er dyre og ikke altid lige kønne, så i går spurgte jeg Søren, om vi mon ikke havde en gammel zinkspand eller lignende, da jeg manglede en plantebeholder, og se så her, hvad han fandt ude på loftet, en sød gammel kalkspand.
Ja, nu har vi den sidste dag i juni, og vi har sikkert hørt den sidste flok stive og råbende og syngende studenter komme kørende på gader og veje. Da vores egne børn blev studenter, nød vi forældre at få besøg af sådan en flok friske, unge mennesker. I dag kan jeg ikke lade være med at bekymre mig lidt, fordi jeg synes det store indtag af alkohol og nok også andre stimulanser er et skråplan at komme ind på, Og hvad med de unge mennesker, som har valgt den slags fra, og dem er der heldigvis nogle stykker af efterhånden, har de det mon også sjovt? Nå, jeg må hellere koncentrere mig om haven, og hvad den har at byde på i dag. Solen er skarp, så jeg holder mig for det meste i skyggen. Mit startbillede viser Alissar, Princess of Phoenicia, som har fået selskab af to hvide, selvsåede stauder. Rosa Mundi blev kraftigt beskåret i efteråret. Faktisk fjernede jeg alle træagtige grene ved jorden, og det har vist sig at være en sand foryngelseskur. En lille serie med klematis: Clematis H...
som Nana i /droemmehaven er jeg vel ikke gået; men jeg foretog i hvert fald et impulskøb i dag, Afskårne blomster og grene siger mig ikke voldsomt meget; men jeg faldt pladask for denne busk, da jeg på lang afstand fik øje på dens hvide blomster og charmerende grene og vækstform. Det er en fuji dværgkirsebær - det afslører blomsterne også, når man zoomer ind. I haven faldt jeg for dette lidt pudsige fuglemotiv. På opfordring af Søren skød jeg op i cornus mas, som er fyldt med knopper, der er lige ved at briste. De tidligste krokus er lidt forpjuskede. I stalden springer den lille soldanella mere og mere ud. Det bedste i dag var dog de pjevsede, grågrønne skud herunder. Det er nemlig helleborus thibetanus, der er begyndt at røre på sig. Da jeg spurgte en meget havekyndig bekendt, hvordan jeg skulle plante den, fik jeg det kyniske svar, at det var ligegyldigt; for den ville gå ud under alle omstændigheder. Derfor min j...
1. september kl.11.30 overgav vi gårdens nøgler til den nye ejer, et yderst sympatisk menneske, som flere gange pointerede, at vi er velkomne til at hente planter, når det passer. Han havde oven i købet overskud til at tænke, at det ville være nærmest umuligt for os at grave forårsløg og planter op nu, så dem må vi komme og hente til foråret. Det er da virkelig hensynsfuldhed, der vil noget. Mine billeder i dag er lidt tilfældige. De viser nogle motiver, jeg lige faldt over, mens vi gik og ventede på, at klokken blev halv tolv. Da jeg fortalte Bjarne, som den nye ejer hedder, at Søren og jeg har en stor svaghed for træer, svarede han, at det har han også. Faktisk kaldte han sig selv noget af en forstmand, og jeg må sige, at det glædede os at høre. At han overvejer at lægge mere af haven ud som græs, har vi stor forståelse for. Hellere det end bede, hvor ukrudtet står højt. Det er stadigvæk min plan at fortsætte på bloggen, men hvorda...
Når man skal flytte væk fra sin have, er den daglige gåtur en speciel oplevelse. Dels går man og tager afsked, og dels går man og overvejer, hvilke planter man skal tage med, og hvornår de skal graves op. I vores nye have myldrer det lige nu med folk og maskiner, så selvom jeg gerne ville begynde at flytte planter nu, kan det simpelthen ikke lade sig gøre. Anemone pretty lady julia Selinum vallichianum Lilium pardalinum Eurybia divaricata. Skovasters Rudbeckia Henry Eilers Sanguisorba canadensis/kanadisk kvæsurt Gad vidst, om planterne vil så sig selv i den nye have på samme måde, som de gør her. På det næste billede, er det ponytail, oregano og hvid kongelys, der har slået sig ned side om side. Alpevioler breder sig også med myrernes hjælp. Det bliver vist desværre nødvendigt at lave en liste over, hvilke planter og løg, jeg gerne vil have med. Det er ikke lige min stil, for jeg plejer at være god til at huske den slags; men nogle af mine favoritter er de vinter- og forårsbl...
Da vi valgte vores nye hus, var beliggenheden meget afgørende. Det ligger ned til et engområde med et stort stisystem, som går lige forbi huset, og når jeg går en tur, slipper jeg helt for at skulle ud på trafikerede veje. Haven var indkapslet i et sammenfiltret buskads, som vi har fjernet det meste af. Derfor er hækken et miserabelt syn, og især på et punkt er der er stort indkig i haven, og det er selvfølgelig noget af det, vi vil have ændret på. Herunder ses sådan et buskads, som nu helt er fjernet, og her er ligger der nu et stort, frit og skrånende område, som jeg bryder min hjerne med at lave en tilplantningsplan for. Foreløbig er det optaget af diverse krukkeplanter, som venter på, at de kan placeres det rigtige sted. Camellierne skal plantes ud i et surbundsbed, som skal anlægges rundt om huset. Der er gjort klar til det, som det kan ses på næste billede; men vejret driller. En stor forandring i forhold til Lynghøjgård bliver køkkenhaven. Den kommer nemlig til ...
Hvor er den skøn!
SvarSletHvem der da bare havde sådan et loft ;)
Ja i disse tider kan alt bruges, bare det ikke er plastik :o)
SvarSletFlot
Det ser da fint ud.
SvarSletTak for kigget.
Ha´ en god aften.
Den er virkelig flot :)
SvarSletJa, det var et godt fund, og med ægte patina :-)
SvarSlet