løst og fast fra den sidste weekend i marts
Når man har boet i den samme have i mange år, ved man efterhånden præcist, hvad man kan forvente at se på et givet tidspunkt, og sådan er det også her i slutningen af marts; men gensynsglæden bliver bestemt ikke mindre af den grund.
Himmelblå lungeurt/ pulmonaria angustifolia azurea er en fin haveplante, kommer år efter år, sår sig selv i moderate mængder og blomstrer som en af de første stauder. Den danner et bunddække, lige nu tænker jeg på det som en sø, under en glasbærbusk.
Akebia quinatas knopper
Trillium chloropetalum, som jeg plantede om i efteråret, åbner blomsten lidt på samme måde, som jeg skræller en banan.
I sandbedet to nye planter: corydalis malkensis og fritillaria stenanthera.
En ihærdig bi med fyldte pollenlommer.
De tidligtblomstrende pæoner plejer at springe ud i 2. halvdel af april. I år fører mairei klart foran veitchii woodwardii, som vi flyttede for nogle dage siden til et mere solåbent voksested.
Det er stadigvæk højsæson for helleborus. Nogle af de tidligstblomstrende er ved at ændre deres fremtræden. F.eks. er gruppen herunder begyndt at rette sig mere op, og farven er blevet mere grønlig. Snart vil de smide de dekorative støvdragere.
Fyldte eller enkelte, hvad er i grunden kønnest? De fyldte er i hvert fald dyrest i anskaffelse, dog ikke den pinke med ørerne, for det er en selvsået frøplante.
Så flotte pulmonaria du har! Det er en staude som trives overalt her også. Det finnes mange fine navnesorter av de. Helleborus er flotte uansett, men jeg er vill med de fylte :)
SvarSletFlott frøplante!
Ja, pulmonaria går man aldrig fejl af og heller ikke helleborus.
SletTænk at foråret er så langt fremme at man kan sige at nogen af forårsblomsterne allerede er ovre, men det gælder selvfølgelig også for erantis, vintergæk og iris, og mine cyclamen er heller ikke så friske som før..... men uhhh man har ikke tid til at begræde det, for det pibler op allevegne, og man kan være heldig at der ligepludselig er en vækst man helt havde glemt - så kommer smilet fra øre til øre
SvarSletTiden marcherer ubønhørligt af sted. Heldigvis dukker der, som du skriver, hele tiden nye planter op, som vi kan fryde os over.
SletJa især det første der kommer frem hvert år er ventet med længsel og man ved lige hvor det er man skal kigge efter det og stå parat og tænke ih og åh. Lige pludselig er der bare så meget man skal kigge efter, så man næsten ikke kan nå det. Her har bierne tumlet rundt i Påskeklokkerne de sidste dage så der bliver bestøvet på livet løs.
SvarSletNetop, sådan er det hvert eneste forår. De gør det godt i fællesskab, bierne og påskeklokkerne. For de forskellige frøvarianter af påskeklokkerne er bestemt en vigtig del af forårshaven.
SletHej Marie
SvarSletFlot billede af bien !
Spændende med din Fritillaria stenanthera - jeg lifter mine, men det kan du måske undgå hvis du kan flytte den indendøre?
Ja de 2 pæoner er temmelig fremmelige, ingen af mine staudepæoner kan være med, men derimod min ene rockii er helt utidig og med store knopper:)
Ha en dejlig aften
Jeg overvejer, hvad jeg gør med stenanthera, for en typisk våd dansk sommer er den visse død for den. Rockii burde da først blomstre hen i maj måned.
SletImponerende så tidligt alt er hos dig, her er det ikke Samsø, der er foran, jeg har ikke set knopper på min akebia endnu, den begyndte så småt sidste år, så jeg regner med at se nogle blomster i år.
SvarSletVores pæoner er genetisk bygget til tidlig blomstring, og akebiaen har mange år på hagen. Det tror jeg godt kan betyde noget.
SletSom det dog spirer frem i din have. Lungeurten har nogle yndige blå blomster. Mon den kan tåle tør jord? Jeg er helt klar mest til de enkelte påskeklokker, men jeg har i det hele taget et lidt anstrengt forhold til påskeklokker. Jeg synes ikke de passer så godt i farve til alle de blå forårsblomster, som jeg holder så meget af.
SvarSletHilsen Elna
Ja, tør jord er ikke er problem for lungeurt, i hvert fald ikke når den først er etableret. Din modvilje mod påskeklokker kan jeg slet ikke følge, men smag og behag kan jo ikke diskuteres.
SletSå mycket vackert och spännande som kikar fram hos dig nu. Din Trillium ser så välmående ut, jag planterar många Trillium men lyckas inte särskilt bra med dem. Något gör jag fel.. de skall bli stora ruggar så småningom, precis som din planta.
SvarSletEn suverän bild du har tagit av biet i blomman!
Hälsningar
/Gunilla
Det er så ærgerligt, når planter, man er rigtig glad for, ikke trives i ens have. Denne trillium får meget lys og faktisk en del sol om sommeren.
SletHärliga vårbilder från din trädgård. Mina frösådda P mairei kommer blomma för första gången och det ska bli kul att följa. Definitivt kommer de blomma före P veitchii hos mig också.
SvarSletHa det gott! Carina
Blomsterne på de to pæoner ligner hinanden meget. Det er altid spændende at følge deres udspring, men bladene er næsten flottere, synes jeg.
SletHej Marie!
SvarSletVåren har kommit långt hos dig. Pionerna syns knappt, kan skönja små röda knoppar, men det dröjer innan de är över marken. Härliga helleborus, gillar både de enkla och dubbla. Vi har haft några riktigt varma dagar, så snart börjar det växa här också.
Ha det fint /Marika
Det lyder rigtig godt, at varmen også er nået op til jer. Så sker der snart ting og sager.
SletSkønne forårsbilleder. Dem kan jeg slet ikke få nok af lige for tiden. Selvom foråret er her, så trænger jeg stadig gevaldig til forårsbilleder - og da især på sådan en overskyet dag som (igen) i dag. Håber det lykkes solen at dukke op i eftermiddag, det gør altså noget for ens humør :)
SvarSletJa, solen gør underværker for humøret, men har vist ikke tænkt sig at dukke op i dag, desværre.
SletHej Marie. Det ser supergodt ud med lungeurt som et tæppe. Du har meget at glædes over i haven. Påskeklokkerne er flotte, mine står også fine endnu. Man bliver i rigtig godt humør, når man læser dit indlæg. Supergodt.
SvarSletDe første forårsblomster kan ikke undgå at bringe smilet frem, også selvom vejret er lidt gråt.
Slet