søndag den 22. maj 2016

"a green thought in a green shade"

er et berømt citat, jeg som eksengelsklærer bliver mindet om, når jeg vandrer rundt i haven  i disse dage eller bare kigger ud i den. I Andrew Marvells digt The Garden fra 1681 lovpriser han haven som et sted for meditation og ro. Min egen reaktion på alt det grønne lige nu er nok snarere, at det nærmest føles  lidt overvældende, ja næsten trykkende.


 Men så kan jeg jo bare bevæge mit korpus om i frugthaven, hvor æbletræerne både blomstrer og sner.


Her er Lykkefund klatret højt op i et af æbletræerne. Dens blomstring ser jeg virkelig frem til.

Det vrimler med smukke rhododendron på bloggene, og vi vil også gerne være med. Silberwolke hedder denne store busk.

Vi har været så heldige, at vores nyerhvervelse concinnum er en busk med forholdsvis mørke blomster.
 

Den gule træpæon Ludlowii er en prægtig plante, og i år er dens blomster usædvanligt store. Bunddækket er sibirisk portulak importeret fra Samsø.
 

De første blomster i rockii, anomale og rosa pendulina var. pyrenaicum



og meconopsis ikke at forglemme

20 kommentarer:

  1. Hej marie.Jeg nåede lige at kommentere i dit tidligere indlæg...........men har tekniske problemer fordi vi har fået lagt fibernet ind.Men et fantastisk billede med de dryssende æbletræer.........her er mine træet drysset færdigt.
    Og en meget smuk rhodo du viser.En gul træpæon har jeg aldrig set,men viser min pink som lige er sprunget ud.
    Rigtig god aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej, Jette. Sjovt hvordan vore "veje" krydses, for jeg har netop lagt en kommentar på din blog. Æbletræerne drysser sig nok også snart færdige her i haven.

      Slet
  2. Hej Marie. Hvor er æblelunden flot. Jeg synes, det ser helt romantisk ud og forestiller mig, det må være hyggeligt at sidde dér og kigger ud over de flotte træer. Den gule træpæon er flot, men det er dine rhodoer så sandelig også. Det er en fin parasol, du har på det første billede:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Dryssende æbleblomster er da romantiske, ingen tvivl om det. Jeg er selv glad for parasollen; det er rart, at den altid er klar.

      Slet
  3. Ja concinnum passer perfekt der. Silberwolke har en fin sart farve, jeg viser vist også min i dag. P. Ludlowii er bestemt en prægtig plante, sikke flotte blomster. Bunddækket har bredt sig godt ser jeg, jeg har dem overalt. De sidste er også flotte.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi var simpelthen så heldige med concinnum. På mange billeder er dens blomster nemlig temmelig udvandede i farven. Jeg er glad for bunddækket. Det breder sig på en fin måde og er supernem at fjerne, hvis man synes det bliver for meget.

      Slet
  4. Hej Marie

    Flot klassisk Rockii du viser idag - Der kommer så meget disse dage, så det kan være svært at følge med.
    Og nu ser jeg at de har aflyst regnen herovre - Du er vel bedre stillet - her er det knastørt, meget hænger...

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Billederne snyder, for vi har det også megatørt, har kun fået godt 3 mm. Alligevel sker der meget derude.

      Slet
  5. Jeg sidder og funderer over, hvorfor du finder det grønne trykkende?
    Jeg kendte ikke digtet og googlede det, men det er lige i overkanten af, hvad jeg kan klare en tidlig morgenstund. Nu er det gemt til nærmere studie.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror i grunden selv, at det er vores enorme bøgehæk, der giver mig den følelse. Lige nu vokser den jo og er uklippet, så det er, som om den gør sig mere bemærket, end når den står som en skarp ramme omkring haven. Digtet er ikke helt enkelt at læse, på den tid var man glad for bruge masser af poetisk symbolik og billedsprog.

      Slet
  6. Den fornemmelse kender jeg godt. Vores buksbomhække har nærmest fordoblet sig i bredden pga. nye skud, ser det ud til...ligesom der stadig er mange steder, hvor der endnu kun er grønt...
    Men for pokker, hvor det alligevel er en skøn tid :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det har du fuldstændig ret i. Alting er så frisk på trods af tørken.

      Slet
  7. Jeg forstår godt, du nyder din æblelund. Der er næsten ikke noget smukkere end æbletræer i blomst. For mig er det indbegrebet af maj i Danmark.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg kun være enig i. Vores viden om, at der kommer lækre, spiselige produkter ud af al skønheden gør nok heller ikke nydelsen mindre.

      Slet
  8. Så vakre dine epletrær er! Det er helt skjønt å se på all fruktblomstringen som er rundt omkring akkurat nå. Flotte rockii også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der er meget at glæde sig over lige nu, og frugttræer i blomst er blandt de allersmukkeste planter i maj.

      Slet
  9. Ja det er da helt overvældende som alting grønnes. Vi snakker tit om, at det er mærkeligt på denne tid, hvor det lige er blevet grønt det hele, alligevel kan man slet ikke forstille sig, hvordan det så ud for bare en måned siden.
    Sikke flotte træpæoner du viser, jeg har også en gul, måske den samme som din, den ligner i hvert fald :-)
    Med venlig hilsen
    Lene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, årets gang i naturen er ganske forunderlig. Det er da meget tænkeligt, at vi har den samme træpæon.

      Slet
  10. Hvor er jeg da dybt misundelig på din smukke smukke gamle frugthave, sådan en vil jeg også have, men så skal jeg da vist blive boende på matriklen, til jeg er 120 år:-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Eller også bliver du nødt til at flytte, men der er nu så meget at glædes over i din egen have, så det kommer vist ikke på tale.

      Slet