rettidig omhu

- kan godt være en vanskelig øvelse i disse tørketider.  I forgårs opdagede jeg, at broget etagekornel/ cornus controversa variegata, som ellers er en yndlingsplante for os begge to, var begyndt at hænge med hovedet, så den rykkede fluks ind som nummer et i vandingskøen.

På fredag får vi gæster og derfor var jeg rundt for at rydde lidt op i en del af haven, hvor jeg ikke kommer ret tit på denne tid af året. Godt det samme, for jeg opdagede minsandten, at rhododendron auriculatum blomstrer i år; det er kun tredje gang i de mange år, vi har haft den. Sidst var i august 2015.


Den hører ikke til de rhododendron, der er blevet vandet mest, så det skyndte jeg mig at råde bod på.

 Et øjeblik bildte jeg mig ind, at den også havde blomster på de lavere grene; men det viste sig at være liljen herunder, der blandede sig. Det er vist den, der hedder Muscadet.

I samme bed står en foldblad/ veratrum, som er meget mere opret i væksten end den mørke foldblad, man oftest ser. Bagved den står en fløjlshortensia/  Hydrangea Aspera Sargentiana, som blomstrer i modsætning til de andre, der står rundt omkring og ser ubehageligt tørre ud. Blomsterne er dog mindre end sædvanligt.

Rhododendron Viking Silver  står forrest i surbundsbedet. Selvom nogle af de ældste blade er solskoldede, har den det fint og lyser op med de flotte, nye blade. Den får jævnligt vand.

Mariehønsene elsker at opholde sig på denne tidselblomst/ cirsium purpuratum. Så plejer der vel også at være lus af en eller anden slags til stede.

Aconitum bicolor er ikke så blomsterrig, som den plejer at være. Det kan man sådan set ikke undre sig over.

Staudeoregano/ origanum herrenhausen er efterhånden blevet en god, gammel ven af huset og er højt elsket af alle mulige insekter.

Kommentarer

  1. Nei, det er ikke så enkelt å få gitt alt vann til riktig tid nå. Jeg var bortreist i hele går og i hele dag, og nå vet jeg ikke hvor jeg skal begynne å vanne hen. Alt er like tørt...
    Du har likevel flotte blomster i varmen. Den liljen tror jeg du tar feil av. Den heter 'Brasilla' og er helt nydelig. 'Muscadet' har jeg mange av, og de er hvite med prikker uten den rosa kanten. Jeg håper du tilgir min korrigering :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for korrigeringen, den er jeg glad for. Så må du starte helt forfra med vandingen.

      Slet
  2. Jeg holder øje hele tiden, i aften sprang jeg lidt over, det får vente til i morgen aften. Godt du fandt R. auriculatum, så vi fik de fine blomster at se. Hos os hjælper det ikke at vande de solskoldede rhodoer, der står et par stykker i nordbedet, som er helt falmet, det er ærgerligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Selvom jeg holder øje med tingene, synes jeg alligevel, at jeg kommer til at overse noget. Og det er ærgerligt helt at miste planter.

      Slet
  3. Faldt lige over billedet af din Foldblad. Kan det passe at bladene også sidder på en lidt anden måde end på den almindelige. Jeg har både en hvid og en grøn som ikke har blomstret i år...tror du ikke det må være på grund af den sene nattefrost?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, netop. Planten er mere opret i væksten. Jeg ved ikke, om det er nattefrosten; for jeg synes generelt, de har en tendens til at springe over blomstringen en gang imellem.

      Slet
  4. Hej Marie

    Morsomt at se en stor R. auriculatum - flot hvid blomst! og spændende nyvækst! Det varer nok nogen år for min heroppe...
    Jeg har bemærket netop den origanum i mange haver - det er noget af en insektmagnet!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Auriculatum er virkelig langsom til at udvikle sig, og vi skal slet ikke forvente blomstring hvert år.

      Slet
  5. Godt at du fik givet livreddende vand til den oversete.
    Viking Silver er godt nok flot - helt fortjent med det navn.
    Her hygger mariehønsene sig lidt rundt om på roserne - det er helt OK med mig :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Man skal virkelig være vågen, ellers kan det gå galt selv med buske og træer. Mariehønsene er vores kønne, små hjælpere.

      Slet
  6. Hej Marie!
    Trevligt med överraskningar. Så fin bild på nyckelpigorna. Hade en stormhatt, men tog bort den, den var full av bladlöss varje år, och jag lyckades inte bli av med dem, så synd för den är vacker.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, positive overraskelser er altid velkomne. det er ærgerligt, når man bliver nødt til at kassere en ellers nydelig plante.

      Slet
  7. These flowers are amazing! I love the photo you were able to capture with the ladybugs on top of the purple flower. Thanks for the share. Hope you have a wonderful weekend, keep up the posts.
    World of Animals

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you. It is so nice to hear a new voice on the blog.

      Slet
  8. Hei Marie.
    Vi fikk heldigvis litt regn i går kveld. Stakkars hagen. Den lider nå. Nydelig rhododendron.
    God søndag.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, lidt regn fik vi også, men ikke noget, gør den store forskel.

      Slet
  9. Hvilket smukt billede af tidslen og de røde mariehøns :-)
    Min etagekornel har hængt i månedsvis og retter sig desværre ikke på vand. Jeg tror den er varmestresset. Den smider 10-20 blade hver dag, så den er noget sølle nu. Forhåbentlig kommer den igen næste år. Akkeja...!
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ak og ve. I går var vi en tur i Aulum, og især på hjemvejen bemærkede vi mange træer i læbælterne, som var visnet på en helt unaturlig måde - det var ikke et spørgsmål om tidligt efterår.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Mest krukker

Så blev det november

Slut på indian summer

plantetid