lørdag den 5. januar 2013

meconopsis napaulensis

I dag er det så mørkt i vejret, at jeg ikke kan tage anstændige billeder i haven, så jeg nøjes med at vise en lidt trist udseende flamingokasse med små frøplanter af meconopsis napaulensis fra sidste år.


Denne meconopsis er monokarp, dvs at den er 2-3-4 år om at blomstre fra frø, hvorefter den sætter frø og dør, så det gælder om at gemme frøene, hvis man har den i haven.  Heldigvis har den et fantastisk lækkert løv, så den er smuk, også når den ikke blomstrer. Der er dog det problem, at bladene kan rådne, hvis vejret er for fugtigt, så min kasse står i ly for regnen.

Collagen skulle gerne vise det fine løv og den store variation, der er i blomsterfarven, da det i reglen er hybrider, man får frø fra.  Jeg håber, mine planter får både hvide og pink og røde blomster. Blå skal jeg nok ikke regne med, da den er yderst sjælden  inden for napaulensis.

For sjovs skyld checkede jeg lige, hvad en plante koster i planteskolen Kevock: £8, og der er ca 35 planter i kassen i forskellige størrelser. De når dog helt sikkert ikke at blomstre allesammen.






8 kommentarer:

  1. Sikken en masse penge, du har sparet så :) Jeg er stadig imponeret over jer, som er så dygtige til at så. Jeg har sået lidt i pavillionen, men der er intet at se, ingen små spirer, så jeg har mine tvivl om, at der kommer nogen. Gad vide hvad jeg gør forkert.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du gør sikkert ikke noget forkert, må bare væbne dig med tålmodighed.

      Slet
  2. Det er muligt den er længe undervejs - men den ser BESTEMT ud til at være værd at vente på!

    SvarSlet
  3. Det er noget af et tålmodighedsprojekt må jeg sige, men når løvet er smukt er det ikke så slemt at vente. Jeg har slet ikke tålmodighed til at vente op til 4 år på en blomst, men jeg gad godt have Meconopsis i haven:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Af samme grund har jeg besluttet ikke at så frø fra løgplanter - de er minimum 4 år om at komme med blomster. Med lidt held er der et par blomster i denne meconopsis i år og helt sikkert til næste år.

      Slet
  4. Jeg er imponeret over, at du kan vente 4 år med at se en blomst! Sikke dog en tålmodighed. Den ejer jeg desværre ikke, så jeg bliver altid imponeret over folk der har!!
    Men der selvfølgelig mange penge at spare, kan jeg godt se!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er da sjovt at spare penge; men jeg mener nu mere, det er glæden ved selv at lave planterne, som er den største drivkraft.

      Slet