altid utilfredse med vejret

- det beskriver vist både landmænd og havefolk. Lige nu er haven alt for tør, så utilfredsheden lurer på trods af det smukke sommervejr.Jeg vil dog sige, at på en smuk solskinsdag som i dag, hvor vi spiste nye kartofler fra haven for første gang, da er det svært at bevare utilfredsheden.

I dag vil jeg starte med at vise den sidste pæonart, der blomstrer, nemlig anemoniflora, som vist nok er en slags bonderose. Det er især den fyldige midte, der kendetegner blomsten.


I en anden størrelsesorden er sisyrinchium, som (heldigvis) sår sig selv gavmildt.



Jeg har studset det lille gule ahorntræ en smule.

Her zoomer jeg ind på de blå valmuer, eller rettere  en frøstand fra en blå valmue. Sidste år var der dog ingen frø at hente hos denne flok.


I modsatte ende af dette bed er der også meconopsis, de fleste er hvide og blå, men et par stykker er violette.



Min favoritmeconopsis er nok alligevel cookie, som er en staudeagtig  krydsning mellem punicea og quintiplinervis.Den begyndte at blomstre midt i maj og er i gang endnu.

Her kommer havens sidste trillium i blomst. Blomsten er fin, men gemmer sig desværre under plantens store blade.




jeg vil slutte med vores lillebitte spaltebed, hvor en dværggyldenris og en endnu mindre dværgrabarber  (nederst til højre)trives fortrinligt.














Kommentarer

  1. Hej Marie.Hvor er din gule ahorn dog smuk.Min søster har lovet mig et til min fødselsdag om et par uger.Også smukke pæoner du viser.Jeg viser også min bonderoser og pæoner der er sprunget ud den sidste uges tid.Folk fra det Jyske skriver alle at deres kun står med knopper.God aften til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Så må jeg over på din blog og nyde dine pæoner. Om ikke så lang tid kan vi sikkert også glæde os over de fine silkepæoner.

      Slet
  2. Du har helt ret, vi er aldrig tilfredse, men trods tørken har jeg nu nydt vejret i dag, men det må gerne regne om natten :) Jeg tror også jeg skal til at klippe i min gule ahorn, den er ikke lille mere. Dit spaltebed ser fint ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Her til morgen er det overskyet, så måske begynder vejret at ændre sig.

      Slet
  3. Hej Marie

    ja, vejret har da været med os den sidste lange tid!

    ja ja, vinteren var lang og dum - men vi er da vist allerede foran sidste år for rigtig mange planter!

    Og du viser da lige en stribe flotte idag!
    En lækker Trillium - og Meconopsis præsenterer sig flot!

    Ha en dejlig uge!

    SvarSlet
    Svar
    1. De tydeligste spor efter den lange hårde vinter her i haven er tørre partier i visse træer og buske; men du har ret i, at generelt set så er forsinkelsen indhentet.

      Slet
  4. Det er godt nok en bette rabarber :)

    Med fare for at have gentaget mig selv lidt for mange gange, så er de Meconopsis slet ikke til at stå for. Jeg købte faktisk frø efter at have set dem på din blog, men det var lidt for entusiastisk - der er ihvertfald intet dukket op. Men så må jeg jo nyde dem herinde.

    SvarSlet
  5. Ok, jeg sår jo meconopsis hvert år, og succesraten varierer meget. Jeg synes netop, det er skægt med sådan en lillebitte rabarber.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid