et mysterium

Violfrøstjerner i alle afskygninger fra helt små miniatureplanter til høje, imposante stauder hører ubetinget til mine favoritter.  Uanset størrelsen er der noget elegant og forfinet over disse planter med det lette løv og de supertynde, forgrenede stilke.
th. ichangense

Delavayi, den mest udbredte, er vi så heldige, at der sår sig selv både som hvid og lavendelblå og en farve midt imellem - faktisk fjerner jeg hvert år mange af de spinkleste planter med hård hånd.
th. delavayi album

Uheldigvis er delavayi i vores jord så veg i væksten, at den tit kræver noget støtte for at holde sig oprejst, i hvert fald når den kommer op i en vis højde. Herunder ses en samling frøplanter i varierende højde sammen med Prince Charles.

Nu til mysteriet. I år er der dukket en violfrøstjerne op i et bed, hvor jeg helt sikkert ikke har plantet nogen. Det specielle er, at den er over to meter høj og alligevel står flot opret helt uden støtte på næsten sorte stængler.




Det er utvivlsomt en frøplante, men af hvad? Umiddelbart gættede jeg på, at klokkefrøstjerne/ rochebrunianum havde været inde over, idet den er den højeste og  mest stivstilkede af vores violfrøstjerner. Desuden er den det ene ophav til Elin, som jo er både er høj og stivstilket.

Klokkefrøstjerne er allerede afblomstret, selvom den står forholdsvis skyggefuldt, og mens dens løv i størrelsen godt kan minde om løvet på den nye, er blomsterne klart anderledes.


I handlen findes der en akelejefrøstjerne med navnet Black Stockings, som ligner selve planten til forveksling, men blomsterne er anderledes, og blomstringen sker maj-juni. Ret ny i handlen er den høje Splendide, som efter sigende er en krydsning mellem delavayi og en yderst sjældent forekommende  art, der hedder elegans. Jeg kan kun tale ud fra egne erfaringer, og i vores have er Splendide lidt slap i koderne og skal have noget støtte, ligesom dens stilke har en upåfaldende grøn farve.

Derimod har jeg fundet ud af, at den kendte hollandske plantemand og staudespecialist  Coen Jansen, ophavsmanden til Elin, for nogle år siden fandt en delavayi frøplante i sin planteskole, som var højere og havde stivere og mørkere stilke end arten. Den har han formeret og sat i handlen som Ankum. Den kan ses på dette link. Det får mig til at konkludere, at the mystery plant nok er en selvsået variant af delavayi på samme måde som Ankum. Oven i købet er der dukket endnu en lille plante op i et nabobed.

Coen Jansen bruger det tekniske udtryk tetraploid til at forklare, hvordan Ankum er opstået. Jeg har forstået det sådan, at der er sket en kromosomfordobling, noget, som ofte giver sig udslag i kæmpevækst. Dette sker ganske hyppigt inden for violfrøstjernefamilien ifølge denne engelske afhandling, som afslutningsvis argumenterer for, at dette muligvis hænger sammen med vindpollinering. Her står jeg af (og mine læsere er sikkert for længst stået af) og vil slutte i taknemlighed over, hvor forunderligt smuk og mystisk og variabel naturen er.

Kommentarer

  1. Det var et spændende indlæg. Ja, tænk hvad naturen kan. Vi må stedse forundres.
    Og hvilken gave til din have: En strunk og statelig stjerne.
    /Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må vi nemlig, og en forunderlig gave er den unægteligt.

      Slet
  2. Hei Marie.
    Ja, naturen er vakker og mystisk. For en flott overraskelse.
    Spennende innlegg og jeg leste det med omhu da jeg har fått veldig sans for disse violfrøstjernene.
    God onsdag.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Når først man har fået øjnene op for violfrøstjernernes charme, kan godt gå hen og blive lidt af en dille. At man så kan få en overraskelse som den, jeg har fået, er kun en ekstra bonus.

      Slet
  3. Heldigt at den vil så sig selv og nogle gange krydse sig med andre, sådan som jeg har forstået det. Her vil de ikke så sig selv, men jeg har Elin, den kan holde til meget blæst, men kan ikke lide at blive for tør.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er heldigt, at de er så villige til at formere sig på forskellig vis. Vores Elin ser svækket ud i år, den har ellers været stor og solid.

      Slet
  4. Heldige deg som har fått en så fin plante! Det er jo morsomt med sånne overraskelser :)
    Det er en flott slekt disse violfrøstjernen, ja.

    SvarSlet
  5. Hej Marie

    Det er da morsomt med sådan nogen mysterier!
    Din teori lyder plausibel - så ja hvorfor ikke - den må du passe på!
    Mon ikke Jannsen kunne tænke sig at få den på sin salgsliste?
    Spændende afhandling du linker til!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
  6. Det er forfriskende med et lille mysterium. Måske skulle jeg kontakte Jansen😏

    SvarSlet
  7. Hej Marie!
    Violruta är en vacker växt, gillar att den svävar över de andra växterna i planteringarna. Fin kombination med din klematis. Ibland sker det små mysterier i trädgården, fast din är ju inte liten. Stor och ståtlig.
    Ha det bra /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, alle violfrøstjerner er smukke og luftige, og den nye frøplante kan passe ind i alle mulige bede.

      Slet
  8. Det var da en spændende beretning. Det er godt, vi i dag har Google, så man kan “forske” lidt i den slags mysterier. Jeg kan ikke hjælpe, jeg har kun 2 forskellige, og de er navnløse. Den ene har jeg fået foræret, og den anden stammer fra nogle frø, som ganske tilfældigt dryssede ned i min lomme, engang jeg gik i haven ved Gl. Estrup.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  9. Spännande och att få en väldigt högrest men så sirlig sort som står stadigt - det är en dröm. Jag tycker väldigt mycket om dem men trots rätt mager jord så är de som vi säger - sladdriga eller rangliga :)

    Din frösådd var mycket läcker och nu ska jag se om jag kan hitta Ankum i Sverige.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid