fra et bed med træ til et træ med bed

Hvordan mon I andre opbygger jeres bede? Vi er glade for træer og holder meget af at plante dem strategisk rundt omkring i bedene. Træerne giver noget højdevariation, og valgt med omhu kan de også levere noget smukt for øjnene på den tid af året, hvor de andre planter holder pause.

Sådan et træ er tibetansk kirsebær/ prunus serrula. I august måned har astilbe purpurlanze og liljen Robina blomstret omkring det, i reglen nogenlunde samtidig med den rustrøde daglilje.


I år begyndte det hele desværre at se ret så rodet og forgroet ud især efter blomstringen, og træet skygger efterhånden en del og tager sikkert meget af næringen i jorden, så vi blev enige om at grave stauderne op og tænke i nye baner.

Resultatet er blevet et bed, som virker mere skovbundsagtigt, og samtidig har jeg samlet nogle favoritstauder, som ellers stod drysset rundt omkring uden en egentlig plan, nok placeret der, hvor der lige har været plads.


Jeg glæder mig allerede til at se, hvordan bedet udvikler sig i 2018. Lige nu gemmer halvdelen af planterne sig under jorden.

De fleste stauder er som sagt hentet rundt omkring i haven; men den brogede vortemælk/euphorbia ascot rainbow faldt jeg for på planteskolen. Nu håber jeg bare, at den klarer vinteren. 



Det er slet ikke så ligetil at manøvrere i bedet, for kirsebærtræet har masser af solide rødder, som ikke rokker sig ud af stedet. Det oplevede jeg også forleden, da jeg lagde narcisløg Den største rod, som ligger halvt over jorden,  er stribet ligesom stammen, men skinner naturligvis ikke lige så smukt.

I modsat ende af det lange bed  i forhold til kirsebærtræet blomstrer Rhapsody in Blue - fin fin rose.

Kommentarer

  1. Vi har også trær/busker i bedene. Tror ikke vi har et rent staudebed.
    Og dette er tidspunktet for å flytte på stauder.
    Tibetansk kirsebær har en fantastisk fin stamme, og resultatet av den nye beplantningen ble virkelig fin:-)
    Ha en fin kveld/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Rart at høre, at andre også mikser planterne. Jeg kan ikke huske, hvornår vi sidst har flyttet så mange planter som i dette efterår. Til det er jorden jo dejligt våd, må man sige.

      Slet
  2. Hej Marie

    Godt i ikke valgte at fælde det dejlige træ!
    Det ser rigtig harmonisk ud det nyanlagte bed. Med finurlige stenchampignon og ser jeg også en stub?
    Flot blomstring på Rhapsody in Blue!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kunne vi nu heller ikke finde på 😊 Sørens champignon har forhåbentlig fundet deres endelige placering, de har stået lidt planløst rundt omkring. Jo, der ligger en stub. Ideen er, at en staudeklematis skal vokse henover den.

      Slet
  3. Vi har meget blandet sammen med stauder, roser og træer. Indtil videre går det meget godt, i dag har vi udvidet dråbebedet, så der kan komme mere i, der står en syren i det, som ikke passer så godt der, oprindeligt var bedet lavet til syrenen :) Jeg har ønsket mig den tibetanske kirsebær i mange år, den første gik ud og de næste var ikke den rigtige slags, og de fik svamp, så ud med dem. Tja og jeg har stadig ingen Tibetansk kirsebær.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt lide variationen. Med tiden kan træet selvfølgelig godt gå hen og fylde for meget. Vi har da fældet en magnolia, fordi den fyldte hele sit bed og ikke tillod andre planter at vokse ind omkring stammen. Vores eksemplar har været helt uproblematisk; men jeg har før hørt om andre, der også har haft negative erfaringer.

      Slet
  4. Hei Marie. Vi har også små trær plantet sammen med stauder. Her blir alle holdt lave. Er avhengig av å få sol inn i hagen. Flott "Rapsody in blue". Fin kveld til deg.
    Hilsen Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. OK,ja, mange træer kan fint leve med at blive beskåret og ser også fine ud, hvis det er nødvendigt for at få sol ind i haven.

      Slet
  5. Hos os er træer helt nødvendige som lægivere i haven. Men jeg ville under ingen omstændigheder undvære træerne, de giver haven karakter - ikke mindst om vinteren, de giver svalende skygge og de er gode for havens fugle. Jeg glæder mig også, til du viser billeder af bedet i 2018. Det skal nok blive godt, det der er over jorden ser i al fald lovende ud.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Læbæltet er bestemt også en forudsætning for, at vi overhovedet kan have en have. For mig er noget, der gør træer helt specielle, også det faktum, at mange af dem overlever i flere og nogle måske endda mange generationer.

      Slet
  6. Trær må en ha, og jeg tror ikke jeg har et eneste bed uten busker eller trær. Det hører liksom med.

    Jeg likte så godt bedet med Astilbe Purpurlanze og Tibetansk kirsebær. Noen ganger er det godt å få omrokkert noen bed.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er også vores filosofi, og som årene går, opstår der behov for fornyelse.

      Slet
  7. Hej Marie!
    Har inte så stor trädgård, men några stora träd. Hade gärna haft flera men mindre. Rabatten under trädet blev riktigt fint, fina växtval. Din Rhapsody är helt fantastisk, i år blommade min inte lika länge som förra året.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. At vælge træer til haven er nok de sværeste valg overhovedet. Det bliver så spændende at se, hvordan bedet udvikler sig til næste år. De sidste år har Rhapsody in Blue haft en sen genblomstring, men det når den vel næppe på dine breddegrader.

      Slet
  8. Så dekorativt og frodig det ble. En liten oase rundt treet. Jeg har ikke lyktes så godt med å plante rundt trær. Røttene tar mye av vannet og næringen og plantene blir så små. Tror jeg må bygge opp med en kant rundt for å få plass til mer jord. Hvordan får du de til å trives så godt?

    Hilsen Jannicke

    SvarSlet
    Svar
    1. Måske har vi forskellige jordforhold. Vores jord er temmelig leret og holder godt på vandet, og så stiger niveauet lidt fra yderkanten ind imod træet.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?