Dagens indlæg starter igen igen i skovhaven, nærmere betegnet med det indkig vi har omme fra vejen. Forrest og nærmest midt i det første billede står en kulsukker ( symphytum hidcote blue), som er forholdsvis ny. Først på året er bedet fyldt med erantis, som vi medbragte et par småplanter af, da vi flyttede ind. Søren forbød mig at røre ved jorden, for at erantisserne fik så gode muligheder som muligt for at brede sig. Det har sandelig de gjort; men samtidig har skvalderkål invaderet bedet, og det er her, kulsukker kommer ind i billedet; for den bliver rundt omkring anbefalet som en velegnet plante til at tage kampen op med skvalderkål. Foruden den halvhøje Hidcote Blue har jeg plantet den lavere symphytum grandiflorum med cremefarvede blomster. Jeg foretrækker nok den første og synes næsten, den lave er lige så kedelig som skvalderkålen, og skvalderkålen lever i bedste velgående, skal lige siges, men ses bare ikke så tydeligt i bunddækket.
I runding to er det sæson for en mørkerød hjerteblomst og i baggrunden vedvarende skulpe / lunaria rediviva. Dens farvespil i de halvt udsprungne skærme er jeg helt vild med.
Nu er det også tid for hundetanden White Beauty. Det første billede er fra I formiddags, da det var overskyet, mens det sidste er fra I eftermiddags, da solen kom frem for en kort bemærkning.
Omme i selve haven står denne gruppe hundetand mere i skygge, og vi skal nok have sol hele dagen, før den lægger blomsterbladene bagud.
Craighton Cover Girl
Den første hundetand, jeg overhovedet købte, var den gule, forholdsvis høje Pagoda. Vi er tilbage i firserne, og løgene blev lagt i skyggen under det også nyindkøbte hjertetræ, hvor vi startede et mindre skovbundsbed. Med tiden har hjertetræet udviklet et gigantisk rodnet, så hundetanden har det ret så klemt. Samtidig er det svært at grave dens løg fri, så de kan lægges, hvor der er bedre udviklingsmuligheder; men nogle har jeg da reddet.
På den anden side af stakittet ved siden af hjertetræet er jorden også fyldt med trærødder, og her er det lige så svært at grave planter op. Alligevel ser den gule helleborus ud til at trives ganske udmærket og vibeæggene ligeså.
Der er så meget derude, som enten blomstrer løs eller strutter af energi; men jeg ved af personlig erfaring, at jeg kører lidt træt i blogindlæg med vildt mange billeder, så jeg vil nøjes med også at vise et lille udklip af den dobbelte blodurt, hvis blomster faktisk allerede så småt er begyndt at falde.
samt tvillingeblad/jeffersonia diphylla, som jeg opfatter som en bladplante. Blomsten er nemlig superenkel og holder kun en enkelt dag- Bladene i udspring er purpurfarvede. Derefter bliver de grønne og bliver ved at vokse måske den næste måneds tid - helt sikkert ikke alles kop te; men en lille perle i mine øjne.
Til allersidst den første blomst i rhododendron campanulatum. Den står lige uden for stuevinduet, så vi har nøje fulgt med i blomstens udvikling.
Så smukke billeder. Du har mange blomster lige nu. Hvordan har de klaret frosten i nat, gys.
SvarSletKulsukkeren ser finere og lyseblå ud end den alm. halvvilde. Den er nu osse god.
Ja skvalderkål er god til at snige sig. Mange af mine bede er dækket af erentis og vintergækkeblade nu, men indimellem kommer skvalderkålen. Så ned på knæ og fat kålens rod...
Er hundetand så langt fremme nu? Jeg har lige været nede og klappe mine små blade og været glad for de ikke er så udsat for nattefrosten. Tulipanerne ser noget pjusket ud idag , den var langt nede i nat, og de lover mere de næste nætter uha uha.
hilsner Gunvor
Desværre synes jeg mange gange, at det eneste, man får ud af at bekæmpe skvalderkål, er at give det en hjælpende hånd til at brede sig, suk. Tulipaner har vi næsten ingen af, især ikke fordi rådyrene snuppede knopperne i de to grupper i skovhaven, som jeg havde glædet mig til at se. I nat har vi haft en lille smule nattefrost.
SletSå vakre bilder du viser. Dine hundetenner ser så fine ut. Det må være fantastisk å få de til å trives som de gjør hos deg. Skvallerkål er et fryktet ugress ja. Det er så vanskelig å få det bort. Nydelig rhododendron også.
SvarSletDet er nu ikke alle hundetand, jeg kan få til at trives lige så godt som dem, jeg viser i dag. I nat havde vi en let omgang nattefrost - jeg tror ikke, den har gjort nogen skade.
SletJa så fristes man til endnu en tur i jeres have, men det bliver ikke denne gang. Det ser dejligt ud ja det hele. Hundetænder har du mange af, men vi kender det med rødderne, så er det ikke nemt at grave eller flytte noget. Skvalderkål kommer man ikke lige til livs, jeg har også opgivet, men som de står der tæt og grønt er de da meget fine, snart kommer de hvide blomster, det er værre. På første billede er der en orange et eller andet, hvad er det?
SvarSletForåret har den der specielle friskhed, som man ikke oplever på samme måde om sommeren. Nogle steder lader jeg skvalderkålen passe sig selv, men i andre bede bekæmper jeg det og kan godt holde det nede, men slipper ikke af med det. Den orange plante er en slags spiræa, hvilken har jeg ikke helt styr på.
SletDet synes jeg også, det ligner. Jeg har nemlig lige købte nogle i Nonnebo, det er så flotte farver. Min hedder Spirea Big Bang, måske er det den samme.
SletJeg elsker at se billeder fra din skovhave, så bliv endelig ved med at fotografere den.
SvarSletI en skovhave, der gerne må være lidt vild, er det bedst at slutte fred med skvalderkålen, hvad I også har gjort. Den blå kulsukker er så fin. Jeg går morgentur et sted, hvor den vokser i store mængder, og jeg nyder synet.
Vibeæg er så smukke, når de forvilder sig.
Hilsen Elna
Vi er selv meget glade for skovhaven og det forholdsvis vilde udtryk, den har. Jeg er enig i, at kulsukker er et godt bekendtskab.
SletHej Marie!
SvarSletDet är så fantastiskt vackert hos dig. Under åren som jag haft min trädgård så har jag haft några växter som inte lyckats alls. En av dem är Hundtandsliljan, har försökt några gånger. Den första gången blev det inget alls , en annan gång kom de upp, men det blev inga blommor. Det kanske man får nöja sig med att det inte kommer att bli något. Är helt enig med dig Lunaria redviva- Månviol är helt fantastisk. Så vacker.
Gillar skogshaven.
Trevlig helg /Marika
Åh, hvor jeg kender det med, at man har forelsket sig i en plante, men bare ikke kan få den til at trives, og man er bare så ked af at opgive den drøm, man har. Sådan har jeg det med nogle orkideer og meconopsis.
SletHej Marie,
SvarSletDer er godt gang i skovhaven hos jer. Kulsukker er ikke landet i min skov endnu, men synes den ser køn ud, især den lyseblå. Heldigvis har jeg ikke skvalderkål hverken i haven eller i skoven. Du forærede mig en trillium sidste år og den kommer fint, hvilket jeg er glad for. Jeffersonia diphylla køber jeg altid når lejligheden byder sig, hvilket ikke er særlig tit, men der kom en forleden dag, jeg er vild med dem. Ellers har jeg været nede og lagt fleece på nogle enkelte planter, heldigvis er der ikke mange rhodoer som har taget skade, selvom de blomstrer. I slipper nok for frosten.
God weekend.
Kh
Dorte
Hej Dorte. Nej, faktisk fik vi en snert af frosten i nat; men søren har været forudseende og dækket sinogrande til, så den burde ikke tage skade. Jeg foretrækker også den blå kulsukker, og ville uden tvivl fungere godt i din skov der, hvor der er for ubekvemt for rhododendron.
SletSkovhaven er en perle på denne årstid, og jeg holder meget af billederne derfra. Dette med at erstatte en ukrudtsplante med noget andet er slet ikke så nemt. Jeg er sådan set glad for mine guldnælder i et begrænset område - og skovmærke ligeså - men når de lægger en kvælende dyne overalt bliver det for meget. Nu har jeg foreløbig kæmpet mod guldnælden og så dukker skvalderkål straks op! Også jeg har rødder fra træer og buske som gør opgravning umulig eller i hvert fald besværlig, så kampen er næsten afgjort på forhånd. Måske man bare skal være glad for det der gror?
SvarSletDu har så meget fint at jeg godt forstår du vil kunne se det, og heldigvis er din have så etableret - og planterne så gamle i gårde, at det meste klarer sig rigtig godt. Det må være en stor glæde at nyde alle disse gensyn hvert forår. Jeg nyder alle dine billeder.
Hilsner fra Ulla
Tak for kommentaren, Ulla. Det er, som om jeg nyder foråret og havens opvågnen mere i år, end jeg plejer. Måske skyldes det, at mit uheld har tvunget mig til at holde mere lav profil med havearbejde. I stedet giver jeg mig tid til at nyde oplevelsen af at se planterne vågne til live og er indstillet på, at det er ok, at visse planter dominerer for en kort bemærkning. Lige nu er det lærkespore, der blomstrer om ikke overalt, så dog så mange steder, at den er en tydelig faktor. Til forskel fra guldnælde varer det ikke længe, før den visner helt ned.
SvarSlet