstrer. Haha - jeg måtte bare bruge det navn selvom det ikke er videre kønt.
    Hvor er det ærgerligt at den søde helleborus bliver mindre med årene.

    SvarSlet
    Svar
    1. Skræpperne passer utroligt fint på en søbred, også når de står med de store, imponerende blade. Personligt har jeg aldrig hørt nogen bruge navnet pestilensurt, men morsomt er det.

      Slet
  3. Hej Marie

    Flot pil med røde gæslinger!
    Jeg bruger også gerne maskiner til de store elefantgræs, de er da noget af det mest robuste.
    Vi har været heldige - det blev en fin solig dag, selvom prognosen hAvde sagt overskyet.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke!
      Det går nemlig faktisk ganske hurtigt, når man bruger motorsaven. Det er mere oprydningen bagefter, der er besværlig.

      Slet
  4. Jeg synes ikke, at mine elefantgræs er grønne i bunden endnu, jeg har ikke klippet dem ned, men det må vel snart kunne gøres. Gæslinger i forskellige farver er meget populære på fb, Anne Marie præsenterer den ene efter den anden, de er ret flotte. Jeg har en helleborus, som blomstrede de første år, den har ikke blomstret de sidste 3 år, det er underligt. Ja det kunne være rart at vide, om det ville hjælpe at plante om.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogle af vores græsser er begyndt at blive grønne, så jeg presser på for at få gang i motorsaven. Gæslinger nu nuttede, næsten ligegyldig hvilken farve de har. Jeg har besluttet at plante påskeklokke om, når den er afblomstret. Så får vi se, om det hjælper.

      Slet
  5. Interessant indlæg! Jeg har klippet en del græsser ned, men de er ikke grønne endnu. Jeg oplever tit at påskeklokker bliver mindre, og nogle som helt forsvinder. Smuk pil:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Nogle græsser blive efterhånden så triste at se på, at man synes, der må ske noget drastisk, også selvom man måske burde vente lidt endnu. På den anden side ser vi ikke ud til at få ret meget vinter i år.

      Slet
  6. Du burde nok prøve å plante den helleborus om, for den er jo så fin! Trist hvis den skulle dø.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det har jeg faktisk også besluttet, Marit.

      Slet
  7. Hei Marie.
    En flott pil. Har du allerede blomster på lungeurt? Her kan jeg såvidt skimte den i jordskorpen. Jeg har begynt å kutte gressene. Litt tidlig å begynne å kutte kanskje, men de begynner å spire.
    Fin kveld til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, på lungeurt er de allerførste blomster sprunget ud. Når vinteren er så mild, er det virkelig fristende at skære græsserne tilbage tidligt.

      Slet
  8. Jeg har også klippet elefantgræs ned i dag. De var begyndt at blive grønne, så der røg nogle friske blade med, men pyt. Jeg klipper dem altid ned på denne årstid, det plejer der ikke at ske noget ved.
    Jeg giver dig fuldstændig ret, hestehov er smukke, når de står i knop.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg kan heller ikke sige, at jeg har bemærket, at det går ud over mængden af aks, at nogle af de grønne blade smutter med. Man må også være lidt praktisk.

      Slet
  9. Nej, hvor er den lille pil altså sød, Marie. Jeg har en pil stående i en lille krukke på gårdspladsen. Den fik jeg som en del af en påskesammenplantning for mange herrens år siden. Den er ved at trænge til en udskiftning - nu ved jeg til hvad :-)
    Klipningen af elefantgræssens eventuelle blomsterskud - er det ikke kun hvis man klipper for sent, at de ryger med? Som ved alle græsser? Jeg har bl.a. lige klippet mine blåaks i sidste øjeblik, for aksene er i fuld gang.
    Vi har haft forrygende sol, og jeg håber du får den i den i dag.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, pink gæslinger er slet ikke til at stå for. Jo, man kan selvfølgelig godt sige, at det sker, hvis man er for længe om klippe græsserne ned. Omvendt er der nogle af græsserne, som skyder så tidligt, at man ikke kan undgå også at klippe nogle friske skud af, men jeg synes nærmest ikke, at skaden har været til at få øje på. Det græs, der fik VIP behandling var bare ekstremt langt fremme. Solen er min sandten fremme i skrivende stund.

      Slet
  10. Hej Marie!
    Den lilla pilen är så fin, och vacker färg har den. Ler lite då jag läser att du klipper grästuvor med motorsåg. Här är det mesta inbäddat under ett lager av löv, några lökar sticker fram, vårstädningen får vänta. Men det är soligt och varmt .
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er heldigvis min mand, der svinger motorsaven. De seneste dage har jeg fjernet en del visne blade fra bedene, men der ligger stadigvæk mange tilbage.

      Slet
  11. Salixen har jag haft här och ute i en rabatt två vintrar nu och den mår finfint. Jag fick höra att busken skulle hålla sig på 150 cm men det stämmer inte :) Helleborusen - jag vet inte men visst är de ganska näringskrävande om jag minns rätt. Men hos mig tycker jag att en del står och stampar och kanske mest mer ovanliga färger och dubbla. De röda och vita växer till bra men en del andra är mindre växtglada. Den röda växten var jättefin men vet inte att jag sett den tidigare.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var fint at læse om dine positive erfaringer med det lille piletræ, som slet ikke bliver så lille endda. Her i haven er de hvide helleborus generelt mere modtagelige for sygdomme end alle de andre.

      Slet