Ukrudt?

Uønskede planter er definitionen på ukrudt, når man googler ordet, og det omfatter derfor både vilde planter og kulturplanter, som vokser det forkerte sted. Haveejeren er altså den enevældige herre, der definerer, hvad der er ukrudt i hans have, og som lever i illusionen om at kunne kontrollere naturen. Her på matriklen er vi to herrer, som ikke altid er helt enige om, hvad der er krudt, og hvad der er ukrudt.

Tag nu f.eks. de skønne vintergækker. Ifølge Søren kan de aldrig nogensinde betegnes som ukrudt.

Det er jeg ikke helt enig i. I skovhaven er de således begyndt at trænge ud i stien i selskab med erantis i hobetal.

Fra modsat side er det havehyacinter, der invaderer stien, så hvis jeg ikke gør noget ved de uønskede gæster, hvor smukke de end er, vil stien snart forsvinde og skovhaven miste sin form.

De første to billeder stammer fra indkørslen, og når man zoomer ind, kan man tydeligt se det friske, grønne bunddække, som består af skvalderkål og vild storkenæb.

Længere mod syd er det hestehov, der dominerer, stadigvæk i selskab med de to grønne bunddækkeplanter.

Længst mod nord er de første spæde blade af ramsløg spiseklare. Alle de nævnte planter, som traditionelt betegnes som ukrudt, er særdeles invasive og får simpelthen lov til at slås om pladsen. Græsset bliver slået og mælkebøtter og brændenælder fjernet, og det er, hvad vi investerer i vedligeholdelse af bedet. Ukrudt? Søren siger ja,og jeg kalder det bunddække.

Påskeklokker sår sig selv i stor stil rundt omkring, i det næste billede i rødderne på en træpæon sammen med vintergækker.

Påskeklokken er lidt lille, men dobbelt og  fint gul med røde stænk. Ikke ukrudt, er vi enige om.

Men i det følgende udsnit af en runding med påskeklokker ses det vist tydeligt, hvor vildt de sår sig selv. Hvis ikke jeg fjerner de fleste frøplanter, vil der efterhånden blive trængsel i bedet, og blomsterne vil derfor gradvis blive mindre og mindre.

Der er ellers mange fine klokker i bedet, allesammen frøplanter, så jeg risikerer jo at fjerne den, der ville være blevet den allerfineste.

Denne tidlige iris står efterhånden i mange danske forårshaver.  I år er den dukket op midt i et ret tæt bunddække af guldjordbær. Noget lignende har Lisbeth set på Samsø, hvis jeg husker ret. Det må være et tegn på, at den er faldet godt til. Heller ikke ukrudt, selvom haveejeren ikke har været medbestemmende.

                                                                                      

Heldigvis er vi lykkeligt fri for de helt slemme ukrudtsplanter som snerle og agerpadderok.  Min hadeplante nummer et er uden tvivl vorterod, som jeg ikke engang vil vise et billede af.  Søren synes, jeg skal slappe af, den visner jo væk hen på sæsonen; men det kan jeg bare ikke 😠
Til sidst to planter, som absolut ikke er ukrudt. Først en blomsterknop i den tidlige staudepæon veitchii woodwardii og derefter blåaks/ sesleria heufleriana, som er utrolig let at overse.