onsdag den 6. marts 2013

lunaria

Jeg troede, jeg var færdig med at bestille frø; men så faldt jeg over nogle glødende beskrivelser af lunaria annua corfu blue, en form af judaspenge, som jeg ellers aldrig før har hørt om.

http://www.desirableplants.com/images/l/lunaria_corfu_blue.jpg

Den har staudeagtige tendenser, hvor den gode gamle type er toårig. Som den gode gamle sår den sig selv, men breder sig også ved udløbere, og først og fremmest har den den skønneste blå farve. Den glæder jeg mig til at plante ud i skovhaven, når den forhåbentligt engang er klar. Foreløbigt er den lige blevet sået.


http://floramirabilis.blogspot.dk/2012/03/lunaria-annua.html


I forvejen har vi den staudeagtige lunaria rediviva,som albinusfrø kalder vedvarende måneskulpe. Her ses den 
til højre ved udspring. Jeg synes, både dens løv og blomster er meget mere forfinede end hos den gængse 
herunder, hvis blade jeg ærlig talt synes ligner brændenældens.














Det er lidt sjovt, at også frøstandene er
forskellige  hos de to slags judaspenge.
Staudens frøstande er ellipseformede
 i forhold til den toåriges velkendte
runde mønter

















Frøene har jeg i øvrigt købt hos
http://www.specialplants.net/seeds.html.
De har også den med hvide blomster og brogede
blade, som mange er så glade for.


I haven sker der ikke meget på sådan en gråvejrsdag; men paeonia vetchii begynder så småt at få farve - på samme tidspunkt som sidste år.


Et andet sted kom disse fine knopper og blade frem, da jeg rodede i de visne blade.

Det må være denne mørke lærkespore, der er godt på vej. Det passer fint med tid og sted; sidste år blomstrede den 29. marts.

I øvrigt er jeg godt sur på juleroserne. De kunne godt tage sig lidt sammen og se at springe ud - jeg gider ikke deres knopper længere. Det fik jeg afløb for i dag ved at sprøjte de mest rådyrudsatte planter med et vildtskadeforebyggelsesmiddel. Spændende om det overhovedet har nogen effekt.

18 kommentarer:

  1. Det er desværre for koldt om natten, tror jeg, derfor springer vores juleroser ikke ud, mine vil heller ikke.
    Hvad har du sprøjtet med mod rådyrene? Hos mig hjalp mit middel kun en uge, nu er de begyndt at nippe igen :(
    Din mørke lærkespore er rigtig fin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, kulden tester virkelig vores tålmodighed i år. Midlet hedder certosan og skulle virke i 6 uger på denne tid af året, så vi får se, om det holder stik.

      Slet
  2. Det er helt underligt at se knoppen i pæonen allerede nu, men jeg kan jo læses, at det er som det plejer.
    Jeg synes også godt der må komme lidt fut i juleroserne. Godt du fik afreageret!

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også en meget tidlig pæon.

      Slet
  3. Så fin Judaspenge du har bestilt frø av! Den ble jeg nysgjerrig på.
    Her hvor jeg bor er det så mye snø at jeg syns det må være utrolig flott å ha spirer i hagen allerede. Våren virker fortsatt ganske fjern når jeg kikker ut...
    Men det nærmer seg vel litt dag for dag:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Sammenlignet med dig skal jeg da ikke klage over lidt nattefrost. Jeg glæder mig også til at se den lunaria i virkeligheden.

      Slet
  4. Den nye type Judaspenge ser så spændende ud - tænk hvis den er rigtig blålilla - det vil da så være et hit med den i bedene om foråret.
    Jeg undlader lige at bestille den i år og følger lige med hos dig hvordan det går med spiringen og småplanterne. Så måske kan jeg få den næste år i min have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvis den når at blomstre her i år og sætte frø, kunne du jo få et drys.

      Slet
  5. Jeg vil da også følge din blog og se hvor fin den bliver, den lunaria annua corfu blue. Den kunne også godt være velkommen hos mig, men vil se tiden an. Jeg har to typer nu den almindelig, som jeg er meget glad for og den brogede, som har hvide blomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den sidstnævnte har jeg ikke, men ved, at den er rigtig populær.

      Slet
    2. Jeg har stadig en enkelt pose med frø liggende. Interesseret?
      Så skal du sende mig din adresse til: bente@benjo.dk

      Slet
  6. Hej Marie.Jeg kan se at i det jyske var det kedeligt vejr.Vi havde en fantastisk flot solskinsdag.
    Den ser meget spændende ud din nye judaspenge.....smuk farve.
    Jeg har kun en almindelig en af slagsen.
    God dag Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi havde en rigtig kedelig gråvejrsdag i går. I dag skinner solen, så humøret stiger straks et par grader.

      Slet
  7. Hej Marie - jeg ved godt du ikke er vild med anonyme kommentarer, men sådan er det altså for mit vedkommende. Næste gang du kommer til England, så besøg Special Plants uden for Bath. Det er et fantastisk sted. Jeg har Lunaria Corfu Blue på vej i år for første gang, så det er jeg spændt på og vi sår igen i år for at være sikker på at den ikke bare bestemmer sig for at blive en almindelig 2-årig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Planteskolen, du nævner, tilhører uden tvivl den kvinde, jeg har købt frøene af. Jeg vil da gerne høre , hvad I finder ud af i år vedrørende dens vækstform.

      Slet
    2. Hej Marie - Du har helt ret. Ejeren er en kvinde der hedder Derry Watkins, og både planteskole, incl. salg af frø og en fantastisk have har samme Derry som ejer. Jeg skal nok holde dig orienteret om Corfu Blue.

      Slet
  8. Hvor er det sjovt at du viser netop lærkesporen, måske du er glad for den.
    I min have gror den som ukrudt og spreder sig ligeså. Jeg er godt træt af den for ligemeget hvor meget jeg forsøger at komme den til livs, så dukker den bare op endnu flere steder. Jeg tager blomsterne før de når at få en chance for at smide frø, så hvordan mon den gør. Den er rigtig sød ellers men ikke over hele haven tak!
    Venligst Vibeke

    SvarSlet
    Svar
    1. Sådan en lærkespore har jeg også, men den mørke her holder sig pænt på måtten og har en flot farve efter min smag.

      Slet