søndag den 13. maj 2012

anemonemonstre

I skovhaven har vi dette bed med fyldte skovanemoner under tre opstammede kristtjørn.


Forleden dag blev mit blik fanget af nogle blomster i bedet, som stak ud fra de andre. Først kommer den fyldte anemone, som udgør 98% af bedet. 

Dernæst en type med store blomster, hvor midten er fyldt af nogle smalle grønne blade, og hvor selve de grønne blade er lyse og krusede og føles hårdere end de "rigtige" anemoneblade. Det er monstrene.

 Til sidst dels en type, som er rødlig inderst inde, dels en type, hvor der både er fyldt grøn midte og dobbelte hvide kronblade. Den "røde" blomst virker lidt rodet, mens den til højre er ganske sød.

Den med det røde indre kunne godt minde lidt om en anden anemone nemorosa med tilnavnet (old) blue eyes, som vi har i et surbundsbed. Når den er fuldt udsprunget har den en blå krans inderst på kronbladene. Den er bestemt ikke et monster, men tværtimod en yndig blomst, som oprindeligt er fundet i en have i Irland.


Der må jo være tale om mutationer, hvilket jeg så har forsket lidt i på nettet. Under min søgen stødte jeg på to blogindlæg, http://art-nature-garden-passion-bensimon.blogspot og http://den-frodige-have.blogspot.com, som tager lidt fat på det samme emne. Jeg fandt også ud af, at der faktisk findes en skovanemone med tilnavnet monstrosa, altså monsteranemone. Her kommer to billeder af  den. Det første har jeg lånt af http://www.thyboesminde.dk, som har mange varianter af skovanemonen i sit udvalg. Mon ikke kameraet har gjort blomsten mere gul, end den er i virkeligheden.

Klik på billedet, for at se et større billede

Det andet er fra http://www.gtpoulsen.dk/

Efter min mening er den rigtige monstrosa ganske sød, og de eneste regulære monstre er de store blomster med fyldt midte, jeg fandt i vores eget bed.

6 kommentarer:

  1. Selv om den kaldes monsteranemone syntes jeg den er smuk ;)

    SvarSlet
  2. Hvor spændende :-D Jeg synes jo de er meget chamerende dine "monsteranemoner".

    Marianne :-D

    SvarSlet
  3. Jeg synes også, at den ser fin ud, minder lidt om Greenfingers, men kun lidt.

    SvarSlet
  4. Hvor ser det godt ud i din skovhave.
    monsteranemoner er smuk.
    Tak for kigget.
    Ha´ en god dag.

    SvarSlet
  5. Tak for et hyggeligt besøg i dag.
    Dine monster ligner lidt et virusangreb. Især bladene.
    Prøv at lægge mærke til, om de dukker op samme sted næste år.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Selv tak, ja, det var hyggeligt på trods af efterårsvejret. Også hyggeligt, at du lægger en kommentar her på bloggen. Du kan tro, jeg vil holde øje med anemonerne.
      Hilsen Marie

      Slet