Janteloven og haveblogs
Da jeg forleden læste dette indlæg på Anettes blog, var min spontane reaktion: Her er der en pige, som er vild med noget, hun har præsteret, og som gerne vil dele sin glæde med os andre. Hvor fedt!
Janteloven har sin rod i misundelse og mindreværd, og man kan spørge, om der ikke findes misundelse på bloggene, og dertil er svaret: jo bestemt, men som regel på en god og konstruktiv måde. F.eks. gad jeg da godt have Lisbeths tidlige, hvide kamelia - den passer perfekt ind i vores koncept - men Lisbeth har jo fortalt, hvor hun har købt den, og derved bliver kameliaen til et eksempel på den åbenhed og gavmildhed, der også præger bloguniverset.
Hvornår kammer glæden over og bliver til pral, og gør det overhovedet noget, at man praler lidt? Ja, her i Vestjylland er det skam absolut forbudt at prale, selvom jeg selv er enig med Kathrine Lilleør, når hun skriver: ”For mig at se er den, der praler, jo oftest bare rigtig glad i låget. Ofte kan praleri slet ikke skelnes fra glæde, og glæde har det jo med at ville deles..." Det skal heller ikke være en hemmelighed, at vi vestjyder er overbevist om, at sjællændere simpelthen ikke kan lade være med at prale - de er ligesom født med et ekstra gen, et pralegen.
Måske er der ind imellem en tendens til, at der går lovlig meget konkurrence i at være først, størst, smukkest, sjældnest og klogest på vores blogs, noget, som sagtens kan lægge en dæmper på lysten til at lave indlæg; men så er det jo herligt, at man kan vælge ikke at deltage i den leg og lade være med at kommentere de indlæg, der viser den tendens.
Som kontrast til det dukker der med mellemrum et behov op for at vise det mindre kønne og det uperfekte. Der bliver jævnligt fremvist eksempler på øjenbæ eller ting, man ikke er stolt af eller bekymret over, altsammen noget, som måske er en sund reaktion på for meget skønmaleri.
clematis cirrhosa Freckles
Min næste tanke var, at sådan er indlæg kunne jeg aldrig nogensinde selv lave - dertil er jeg alt for præget af den famøse Jantelov, hvis 10 bud lyder som følger:
Du skal ikke tro du er noget
Du skal ikke tro du er lige så meget som os
Du skal ikke tro du er lige så meget som os
Du skal ikke bilde dig ind at du er klogere end os
Du skal ikke bilde dig ind at du er bedre end os
Du skal ikke tro du ved mere end os
Du skal ikke tro du er mere end os
Du skal ikke tro du dur til noget
Du skal ikke le ad os
Du skal ikke tro at nogen bryder sig om dig
Du skal ikke tro at du kan lære os noget
Mon ikke også, det er Janteloven, der forsøger at stikke sit grimme hoved frem i dette rørende indlæg for kort tid siden på Birgittes blog, det er jeg ret overbevist om.
Den pointe, jeg er lidt længe om at nå frem til, er, at vores haveblogunivers i mine øjne er så vidunderligt fri for Janteloven. Tværtimod handler det her om ros og opbakning og skulderklap. Faktisk kunne man fjerne det negative ord "ikke" fra de ti bud og erstatte det med "du må gerne", og så ender vi med en fin beskrivelse af den grundholdning, der dominerer vores forum.
Janteloven har sin rod i misundelse og mindreværd, og man kan spørge, om der ikke findes misundelse på bloggene, og dertil er svaret: jo bestemt, men som regel på en god og konstruktiv måde. F.eks. gad jeg da godt have Lisbeths tidlige, hvide kamelia - den passer perfekt ind i vores koncept - men Lisbeth har jo fortalt, hvor hun har købt den, og derved bliver kameliaen til et eksempel på den åbenhed og gavmildhed, der også præger bloguniverset.
Hvornår kammer glæden over og bliver til pral, og gør det overhovedet noget, at man praler lidt? Ja, her i Vestjylland er det skam absolut forbudt at prale, selvom jeg selv er enig med Kathrine Lilleør, når hun skriver: ”For mig at se er den, der praler, jo oftest bare rigtig glad i låget. Ofte kan praleri slet ikke skelnes fra glæde, og glæde har det jo med at ville deles..." Det skal heller ikke være en hemmelighed, at vi vestjyder er overbevist om, at sjællændere simpelthen ikke kan lade være med at prale - de er ligesom født med et ekstra gen, et pralegen.
Måske er der ind imellem en tendens til, at der går lovlig meget konkurrence i at være først, størst, smukkest, sjældnest og klogest på vores blogs, noget, som sagtens kan lægge en dæmper på lysten til at lave indlæg; men så er det jo herligt, at man kan vælge ikke at deltage i den leg og lade være med at kommentere de indlæg, der viser den tendens.
Som kontrast til det dukker der med mellemrum et behov op for at vise det mindre kønne og det uperfekte. Der bliver jævnligt fremvist eksempler på øjenbæ eller ting, man ikke er stolt af eller bekymret over, altsammen noget, som måske er en sund reaktion på for meget skønmaleri.
Pachyphragma macrophyllum
Selvom jeg personligt har en svaghed for sjældnere planter, er der ikke for mig noget smukkere eller mere livsbekræftende end billeder af de tidlige forårsløg, som vi alle har i haven, og som signalerer, at et nyt haveår er under opsejling. Problemet kan bare være at variere den slags indlæg, hvis man altså gerne vil det.
Det blev til en lang snak om et fænomen, som norske og svenske læsere formentlig ikke kender til, selvom Jantelovens fader Aksel Sandemose var halvt norsk, og forhåbentlig bliver det efterhånden færre og færre danskere, der støder på den - selfies og Janteloven går i hvert fald ikke ret godt hånd i hånd.
Janteloven kjenner vi også dessverre veldig godt til her i Norge :(
SvarSletSom du sier så er bloggverden helt annerledes, for der er de fleste veldig rause og skryter/praler mye av hverandre enn motsatt. Jeg er ingen tilhenger av Janteloven, men dagens selfiemennesker blir "too much" for meg. Det burde være en mellomting... ;)
Jeg er også tilhenger av at alt ikke skal være så perfekt til enhver tid. Heldigvis er mange bloggere dyktige til å vise frem mindre perfekte hager og rotete hus ;)
Jeg tror det har kommet som en motreaksjon på alt det perfekte som folk viser frem...
Så jeg støtter fullt ut dine mindre perfekte blomster :)
Selfie attituden er jeg heller ikke vild med, en gylden mellemting, som du skriver, var nok ikke at foragte.Janteloven er vel kollektivets forsøg på at beskytte sig mod afvigere, så alle samfund kender den nok i en eller anden form, altså også det norske.
SletAltså altså Marie, jeg lurede og lurede hvorfor pludseligt så mange kig fra din side til min, og nu opdager jeg hvorfor, 1000 tak for link og nysgerrighed:-)))
SvarSletVed du hvad, jeg er opvokset med janteloven, men jeg har aldrig forstået den.....men om du aner hvor mange aha oplevelser jeg lige har fået, pga af en udtale jeg hørte fra et af vores familiemedlemmerne, for en stund siden, vil ikke sige hvem, men hun fortalte om en prs der var utrolig dygtig, og datteren min spørger, jammen hvorfor siger du det så ikke til hende, og konen svarede: hun skal jo ikke tro hun er noget........nu fatter jeg endelig den udtale, som jeg fandt yderst smålig.
Når det er sagt er det helt usædvanligt at jeg er en der er tilfreds med egen formåen, så overvejede ikke om det nu også gik an med et YESSS, nøjagtig som citat: Kathrine Lilleør, når hun skriver: ”For mig at se er den, der praler, jo oftest bare rigtig glad i låget. Ofte kan praleri slet ikke skelnes fra glæde, og glæde har det jo med at ville deles..." jeg opdagede bare ikke at det var pral;-)
HERLIGT indlæg, tak for at åbne op for sådan et emne, som faktisk kunne få mig til at skrive endnu mere men stopper her.
God aften hilsner Anette
Altså jeg synes da netop heller ikke, at jeg by beskylder dig for at prale, tværtimod, faktisk så mener jeg da, at jeg forsøger at nulstille begrebet pral. Personligt er jeg helt på det rene med, hvad janteloven handler om, men bryder mig bestemt ikke om den.
SletJeg oplever absolut heller ikke at du beskylder mig for praleri. Jeg oplever også at du nulstiller begrebet. Alt hvad du har skrevet er rent og ærligt, en god og solid oplevelse at læse.
SletPyh, Anette, det er jeg rigtig glad for, at du siger. For et øjeblik blev jeg ganske nervøs for, at jeg var kommet til at formulere mig uklart eller selvmodsigende.
SletHov jeg måtte da lige tilbage for at se billederne for det var da en masse dejlige og kloge ord.
SvarSletDer var uden tvivl mere tekst end jeg plejer at skrive.
SletVi er nogle stykker som er vokset op med janteloven over nakken. Heldigvis tror jeg at vi efterfølgende opdragede vores børn med din version hvor "ikke" er fjernet - så kan man diskutere om det er nødvendigt med alle de trutmunde på selfies;)))
SvarSletAt vi tør stikke hovedet frem på vores blogge og dele vores glæder og risikere at få et verbalt slag over snuden er egentlig godt gået og heldigvis møder vi opbakning og glæde i kommentarerne for som du skriver kan man lade være med at kommentere hvis man ikke vil deltage.
Hahaha - jeg var slet ikke klar over at jeg har et særligt pralegen, men jo jeg kan godt genkende det at ville fortælle noget godt og noget jeg er stolt over. Derfor er jeg også glad for at skulle holde åben have til sommer, for sådan en dag kommer der flest folk som roser min have, mit drivhus og mit spejlbassin og spørger hvordan jeg gør med dit og dat så den dag soler jeg mig - også selvom det regner;-)
Skønne skønne juleroser du viser her.
Ingen tvivl om, at vores børns generation har fået en helt anderledes opdragelse end vores.
SletDet er fint, at man kan regne med støtte og opbakning fra andre havebloggere. Jeg ville nu gerne have både opbakning og faglig respons.
Der kan du bage se, Lisbeth. Du viser stolt og glad din sjællandske have frem, mens vi lurepasser med vores vestjyske ditto.
Herligt indlæg - mon ikke vi alle en gang imellem er bekymret for, om nogen af de andre bloggere eller vores læsere skal tro, at vi praler. Jeg tror selv, at mange ikke kommenterer hos mig på grund af mine mange billeder. Dem præsenterer jeg kun, fordi jeg er glad i låget og forelsket i min egen have, jeg vil så gerne vise det frem. Jeg viser det samme igen og igen, men det opdager man nok ikke, når der bliver sat så mange billeder ind dagligt. Selvfølgelig kan jeg godt lide at vise det, der blomstrer først hos mig, men det varer jo ikke længe, inden andre følger efter, eller måske er I ligefrem kommet først :) Her på Samsø skal man heller ikke prale, så gider selv de haveinteresserede ikke komme og se ens have, så er det godt, at mange af bloggerne gider, det er jeg glad for.
SvarSletJa, sådan er det jo, vi er forelskede i vores haver, men det er vi heldigvis allesammen. Hvis folk ikke deler vores planteinteresse, kan vores engagement nemt blive misforstået som pral.
SletTankevækkende indlæg med relevante henvisninger.Jeg giver dig ret i at haveblogs giver plads til præsentation af mangfoldige indlæg om mangt og meget.Som du skriver bestemmer man som læser selv hvad man kommenterer på.Som udgangspunkt bør man være positiv og anerkendende når man kommenterer,men jeg indrømmer at de "debatter" der af og til finder sted,fordi man bliver "provokeret" også er en spændende variant!
SvarSletDet sidste, du skriver, vil jeg især give dig helt ret i, det kan være godt og forfriskende at få rusket op i de vante normer og konventioner.
SletDa jeg begynte som hageblogger var det av flere grunner. Jeg trengte å gi meg selv et puff til å finnne tilbake hagegleden min, for det var alltid noe annet som burde gjøres. Jeg hadde delt blomsterbilder på instagram en stund, så da var det på tide å sette ord til bildene. Fra første stund har jeg fått oppmuntrende kommentarer, gode tips og andre tilbakemeldinger fra andre hagebloggere. Jeg har følt meg velkommen i hagebloggernes univers fra første stund. Jeg har aldri opplevd annet enn at andre gleder seg over mine seire og flotte resultater, og samtidig gir trøstende ord når ting går i mot. (Detkan jo godt være at noen, som ikke kommentere, ikke liker det jeg skriver eller bildene mine, men i så fall vet jeg ikke om det, så da er det ikke noe problem. Jeg har det ofte slik at jeg virkelig gleder meg til å dele bilder med andre bloggere, og samtidig er det ikke lite inspirasjon jeg har hentet fra de samme hagemennesker. Perfekt blir det nok aldri i hagen hos meg, det har jeg heller ingen ønske om. Hurra for det store mangfoldet i hagene og for et godt innlegg, Marie! Klem fra Anne-Kristin
SvarSletTak for din kommentar Anne-Kristin. Det, du skriver, er et fremragende udtryk for den oplevelse, jeg selv har haft igennem de år, hvor jeg har haft min blog.
SletHej M arie
SvarSletDet er svært at være uenig i din pointe. For megen tekst? Nej det synes jeg ikke. Nogen laver indslag i instagramstil nærmest uden tekst. Sådan at den første kommentar er på flere ord end selve indlægget:)
I ordet "pral" ligger der nok også en klang af det usande, af det halve billede, at det nok ikke er hele sandheden vi får. Dette ser man da også i haveblogland. Og ja, de velgørende sunde reaktioner hvor man sætter en ære i at vise mere af haven virkelighed også ting der ikke er lykkedes men som i virkeligheden er en del af processen.
Flotte Helleborus du viser - især den der hedder b012.jpg synes jeg er lækker;)
Ha en dejlig dag
Du har nok ret i, der også er et element af en halvkvædet vise og en vis tilsløring af virkeligheden i begrebet pral. Der oplever jeg nok, at der er individuelle forskelle fra den ene blog til den anden.
SletDet er fedt, at der er kommet skred i helleborusblomstringen.
Hej Marie
SvarSletSå lige Lisbeth henviste til dit indlæg om janteloven i haveuniverset. Jeg har nu aldrig stødt på pral på de blogs jeg læser med jævne mellemrum kun det jeg kalder for haveglæde og begejstring og det da bare fantastisk.
God aften her fra
Vh Anne
Jamen så har vi åbenbart haft nogenlunde den samme oplevelse.
SletHej Marie
SvarSletLæste dit indlæg sent i går aftes og fik vist ikke meningen med - så er det godt at læse en gang til - nu med friske øjne :) Jeg kommer selv fra Vestjylland, og det er rigtigt, at her herskede Janteloven ind imellem, men jeg troede egentlig, det var blevet bedre, men måske ikke. For mig er pral et negativt ladet ord - noget hult og tomt, hvor den pralende forsøger at at få credit for noget, der ikke rigtig er noget i - helt i modsætning til glæde over veludført gerning, hvor resultatet går op i en højere enhed hos den enkelte og giver en indre tilfredshed, der ikke lader sig slå ud af eventuel kritik og negative kommentarer - her har vi så at gøre med noget ægte, noget, der bundfælder sig - i modsætning til tomt praleri.
Lige præcis på havebloggene oplever jeg den ægte glæde ved at vise frem, ved at inspirere og ved stor hjælpsomhed og gavmildhed over for andre - og det er ikke pral, men glæde rundet af at have fingrene i den helt konkrete muld :)
Tak for et spændende indlæg.
Velbekomme, Linda. De forskellige kommentarer, jeg har fået, viser tydeligt, at vi havebloggere ser på vores fælles forum med de samme positive briller. Hvad Janteloven angår, er det noget mere forskelligt, hvad folk har oplevet, og det forventede jeg i grunden også.
SletHej Marie!
SvarSletNu har jag läst ditt inlägg flera gånger utan att riktigt förstå språket, jag testade översättningen men Google språk är inte lättare att förstå.
Så kom jag på att pral nog betyder skryt och då förstod jag lite mer.
Jag blir förvånad över att du menar att Jantelagen är så utbredd i Danmark. Här i Sverige lever vi sannerligen under Jante men jag hade den bilden av att danskar är mycket mera frigjorda och avslappnade inför sociala påbud.
När jag tänker på mitt eget förhållningssätt så är nog Jante ganska närvarande och sätter definitivt en gräns för vad som är tillåtet att skriva på min blogg. Däremot tänker jag inte i de termerna när jag läser andras bloggar, jag delar verkligen glädjen när någon visar upp en efterlängtad växt som lyckats etablera sig - det är en känsla jag känner igen från mig själv och är därför lätt att identifiera sig med.
...och dina Helleborus är förtjusande!
Allt gott Marie!
Det imponerende, så godt du forstår min pointe på trods af sprogbarrieren. Janteloven er nok mere udbredt i Jylland og især Vestjylland end i andre egne af landet. Desuden er nok især modne mennesker, der er vokset op med den. Den unge generation er uden tvivl mere frigjort og afslappet. Helleborus er helt klart en af mine plantefavoritter, så de kommende uger bliver det spændende at følge deres udvikling.
SletRigtig godt indlæg - og med dejlige og inspirerende billeder.
SvarSletJeg tror nok at janteloven er udbredt over det meste af verden - nordmænd og svenskere kender den jo kan vi se - og faktisk tror jeg heller ikke der er den store forskel på jyder og sjællændere, men det er så bekvemt at skyde skylden på "de andre", hvis man synes de er pralende og selvglade.
Jeg oplever også kun opmuntring og inspiration fra andre havebloggere og nyder det.
I virkeligheden føler vi os nok alle helt beærede, når vores planter viser livskraft og trivsel. Man ved jo aldrig helt om det skyldes vores pasning, vejret, gødningen, lysforhold eller at sneglene har spist noget andet i stedet. Planterne har deres eget liv og vi forsøger efter bedste evne at styre dem, men vi kan jo ikke tage æren for det hele. Derfor er der et stort element af undren blandet ind i det der lykkes. Er det virkelig min indblanding der har givet dette flotte resultat?
Det er det der gør haven så spændende for mig - det uforudsigelige er lige så skønt som det der faktisk arter sig efter forventning.
Hav et fint forår!
Hilsner fra Ulla
Tak for din grundige kommentar, Ulla. Du har helt ret - det er helt overvejende planternes fortjeneste, at de udvikler sig godt og bliver smukke at se på. Måske er det grunden til, at det ikke føles som pral (selv for et jantelovsoffer), men ren og skær planteglæde, når vi havebloggere nærmest bliver lyriske, når vi skriver om vores have.
SletJa sikken en god idé: Lad os bare få lidt lyrik oveni!
SletImellem os to (ha!) kan jeg jo røbe at min mor nedskrev et "digt" jeg formulerede som 3-4 årig. I al sin enkelhed lød det: "Hist i grøften klokkerne ringle".
Må indrømme jeg ikke fulgte det spor videre i livet, men måske kunne det have udviklet sig til et eller andet.
God weekend!
Ulla
Det er vel aldrig for sent at forsøge sig i en ny retning, og det lille digt lover da godt☺
SletInteressant læsning :) Jeg er faktisk helt enig - min eneste kommentar må dog blive at Janteloven må bydes trods og hvis der skal lidt pral til for det, så må det være sådan - for mig er "pral" nok ikke så følelsesladet et ord, som jeg læser hos nogle af mine medkommentatorer - snarere en variant af at vise begejstring eller hvordan jeg nu skal formulere det.
SvarSletForårsblomsterne er unikke - i hver vores have - og inden længe myldrer det på bloggene med dem - det bliver SÅ skønt :)
En variant af at vise begejstring, den formulering køber jeg, den minder en del om Kathrine Lilleørs beskrivelse. Ja, snart bugner bloggene af farvestrålende forårsbillederne.
SletHej Marie. Hvor var det et godt indlæg. Det blev jeg meget glad for at læse og blev bekræftet i, at man skal tro på sig selv og tro på at man dur til noget. Det er ret rart at få at vide engang imellem! Jeg synes, man møder så meget venlighed her i vores univers og det er altid en glæde, når nogen finder, det man viser frem og fortæller om, interessant. Jeg synes også, at Janteloven må brydes. Vi mennesker kan så meget mere, når vi får ros, for det vi gør. Jeg glæder mig til at se en hel masse forårsbilleder og glæder mig til at du viser endnu flere lidt sjældnere planter.
SvarSletInd imellem er det skønt at blive bekræftet i, at man gør det godt,og bloggere er bestemt gavmilde med ros og opbakning. Jeg ser virkelig også meget frem til, at det bliver rigtigt forår.
SletEt fint indspark, som nyder genklang på bloggene, heldigvis. Jeg er også præget af janteloven fra barns ben. Indlæg om råd og vejledning skal vendes en del gange, så man ikke lyder ekspergagtig(jeg hader ordet ekspert!) for ingen af os er ekspert på noget som helst område. Men vi har en del livserfaring inden for faget, som man gerne vil dele med andre.
SvarSletTak for dine fine forårsklokker. Et ukendt område for mig:o).
Hilsen
Anne Marie
Vestjyder i en moden alder har næppe undgået at støde ind i Janteloven før eller siden. Er du faktisk ikke lidt jantelovsramt, når du ikke vil kaldes ekspert? En faglig uddannelse kombineret med praktisk erfaring er nærmest definitionen på en ekspert i mine øjne.
SvarSletJo vist er jeg ramt. Lige siden læretiden, hvor jeg måtte bevise, at jeg var lige så dygtig som mændene(jeg var jo eneste pige), har det fulgt mig. Men jeg har nu fundet ud af, at ekspert bliver man aldrig, selv efter et langt liv inden for faget. Man bliver klogere hver dag og vil gerne dele sin viden med andre. Men ekspert, Nix ikke mig.
SvarSletHilsen
Anne Marie
Nej, jeg kan godt forestille mig, at sådan er pigebarn skulle lære at finde sin plads nederst i hierarkiet. Hvis fulde ekspert hentyder til en person, der ved alt, så er jeg helt på linje med dig.
Slet"Fulde" betyder "du med" - jeg overser ustandselig tablettens tåbelige forslag.
Slet