har ikke tid, jeg strikker

Nu hvor frosten har sat et midlertidigt stop for planternes liv oven over jorden, passer det udmærket, at jeg langt om længe har fået gang i strikkepindene igen. I fredags startede jeg på en sweater til mig selv (Str. L) og mangler nu kun et halvt ærme, så rundpinden har været rødglødende.

Det samme kan man just ikke sige om kameraet, men vintergækker kan man da altid forevige.

Diggory herover har jeg store forventninger til med de brede blade og blomsten, som  får mig til at tænke på en ballonnederdel i krøllet silketaft.


Når vintersolen skinner, går der skønhed i selv visne, gråbrune frøstande.


Fuji kirsebærtræet har masser af knopper på sine zigzaggrene.

De flettede pil giver farve i vintersolen. Espalieret trænger vist til en gang forårsvask.


En ny, midlertidig beboer i drivhuset hedder cyclamen alpinum. Jeg vil egentlig gerne lave et  indlæg mere om cyclamen, men pc'en med alle mine billeder lader vente på sig.  -  Det var det indlæg - strikkepindene kalder.

Kommentarer

  1. Ja så må du tage til takke med strikkepindene, når frosten er over os og du mangler dine billeder. Jeg skal da også love for, at du har fart på strikkeriet.
    Forhåbentlig får du snart din computer igen. Det ender måske med, at det var billigere at købe en ny?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er rigtig nok, at jeg er rap på fingrene, når der skal strikkes. Jeg tror, det kan betale sig at få pc'en repareret, og så kan jeg godt lide at bruge den.

      Slet
  2. Hej Marie!

    Stickning är en mycket trevlig sysselsättning, jag har stickat och virkat massor i mitt liv men det var i livet innan trädgården.

    Ser ut som om våren kommit till dig. Idag är här riktigt varmt + 8 grader i skuggan men nätterna är kalla med minusgrader - inte bra för de städsegröna växterna, tjälen sitter hårt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Her om vinteren synes jeg, haven og strikketøjet kan forenes. Der går vist lige endnu er døgn, før det lune vejr rammer os.

      Slet
  3. Glæder mig til Cyklamen indlægget. Har du potte vintergækken til at stå i dit sandbed? Jeg har købt en Blonde Inge i år, men er bange for at den forsvinder, som de fleste andre af mine indkøb.... det er vist ikke det bedste sted jeg har valgt som groplads for de særlige vintergækker - de almindelige vintergækker kommer alle vegne, de er lige glade med hvor de står :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har fået lavet et sandbed, hvor jeg sætter potterne med de løg, som jeg er bange for vil forsvinde ude i haven, f.eks mere specielle vintergækker som din Blonde Inge og sarte cyclamen.

      Slet
    2. ja, det kan jeg godt huske, og jeg prøvede også at se om der var en etiket på din blog der hedder sandbed, men jeg kan ikke finde den :-)

      Slet
    3. Jamen du kan da sige dig selv, at det hedder sand plunge. Det andet er alt for plat og ligetil☺

      Slet
    4. Nå nu fandt jeg det under 'sand plunge', jeg må ha' mig sådan et, det kan ikke være anderledes

      Slet
    5. hi hi der krydsede vores svar vist hinanden

      Slet
    6. Ja, det gjorde vi tydeligvis. Jeg har kun godt at sige om sandbedet. Men jeg har lært på den hårde måde, at man skal sørge for, at mus ikke kan få adgang.

      Slet
  4. Den der Diggory er aldeles bedårende, du må huske at vise den i fuld udspring også.
    Så du strikker også... det er også min store vinterpassion, og jeg tror at mange havefolk har det på den måde. Man opnår den samme afstresende og kreative stemning som ved havearbejdet.
    Håber snart du får din pc igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg skal nok vise diggory i fuld udfoldelse. Utallige er de strikkreationer, jeg har lavet gennem årene. I 90erne og 00erne var det dog meget begrænset, hvad det blev til. Lige nu hygger jeg mig gevaldigt med det.

      Slet
  5. Jeg har det let ligesom dig, her om vinteren må strikketøjet gerne tage over, selv om jeg nok strikker ca 100 gange langsommere end dig. Smukke piletræer du har lavet, det minder mig om at hvis mit strikketøj skal have en pause, så burde det blive mine pil der tager over.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg må vist hellere bryde sammen og tilstå, at piletræerne er indkøbt. Jeg har allerhøjst forsøgt at binde dem med noget reb der, hvor pilebåndene er brudt sammen.

      Slet
  6. Skal si du strikker hurtig! Jeg har også strikket mye før,men nå går det mer i spill på tablet ;) Jeg er så glad i kryssord, og for et par år siden så fikk jeg en dansk dame til å lære meg et norsk spill som heter wordfeud. Det er utrolig morsomt for de som liker sånt :)

    Gleder meg til du skriver mer om cyclamen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det går tjept, og jeg har det sådan , at et strikketøj helst ikke skal ligge og være ufærdigt. Mine søskende kører hele tiden Wordfeud på deres tablets, og krydsogtværs er også en at mine favoritter.

      Slet
  7. Ser gjerne Diggory i blomst. Snøklokkene her har bare såvidt begynt å stikke opp gjennom jorden..
    Ellers går stikkepinnene mine også ganske raskt, men ikke som dine:-) Og idag har jeg begynt å tenke sommerblomster.
    Ha en fin kveld.
    Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Diggory skal jeg nok huske at vise igen. Vinteren har sin specielle charme i og med, at vi har god tid til forskellige sysler. Det er en fin afveksling.

      Slet
  8. Oj det var raskt stickat. Jag skulle gärna göra det men då får jag så erbarmerligt ont. Men jag köper fortfarande garn med jämna mellanrum - bara för jag blir glad av dem.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret i, at man godt kan ende med at få ondt i skulderen og armen, hvis man er alt for ivrig med strikkepindene.Noget lækkert garn kan bestemt godt være en æstetisk nydelse.

      Slet
  9. Hej Marie

    Jamen alletiders og mon ikke de snart får din PCer ordnet?
    Fandt lige diggory til 30£, der er noget af et liebhavermarked for disse varianter!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ifølge reparatøren er det Lenovo, der er fodslæbende. Det lyder lidt mærkeligt i mine ører. Så dyr var Diggory ikke, da jeg købte den for et par år siden.

      Slet
  10. Dejligt at se Zigzag kirsebær fuld af knopper. Jeg har lige taget grene ind til drivning. Er lidt misundelig på dine strikkerier. Mine hænder kan ikke mere holde om pindene som førhen. Men jeg kan bære brændeknuder væk, når vi fælder store træer i haven.
    Håber du har taget backup af dine billeder, hvis de skulle forsvinde under reparationen. Jeg tager backup hvert ½ år for en sikkerheds skyld.
    Jeg kan se, det er vist tid at styne mine flettepil.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har en enkelt gigtplaget langemand, men det hæmmer heldigvis ikke mit strik. Vi har også diskuteret, hvor vi skal styne pilene. Det lille kirsebærtræ er virkelig en fin haveplanter.

      Slet
  11. Dejlige fotos fra haven,skønt med sol og blå himmel.
    Med den hastighed du strikker gør det jo ikke noget at du "har trukket tiden".Nu må du passe på,at du ikke får "strikkeskader" og af den grund forsinkes når vejret ændres og indbyder til havearbejde igen.
    Fortsat god arbejdslyst!

    SvarSlet
    Svar
    1. Blå himmel trænger vi virkelig til oven på al gråvejret. Strikkeprojektet er løbet ind i det problem, at der ikke er garn nok til lange ærmer, og farven kan ikke skaffes mere.Trekvarte ærmer er også fint for mig, men spørgsmålet er bare, hvad den bedste længde helt præcis er.

      Slet
  12. Dejlige billeder.
    Jeg har stornydt det fine vejr i dag - og været rundt og taget billeder af det, der ikke stadig er dækket af sne.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vejret var utroligt i dag, men jeg har været mest indenfor og gjort klar til, at børnebørnene kommer på en minivinterferie.

      Slet
  13. Hej Marie!
    Snödropparna är härliga, undrar om jag får se mina snart. Det är nog bara önsketänkande, det dröjer ett tag till. Stickade mycket i höstas, men nu har stickorna blivit lagda åt sidan.
    Ha en trevlig helg /Marika

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Hvor stammer ens haveglæde fra?

"Julepynt"

Decembers udfordringer

Mellemtiden