vinterbeskyttelse

Det fryder mit hjerte at se, hvordan sneen har lagt sig som en beskyttende dyne over de planter, som vi normalt pakker ind i grangrene efter jul. Også de bittesmå planter, som jeg gravede ned i sandbedet, er beskyttet af et dække af sne. Efter en kommentar fra Anne Marie i Lønbæk har vi dog omhyggeligt pakket den stedsegrønne magnolia ind i fiberdug og grangrene. For min skyld kunne frostvejret godt blive hængende de næste par måneder.


Fuglene kan åbenbart finde noget guf inde under bøgehækken.

I "gamle dage" mener jeg at huske, at rosernes blade om efteråret visnede og faldt af, mens de i de senere år er blevet siddende som f.eks. på Constance Spry her. 


Stedsegrønne planter pyntet med sne er vel det nærmeste, vi kommer afløsere for blomsterne  på denne årstid.


   


Kommentarer

  1. Hej Marie
    Flotte billeder! Jeg er sikker på at planterne har det godt under sne og grangrene.
    Jeg plejer, at have alle mine roser dækket på denne tid. Men i år er vejret kommet bag på mig. Jeg må vente med at dække ned indtil noget af sneen er smeltet igen. Det er også barfrosten der er hård ved planterne. Så mon ikke det går. Mvh Søren

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, jeg mener også, det er barfrosten, der er den store dræber. Søren har nu heldigvis nået at give roserne en fodpose af kompost.

      Slet
  2. Det er jo også¨smukt det stedsegrønne med sne på. Stort set alle mine roser står med bladene på endnu. Der var en, som havde læst et sted at man skulle fjerne dem, men det gider jeg godt nok ikke, der er mange.
    Jeg glæder mig også over sneen, der beskytter planterne, så må vi se, hvor længe vi skal beholde den.

    SvarSlet
  3. Nej, jeg kunne heller ikke finde på at fjerne bladene på roserne.De kan umuligt trække væske op i planten.

    SvarSlet
  4. Jeg bor nok et forkert sted i verden ... for jeg er ikke meget for sne og frost ... Men jeg synes det går lidt bedre i år hvor jeg er begyndt at blogge, fordi I andre hele tiden viser smukke vinterbilleder og fortæller hvor meget I holder at kulden. Så tak for endnu et optimistisk vinterinput :-)

    SvarSlet
  5. Jeg synes især, jeg føler mig forkert placeret om sommeren, når den regner væk.

    SvarSlet
  6. ja dejlige hvide dyner som har pakket haven væk for i år - måske! Håber de sover skønhedssøvn dernede under:0)

    Mange decemberhilsner fra
    Katinka

    SvarSlet
    Svar
    1. Det gør de nemlig - tænk på alle de små grønne vintergækkespidser, der dukker op, når sneen fordufter.

      Slet
  7. Vinteren kom også bag på os, så jeg håber frueskoene klarer sig uden deres tagplader. Men sneen luner jo også og er da klart at foretrække frem for barfrost.

    SvarSlet
    Svar
    1. Frueskoene har vi for første gang i år, så vi var tidligt ude med noget overdækning; deres skæbne er noget af det, jeg er allermest spændt på.

      Slet
  8. Godaften Marie.Smukke billeder af sneen der dækker alle dine planter.Jeg er spændt på om alle mine stauder klarer det.De står i "børnehaven".
    Jeg har en stor laurbær lige uden for vores stuevindue,og der holder en lille flok solsorte til-der er læ og jeg lægger mad til dem hver dag.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. ja, der er stor underholdningsværdi i fuglelivet i disse dage. Hvis dine stauder er dækket af noget løv, mon så ikke de klarer sig?

      Slet
  9. Det ser dejligt ud og skønt at vi har sne, når det nu er så høje frostgrader vi har fået i år. Men jeg tror også på, at det betyder, at vi ikke får så meget kryb som vi sædvanlig vis får i milde vintre f.eks.
    Så ser det jo også susende godt ud! Det mildner i den mørke tid, ihvertfald for mig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Sneen har helt den samme effekt for mig.

      Slet
  10. Så skønt det ser ud også hos dig Marie.......det er fantastisk når sneen ligger så smukt i puder .

    Knus Dorthe

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid