Helt uenig
For en gangs skyld er jeg helt uenig med Monty Don, som på Gardeners World beskriver deadheading af roser som "a gentle and meditative job", som tilmed stimulerer dannelsen af endnu flere blomster.
For det første er rosernes torne utroligt generende og alt andet end "gentle". Hver eneste gang, jeg har deadheadet roser, ender jeg uvægerligt med forrevne underarme og hænderne fyldt af irriterende, bittesmå stikker, som er noget så besværlige at fjerne. Hvorfor bruger du ikke nogle beskyttende handsker, spørger du sikkert, og Søren har faktisk et nydeligt par liggende; men de gør det umuligt at arbejde præcist nok, og resultatet ville sikkert ende med at blive massser af knopper på jorden i stedet for på busken.
For det andet har vi en del buskroser, og de remonterer jo næsten ikke; men alligevel pynter det på dem at få fjernet de visne blomster og de grimmeste kviste. Desuden kan jeg sagtens finde på at beskære dem, så de har en kønnere facon resten af sæsonen.
Tag f.eks. Rosa de Recht. Når den er afblomstret, er glansen virkelig gået af Sankt Gertrud, og når den i tilgift generer Raubritter, som lige nu står på sit højeste, er sagen klar - busken skal beskæres, hårdt! Sådan en proces er overhovedet ikke meditativ. Tværtimod kræver den mange overvejelser og beslutninger, og der skal talrige knæbøjninger til for at analysere præcist, hvor saksen skal sættes ind.
Nu ligger to tredjedele af rosen på græsplænen uden jordforbindelse, og der har åbenbaret sig en nydelig lille busk, som ikke tager pynten af omgivelserne. I tilgift kan man nu nyde Raubritter fra flere vinkler og se, hvor fint den har indtaget sit stativ.
For det første er rosernes torne utroligt generende og alt andet end "gentle". Hver eneste gang, jeg har deadheadet roser, ender jeg uvægerligt med forrevne underarme og hænderne fyldt af irriterende, bittesmå stikker, som er noget så besværlige at fjerne. Hvorfor bruger du ikke nogle beskyttende handsker, spørger du sikkert, og Søren har faktisk et nydeligt par liggende; men de gør det umuligt at arbejde præcist nok, og resultatet ville sikkert ende med at blive massser af knopper på jorden i stedet for på busken.
For det andet har vi en del buskroser, og de remonterer jo næsten ikke; men alligevel pynter det på dem at få fjernet de visne blomster og de grimmeste kviste. Desuden kan jeg sagtens finde på at beskære dem, så de har en kønnere facon resten af sæsonen.
Tag f.eks. Rosa de Recht. Når den er afblomstret, er glansen virkelig gået af Sankt Gertrud, og når den i tilgift generer Raubritter, som lige nu står på sit højeste, er sagen klar - busken skal beskæres, hårdt! Sådan en proces er overhovedet ikke meditativ. Tværtimod kræver den mange overvejelser og beslutninger, og der skal talrige knæbøjninger til for at analysere præcist, hvor saksen skal sættes ind.
Nu ligger to tredjedele af rosen på græsplænen uden jordforbindelse, og der har åbenbaret sig en nydelig lille busk, som ikke tager pynten af omgivelserne. I tilgift kan man nu nyde Raubritter fra flere vinkler og se, hvor fint den har indtaget sit stativ.
For det tredje, for nu at gøre brokkeriet færdigt, så er der slyngroserne. Når jeg deadheader dem, finder jeg uvægerligt lange stilke, som skal bindes op, hvilket det er noget af en kunst at gøre diskret, effektivt og allerhelst helt usynligt. Med Eden er det virkeligt lettere sagt end gjort, da de enormt fyldte blomsterhoveder er voldsomt tunge og nærmest insisterer på at hænge nedad.
Summa summarum: Det bliver aldrig i vores have, der vil kunne tages romantiske Instagram billeder af en smilende hvidklædt kvinde med en gammel patineret kurv over venstre arm fyldt med de skønneste, duftende rosenblomster og -blade og en trendy saks i højre hånd.
Så hvorfor har man overhovedet de besværlige buske i haven? Det er der simpelthen kun et svar på - blomsterne!!!!!
Hehe, du må bare skaffe deg roser uten torner ;)
SvarSletDine roser er så vakre, så det er nok verdt arbeidet likevel.
Hvor køber man dem, Marit? Tja, det er vel arbejdet værd, selvom det ikke føles sådan lige nu.
SletJeg har i hvertfall ro roser son nesten ikke har torner. Schneewitchen og Burgundy Ice har veldig lite torner. Jeg liker heller ikke å bli skrapet opp av rosetorner, så jeg har begynt å lete etter roser som har lite av det.
Slet"To roser som " skulle det stå :)
SletHihi, ja det er ikke som i England. Her må vi stakler tåle torne båder i hænder og ben. Jeg gruer for den dag jeg skal i gang med den mega store, som i store, Rosa hybridia, Den har totalt kvast pergolaen den vokser i, og er på vej over i naboens træer. Så det må nok blive et af sommerferie procekterne.
SvarSletMen roser er så skønne både blomst og duft, så bliver de tilgivet.
hilsner Gunvor
Det er bestemt ikke et job for den ømfindtlige. Vi har en vildtvoksende multiflora, så jeg kan sagtens sætte mig ind i, hvad det er for et projekt, der venter dig.
SletHei Marie.
SvarSletJeg har roser med og uten torner.
Får litt rifter, men pytt pytt. Litt må man tåle for disse skjønnhetene.
God helg.
Hanne-Lise.
Så skal jeg nok bare lære at sige pyt:-)
SletHej Marie
SvarSletJa, det er den rene idyl Monty beskriver.
Jeg har netop været igang med rosenresli...
Der var ikke megen meditation over at lirke grene ud af roderiet:)
Ha en dejlig weekend
Nej, det kan jeg sagtens forestille mig.
SletTi-hi - jeg ser dig for mig: Knæbøjninger, torne og opbindingsgarn i metervis. Belønningen er heldigvis stor, for rosenblomster ER bedårende. Jeg har nu godt nok selv fravalgt roser efter afvejning af strabadserne vs fordele, så jeg må nøjes med at se på dine. Det er mest duften, jeg kan savne - og der må dufte vidunderligt hos dig.
SvarSletJa, smukke er de, ingen tvivl om det. Måske er det min lugtesans, der er blevet ringere. I hvert fald oplever jeg ikke rigtigt, at de dufter i år, desværre.
SletJa men vi er da helt enige, især når vi skal i gang med den store beskæring, men det pynter, og jeg gør det altid, når de er ved at være færdige med at se godt ud. Min rose de Rescht var ikke en gang køn, mens den blomstrede, så dens dage er talte her i haven, den er og bliver grim i min have. Det er i det hele taget en kunst at komme ind i mellem mine roser uden at blive forrevet på bukser eller bare knæ, så jeg er meget forsigtig. Jeg er enig i, at det ikke er nemt med handsker på i hvert fald ikke deadheading.
SvarSletNemlig, de forbistrede torne river i alt, hvad de kommer i nærheden af, så lange ærmer og lange bukser er ikke engang løsningen. I år har jeg holdt igen med beskæringen af f.eks. Munstead Wood, og resultatet er godt nok masser af tidlige blomster, men også alt for lange grene, så jeg har bare skubbet beskæringen foran mig.
SletDet er som at lege med flere kuld kattekillinger på en gang. Men man må jo tage det stikkende med det søde, for hvem vil undvære roser? Din Raubritter er da helt bedårende.
SvarSletHilsen Elna
Ja, sådan er vel nu engang; men man kan alligevel godt fristes til at brokke sig lidt😞
SletMitt i prick Marie! Du nämner de flesta anledningar till varför jag själv inte odlar rosor. Bara detta med att binda upp växter som inte står för sig själva är ett riktigt påfrestande arbete. Jag är inte duktig på det för jag har inte tålamodet som krävs.
SvarSletMå så gott!
Lige nu har jeg stor sympati for din beslutning:-)
SletHej Marie!
SvarSletMina rosor är små, men har slagits med några honungsrosor hos dottern som tar tag i en om man går för nära.Där behövs skyddsdräkt för att kunna klippa till.
Ha en skön söndag /Marika
Ja, sommetider kan man få på fornemmelsen, at visse roser ligefrem er aggressive 🙂
Slet