torsdag den 11. juni 2015

juniblomster


Azaleaer kan være vaskeægte drama queens. Alligevel interesserer de ikke mig voldsomt meget, må jeg tilstå. På den måde er jeg vist nok en typisk dansker, idet de er meget mere populære i landene omkring os end her i landet. Mange af dem har helt utrolige høstfarver, det må man dog give dem.



Lige nu blomstrer rhododendron camtschaticum - den har et helt anderledes udtryk og er rigtig køn, synes jeg.

 Pagodebusken er på den anden side nærmest for underspillet for min smag. Derfor har jeg plantet en klematis sammen med den, som allerede har sendt en blomsterknop oven ud af busken.
                                                       


Tre kornelblomster på rad og række

Rosa moyesii og paeonia anemoniflora har meget til fælles.


Meconopsis er en favoritplante og én, jeg sår næsten hvert år. Man får dog en lang næse, når man åbner frøstandene på den første med de store blå blomster, for den er steril, desværre.


det nye seniorbed er der ved at ske ting og sager - en flot tidsel og en tidlig solhat.

Hov, jeg var lige ved at glemme virburnum plicatum mariesii. En planteskole kalder den japansk snebolle, hvilket jeg synes er temmelig misvisende.







14 kommentarer:

  1. Her er jeg vist lidt foran, min mariesii har blomstret længe, og er ved at få brune blomster, jeg har undret mig over, at du ikke har vist din før nu, jeg husker jo, hvor stor og flot den er.
    Jeg holder meget af mine azalea, de få jo heldigvis også i mere afdæmpede farver, har en dejlig duft og ja som du nævner har de smukke efterårsfarver.
    Godt vi har forskellige plante interesser, ellers var der jo ikke noget spændende og nyt at se på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mariesii har blomstret et stykke tid, så jeg tænkte netop, at jeg skulle tage et billede, inden den begyndte at blive brun. Ja, du har helt ret i, at det er fint, at smag og behag er forskellig. Det giver nye indfaldsvinkler til tingene. Både hvad angår rhododendron og azalea, så foretrækker jeg arterne frem for hybriderne, men kan alligevel sagtens falde for en specielt fin blomst eller spændende løv.

      Slet
  2. Mye vakkert som blomstrer hos deg nå, falt helt for virburnum plicatum mariesii :-))
    Jeg er nok glad i azalea, både de i kraftige farger, og de lyse "lette", og har hatt litt mer problemer med å få til rododendroer, men det kommer seg.
    Ha en fin helg !

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er det interessant at læse om, hvordan I ser på azaleaerne..

      Slet
  3. Hej Marie

    Rhododendron camtschaticum ser godt ud - og du har da ret: Er en helt anden en de løvfældrende - Men begge har en plads - også hos dig jo:)

    Flotte rene enkle blomster på både rosen og pæonen - og Meconopsis det ser godt ud - mine overlever men er uden blomster i år.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Her i haven ser det ud, som om meconopsisplanterne har haft en kanon vinter og forår. De vil blomstre længe, hvis det kølige vejr fortsætter.

      Slet
  4. Som alltid har du mye fint å by på! Corneller med blomster kkarer seg ikke her dessverre. De er så vakre. Flotte peoner også, og de kan en jo ikke få mange nok av. Den Viburnum plicatum mariesii er utrolig flott!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kornellernes blomster er bestemt smukke, og efterårsløvet er også en oplevelse. Der er heligvis længe til.

      Slet
  5. Azalea er da dejlige og bidrager især med de flotte høstfarver - men vi har jo forskellig smag allesammen.
    Kornel er bare så smukke, jeg ville ønske at jeg havde plads - men nu viser du dem sikkert mange gange igen, ikke :)

    SvarSlet
    Svar
    1. En overgang overvejede vi at etablere en azalealund, hvor de kunne stå lidt vildt, hvis du forstår, hvad jeg mener. Det bliver der nok ikke noget af. Jeg forstår godt, at du ikke har plads til kornellerne - det er kommet bag på mig, hvor pladskrævende de i grunden er.

      Slet
  6. Endnu engang tak for et kig på alle dine forskellige og skønne planter :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme, Vivi, det er hyggeligt, at du lægger en kommentar.

      Slet
  7. Hej Marie.Jeg er nu glad for de små skønne azalea i min rhodo bede.
    Og nu er det jo tid for de smukke pæoner........................og dem du viser er da bare ikke til at stå for.
    Spændende kornelblomster du viser.
    Ja !! der er mange planter jeg ikke har plads til i min have.
    Rigtig god søndag Jette

    SvarSlet
  8. Tak for din kommentar, Jette. Det er godt, vi er glade for vores planter, og fint, at vi ikke altid har de samme favoritter; men pæoner kan vi nok allesammen blive enige om at elske.

    SvarSlet