lige linjer
Selvom jeg personligt er mere plantenørd end havenørd, interesserer jeg mig selvfølgelig for, hvordan vi indretter haven, og har i den senere tid især haft fokus på forholdet mellem lige linjer og bløde buer eller formel og uformel havestil.
Det er der skrevet meget mere eller mindre fornuftigt om. Et ganske fornuftigt synspunkt er, at man bør tage udgangspunkt i boligen. Da vi bor på en typisk firlænget landejendom omkranset af et læbælte på alle fire sider, er det nærmest uundgåeligt, at det er de lige linjer, der dominerer vores haveanlæg. Se f.eks. de lange kig ude fra læhegnet herunder.
Da de store, gamle elmetræer blev syge og begyndte at gå ud, fik vi det rektangulære område indrettet som en skovhave med hække på de tre sider og indkørslen på den fjerde. For at den ikke skulle ende som en kedelig kasse, har tre avnbøgetræer fået lov at vokse sig store i yderhækken, og de trækker blikket opad og væk fra kassen sammen med de to buer i bøgehækken ind mod haven og de forskellige træer inde i skovhaven.
Desuden giver de runde og buede bede og de snoede gange anledning til afveksling i stedet for ensformighed.
Da de to runde gylletanke, som brød rammen mod sydøst, blev fjernet, var vi enige om, at rammen skulle genoprettes, dog uden at lukke af for lyset.
Det gjorde vi ved at bygge et espalier i forlængelse af nøddehækken og plante et valnøddetræ og en sorbus Dodong.
Det er der skrevet meget mere eller mindre fornuftigt om. Et ganske fornuftigt synspunkt er, at man bør tage udgangspunkt i boligen. Da vi bor på en typisk firlænget landejendom omkranset af et læbælte på alle fire sider, er det nærmest uundgåeligt, at det er de lige linjer, der dominerer vores haveanlæg. Se f.eks. de lange kig ude fra læhegnet herunder.
Inde i haven er jeg overbevist om, at vores bøgehække med de lange lige linjer har stor betydning for haveoplevelsen.
Desuden giver de runde og buede bede og de snoede gange anledning til afveksling i stedet for ensformighed.
Da de to runde gylletanke, som brød rammen mod sydøst, blev fjernet, var vi enige om, at rammen skulle genoprettes, dog uden at lukke af for lyset.
Det gjorde vi ved at bygge et espalier i forlængelse af nøddehækken og plante et valnøddetræ og en sorbus Dodong.
De to træer afslutter rækken af gamle frugttræer, så vi har været meget omhyggelige med placeringen.
Alt i alt må man nok konkludere, at det er de lige linjer og den mere formelle havestil, der præger vores haveanlæg. At haven samtidig rummer mange mere organiske former, vil jeg komme ind på i mit næste indlæg.
Endnu en frostfri nat
Det var godt med oversigtsbilleder, og du har helt ret i, at bøgehækken har stor betydning, billede nr. 4 er fantastisk, hvad er den gule busk, jeg har sikkert fået det at vide før, men kan ikke huske det.
SvarSletI vil ikke fortryde, at I anskaffede Sorbus Dodong, den er skøn og ser ud til at stå det helt rigtige sted. Der var rim i græsset hos os, men dahliaerne og roserne overlevede
Du er hurtig på tasterne i dag. Det er vores stjernemagnolia, som står med gule blade lige nu.. Nu har rønnen mistet alle sine blade; men vi glæder os til at se den til næste år. Den er forrygende i sine høstfarver. Så får dine roser og dahliaer vist i hvert fald en lille uge endnu uden frost
SletDet er et spændende oplæg du laver, også omkring de tanker i gør jer for at få det til at virke som en interessant helhed, og godt at se noget mere af jeres have! Det må være skønt at have så store træer!
SvarSletPS Plantenørd har du jo nok regnet ud jeg ikke er;-) blot blomster og planteglad, og nyder at kigge med her!
Du har ret i, at store træer er en sand gave. Det er blandt andet det, der er så fedt med haveblogs, at vi nyder at kigge ind hos hinanden uanset havestil og opleve en anden indfaldsvinkel end vores egen.
SletGodaften Marie.Hvor er det rart at se de dejlige oversigtsbilleder fra din have....................
SvarSletog godt nok er du en "havenørd"men du har da også check på indretning af jeres dejlige have.
Skønne store træer og mange spændende planter...................og billedet som Lisbeth er vild med er også min favorit i dag.
Kan se at du stadig har noget blomst...............skønt.
Rigtig god aften Jette
Vi er priviligerede at have de store, gamle træer, det ved jeg skam godt. De skaber en stemning, som nykøbte træer ikke kan levere. I grunden er der mange blomster endnu rundt omkring omend i beskedne mængder.
SletGodaften Marie
SvarSletDet har du da ret i - vi er ofte nødt til at tage udgangspunkt i de forudsætninger der er der, bygninger, skel osv ellers bliver det let usammenhængende.
ser frem til resten af følgetonen:)
Ha en dejlig aften
Manglende sammenhæng er nok en specielt stor risiko, hvis man holder af stor variation i valget af planter, og det må jeg tilstå, at jeg gør. Da er det godt at have en veldefineret ramme omkring mangfoldigheden.
SletMange skønne fotos fra jeres have.Den virker meget stor,-hvor mange m2 ?
SvarSletDet er flot med de lige linier og den struktur som deraf følger.Det passer perfekt til den firelængede ejendom.Glæder mig til dit næste indlæg for jeg gætter på at det uformelle også findes i haven.
M.v.h.
Lise
Jeg har ikke styr på, hvor stor haven er, men stor det er den. Forhåbentligt skinner solen igen de næste par dage, så jeg kan få taget nogle billeder af nogle mere uformelle elementer.
SvarSlet