mandag den 29. juni 2015

Næsten juli

- min hjerne kan simpelthen ikke fatte, at højsommeren er lige oppe over. Det må være det kølige vejr, der spiller den et puds.
Her kommer en lille flok roser startende med yndlingsrosen måske - i hvert fald en af dem - Munstead Wood

Augusta Louise er også lækker

Og brown velvet - jeg skulle lige fjerne et blad, men kom til at plukke rosen i stedet for.

Tropaeolum speciosum kan være vanskelig at få etableret; men når først den er det, graver den rødderne dybt ned i jorden og sender sine guirlander op de mest uventede steder, her i nærheden af nogle mørkerøde asiatiske liljer i surbundsbedet.


Aconitum lamarckii er en gul venusvogn med en ret løs vækst, som jeg godt kan lide.
 

Blomsten herunder kunne ligne en frøstand, men er altså en blomst - i øvrigt i familie med lammeøre.


Cornus kousa satomi

Fodbladet spotty dotty og blomst - planten er lidt af en kæmpe.


Kompostbunken set vestfra.

14 kommentarer:

  1. Spotty Dotty er godt nok flot. Satomi har jeg lige set et endnu større eksemplar af, måske skal den på ønskelisten, den er da flot. Munstead Wood er lige på trapperne her hos mig, den er ny i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Der går lige et par år, før en nyindkøbt satomi har den størrelse, så du må da hellere snart få gjort alvor af at anskaffe en, hvis det skal være. Munstead Wood er vist på sit fjerde år her og er simpelthen så velskabt, hvis man kan sige det om en rose. Sørens stativ giver den også perfekt støtte.

      Slet
  2. Godmorgen Marie

    Imponerende som Spotty Dotty er i god vækst! Der har Terra Nova godt nok ramt plet!
    Spændende farve på brown velvet - og et velvalgt navn!

    Ha en dejlig dag

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, spotty dotty trives godt. Brown velvet synes jeg også er køn, men desværre er den ikke helt sund.

      Slet
  3. Spotty Dotty står øverst på min ønskeliste, men har hatt den før og da døde den, men må bare prøve den på nytt. Enormt stor din har blitt!

    Brown Velvet var ny for meg. Spennende med den brune fargen, for den er det ikke så mange blomster som har. Jeg har en peon som har omtrent en sånn farge, men ikke helt som din. Lekker!

    Det er også din Cornus kousa Satomi. Helt fantastisk!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du må prøve igen - min står i et nordvendt surbundsbed, hvor det er begrænset, hvor meget sol den får. Satomi har heller aldrig før været så flot.

      Slet
  4. Den er flot - Munstead Wood. Jeg har også en nyindkøbt af slagsen og glæder mig til den bliver 4 år :)

    Lækre mørke liljer og den flotte cornus - altså ! :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Munstead wood er da en skønhed, men der er jo så meget smukt derude for tiden.

      Slet
  5. Min Munstead Wood har også fine knopper. Farven er skøn og duften ligeså. Har købt en Augusta Louise for 2 mdr. siden og den har også fine knopper. Cornus Kousa er også bare smuk. Ja nu er det snart juli, og vejret er skønt.

    SvarSlet
    Svar
    1. To fine roser du kan glæde dig til. Og du har ret - endelig er vejret blevet skønt.

      Slet
  6. Det er også svært at forstå og vi skal simpelthen nyde det. Smukke roser og liljer, især de helt mørke:-)
    Og sikke en udsigt til kompostbunken. Det er dog også hyggeligt med de mere unanselige som frøstandsblomsten;)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, nu er vejret også langt om længe blevet sådan, at det er en nydelse at vandre rundt ude i haven om aftenen. Gudskelov er der både divaer og mere beskedne planter at frydes over.

      Slet
    2. Hej Marie.Skøn rose du lægger ud med.Den skal vist på min liste.................for jeg vil gerne have en rose der ikke er hvid eller rosa.
      De mørke liljer er da også fine.
      Jeg tror vi alle nyder det smukke vejr vi har lige nu.
      Og vil lige fortælle at jeg har været i Landbohøjskolens dejlige have..............og de havde et bed med den gummibelægning du viste i dit forrige indlæg.Sjovt at gå på.
      God aften Jette

      Slet
    3. Landbohøjskolens have har jeg aldrig besøgt. Mon de stadigvæk har en afdeling med fokus på ukrudt: Ja, gummipuden er en sjov plante.

      Slet