torsdag den 12. maj 2016

Hvad skal man mene?

På den ene side er det en stor fornøjelse at kunne nyde det smukke sommervejr, på den anden side er der mange planter, som nærmest har fået hedeslag. Ikke mindst trillium er tæt på at stå og sove, så de tager sig bdst ud på morgenbilleder. Her er det grandiflorum.

Trillium erectum får kun to blomster i år nogenlunde ligesom sidste år. Den står simpelthen for tørt og skal flyttes et bedre sted hen.

Trillium vaseyi er en af  de mest kraftigtvoksende trillium med meget store blade.

Luteum er den mest udbredte gule trillium og har foruden farven en fin duft at byde på.

Majæble /podophyllum hexandrum er lige dukket op og starter omgående på sin blomstring.

Rhododendron wee bee er utroligt blomsterrig år efter år, er dog lidt bastant som plante.

Graziella har en løsere og mere luftig opbygning.


Meconopsis x cookei er nok en større favorit for mig end de to rhododendron.



Pæonen mairei blomstrer for første gang og ligner meget de andre tidlige pæoner.

En håndfuld meget forskellige gule blomster til sidst. Pixie har overvintret i drivhuset og blev ærlig talt forsømt. Alligevel blomstrer den ganske pænt. 

Epimedium amber queen


lundgylden/ smyrnium perfoliatum

narcissus breezand tristar

27 kommentarer:

  1. Ja, været kan en mene mye om. Jeg personlig synes at 25 grader i skyggen er i overkant varmt, og det synes plantene også. De henger med hodet, for plutselig ble det veldig tørt her. Lekre trillium hos deg likevel.
    Din peon mairei er veldig lik min som står med knopper nå. Jeg kjøpte den som en rockii, og det er den i alle fall ikke. Hvor høy blir din?
    Narcissene dine er veldig flotte!

    SvarSlet
    Svar
    1. 25 i skyggen er også mere, end jeg bryder mig om. Mairei bliver kun 50-60 cm høj, og som du skriver, har den ikke en pind med rockii at gøre. Narcissen lever bestemt op til beskrivelsen af den som meget frodig.

      Slet
    2. Ja, ikke sant. Hm, da er det ikke den jeg har likevel, men blomstene ser veldig like ut. Min er bare 20-25 cm høy.
      Navnet på narcissen har jeg merket meg.

      Slet
    3. For mig ligner de tidlige pæonarter alle sammen hinanden meget. Det gælder mairei, veitchii woodwardii og anomale. Den eneste, jeg kender, som er så lav, som du beskriver, er cambessedesii; men den kan ikke forveksles med andre på grund af det helt specielle løv.

      Slet
  2. Ha ha ja for lidt og for meget, det er nok godt nok, at de skruer ned for varmen. Jeg er spændt på, om jeg nogen sinde for sådan nogle klumper af trillium, som du har. Bortset fra det er du langt foran med det meste, jeg har endnu end ikke set knopper i meconopsis. Men med Pixie blev jeg overrasket, for det er længe siden, jeg viste min første gang, den er ved at være færdig nu, det er nok forsømmelsen, der er skyld i det. Jeg har hørt om nogen, som har den plantet i et bed, det klarer den fint, det tør jeg nu ikke.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvorfor skulle du dog ikke få store grupper trillium - du skal bare være lidt tålmodig:-) De største af mine er med sikkerhed mere end 20 år gamle. Jeg har også pixie eller en, der ligner den til forveksling, i vores spaltebed, men den blomstrer ikke i år.

      Slet
  3. Hej Marie

    Helt enig, Der er rigtig meget der ligesom brænder af nu - så det ventede omslag giver os og planterne en pause. Det er jeg egentlig godt tilfreds med.

    Flotte billeder!

    Godt at se din luteum heller ikke er rigtig gul - jeg viser snart billeder - og har overvejet om min i virkeligheden er noget helt andet....?

    Ha en dejlig sommerdag

    SvarSlet
    Svar
    1. Luteum er vel nærmest citrongul, og farven harmonerer fint med blomstens duft, synes jeg. Desværre tror jeg, at flere af vores primulaer må give fortabt pga varmen og ikke når at få glæde af omslaget. Det er kun nyplantede ting, jeg vander.

      Slet
  4. Trillium vasey er meget højt på min ønskeseddel . Jeg fik godt nok fat i en på markedet i Kiekeberg, men den var helt friskpottet og trods kærlig pleje ligger den nu fladt hen af jorden.

    Bispehuen er MUMS.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lidt snyd og bedrag, synes jeg, at sælge sådan nogle nypottede planter. Det har jeg også oplevet i år, og det harmonerer særdeles dårligt med vores varmebølge.

      Slet
  5. Hej Marie.Du har vel nok mange flotte trillium.Vi er lige vendt hjem fra en tur i Tivoli.Og der er alle de smukke tulipaner også på det sidste her i varmen.
    Men vi kan jo ikke få det hele.Men glæder mig da over de flotte rhodoer der blomstre lige nu.
    Og synes da at din Wee bee ser flot ud.
    Her nyder jeg alle mine smukke gamle træer der blomstre helt overdådigt.
    Synes jeg så en plante i Tivoli der lignede din lungylden........er det en form for vortemælk?.
    God aften Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det går hurtigt både med tulipaner og trillium og frugttræer. Lundgylden er en to- eller treårig plante, som dør efter blomstringen. Den sår heldigvis sig selv, når den er blevet veletableret; men det var selvfølgelig lettere, hvis den den var en staude.

      Slet
  6. Ja, sånn varme gjør at men ikke helt henger med , og alt blomstrer nesten alt for raskt! Vakre vårbilder :-) Her er de første trillium i ferd med å blomstre, men peonene er fortsatt i knopp.
    Det er meldt litt lavere temperatur framover, og det ser vi fram til..
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. vi er simpelthen så utaknemlige, vi havemennesker. Hvis det regner, ønsker vi tørvejr og solskin, og når vi så får det, ønsker vi regnvejr. Deter ikke altid, at Skandinavien har det samme vejr; men i 2016 synes jeg faktisk, det har været tilfældet.

      Slet
  7. Hej Marie. Den næstsidste gyldne blomst, du viser - er den skyggetålende? Den er meget smuk og jeg kunne godt tænke mig sådan én! Jeg må give dig ret med hensyn til vejret i år, det svinger godt nok meget. Forhåbentligt kan planterne finde ud af det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Lundgylden bliver beskrevet som en skovbundsplante og er ikke sart, så jeg tror, den kan klare en del skygge. Som jeg skrev til Jette, er det jo ikke en staude, men den frøfornyr sig efterhånden.

      Slet
  8. Flotte trillium😀
    Madæble er også så fine, jeg fortrød sådan, at jeg ikke købte den plettede udgave SpottyDotty da jeg var i Kiekeberg.
    Sjovt, at du også har Pixie, det var egentlig den, jeg ville have haft, men kunne ikke finde den og købte så de 4 andre stedsegrønt klematis.
    Jeg har ikke set Lundgylden før, hvor er den fin

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var da ærgerligt, at du var så snusfornuftig - for spotty dotty falder man jo ikke over hos den lokale gartner. Jeg købte pixie for 25 kr. i 2014, da sæsonen var forbi, og det har bestemt også været værd.

      Slet
  9. Spændene planter du viser, jeg forstår godt du fortrækker meconopsis frem for rododendron, det ville jeg også gøre til hver en tid. Jeg kunne godt tænke mig at se din have engang, holder du nogenside åben have ?
    Marie jeg har et spørgsmål, tidligt i marts såede jeg pæon frø efter først varme så køleskabs metoden som jeg ved du har erfaring med. Pæonerne har nu dannet en lille rod og jeg lagde dem i køleskabet for en uge siden for at afvente skud. Det har taget længere tid at danne rod en jeg troede og hvis det tager samme tid at danne skud, ca 10 uger bliver planten ikke forvirret når den lige er spiret og efteråret nærmer sig ? Tror du det ville være bedre at stille dem ud nu og så først regne med skud til næste forår .? Hvordan var dine erfaringer ?

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, vi holder ikke åben have, selvom vi overvejede det meget i år. Derimod skal du være hjerteligt velkommen, hvis du på et tidspunkt kommer til Vestjylland /Salling, det er helt sikkert.
      Pæonrødderne pottede jeg op og satte ud i et skyggefuldt sandbed. Der var kun en enkelt rod, som også havde udviklet et blad. Her er et link til et indlæg om det.

      http://hortofilia.blogspot.dk/2014/05/meconopsis-og-oprydning-i-grnsagsbakken.html

      Slet
  10. Efter lidt overvejelse, har jeg pottet mine pæon frø og sat dem udenfor. Nu håber jeg de spire til næste forår. De er jo begyndt at lave rod. Tak for tilbuddet og at besøge i din have. Falster ligger lidt langt fra Salling men jeg har gode venner i vinderup som jeg faktisk skylder et besøg så det er ikke helt umuligt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  11. Det er nok den rigtige beslutning, du har taget ang. dine små pæoner. Vinderup ligger ca. en halv times kørsel herfra, så det ville passe fint.

    SvarSlet
  12. Hvor har du bare mange flotte trillium - men det er synd at de lider i varmen. Den tager dog lidt af nu, så måske får du nogle flere gode dage med de fine planter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man kan jo næsten ikke tillade sig at ønske regnvejr, nu hvor vi har sådan et fantastisk sommervejr; men hvis ikke vi får regn i weekenden, bliver vi nødt til at vande.

      Slet
  13. Så mye lekkert som blomstrer hos deg nå! Her har også plantene fått sjokk, først varmesjokk og deretter kuldesjokk.. kald nordavind gjør at all jobbing i hagen krever vinterklær ;-)) Ønsker deg en flott helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er også allerede gået fra sommervarme til køligt blæsevejr; men regnen, som vi længes efter, lader vente på sig. Også god aften til dig!.

      Slet