rettidig omhu

- kan godt være en vanskelig øvelse i disse tørketider.  I forgårs opdagede jeg, at broget etagekornel/ cornus controversa variegata, som ellers er en yndlingsplante for os begge to, var begyndt at hænge med hovedet, så den rykkede fluks ind som nummer et i vandingskøen.

På fredag får vi gæster og derfor var jeg rundt for at rydde lidt op i en del af haven, hvor jeg ikke kommer ret tit på denne tid af året. Godt det samme, for jeg opdagede minsandten, at rhododendron auriculatum blomstrer i år; det er kun tredje gang i de mange år, vi har haft den. Sidst var i august 2015.

Den hører ikke til de rhododendron, der er blevet vandet mest, så det skyndte jeg mig at råde bod på.

 Et øjeblik bildte jeg mig ind, at den også havde blomster på de lavere grene; men det viste sig at være liljen herunder, der blandede sig. Det er vist den, der hedder Muscadet.

I samme bed står en foldblad/ veratrum, som er meget mere opret i væksten end den mørke foldblad, man oftest ser. Bagved den står en fløjlshortensia/  Hydrangea Aspera Sargentiana, som blomstrer i modsætning til de andre, der står rundt omkring og ser ubehageligt tørre ud. Blomsterne er dog mindre end sædvanligt.

Rhododendron Viking Silver  står forrest i surbundsbedet. Selvom nogle af de ældste blade er solskoldede, har den det fint og lyser op med de flotte, nye blade. Den får jævnligt vand.

Mariehønsene elsker at opholde sig på denne tidselblomst/ cirsium purpuratum. Så plejer der vel også at være lus af en eller anden slags til stede.

Aconitum bicolor er ikke så blomsterrig, som den plejer at være. Det kan man sådan set ikke undre sig over.

Staudeoregano/ origanum herrenhausen er efterhånden blevet en god, gammel ven af huset og er højt elsket af alle mulige insekter.