torsdag den 26. oktober 2017

Lidt om frø og frøsåning


Frø og bær hører oktober til sammen med det smukke løv. Såning af frø har jeg altid dyrket også om efteråret og holder især af at eksperimentere med nye planter.  Der er dog visse af vore egne frø, jeg ikke kan lade være med at så, bl.a.disse  frø af en træpæon (yachiyo tsubaki).

Olieplanterne står stadigvæk i al deres magt og vælde og har udviklet en del af de flotte, kastanjelignende frø. Dem ville jeg gerne gemme, men er bange for, at de ikke når at modne.


Klatrende stormhatte er lidt af en favorit plantegruppe, så White Wine vil jeg gerne prøve at holde gang i. Den har sat masser af små frøbælge, og det gælder om at plukke dem, inden de åbner sig og smider frøene, som skal sås, mens de er friske.

                            

Anemonopsis White Swan vil jeg også gerne så; men dens bælge er tilbøjelige til at rådne i det fugtige vejr. Derfor har jeg høstet nogle og lagt dem til modning i et sydvendt vindue. De ser ud til at være såklare, og vi får se, om de vil spire. Også de skal sås friske.



Nu har akebiafrugten åbnet sig, og man kan lige ane de sorte frø, men de får nu lov til at falde til jorden.

Et  par planter, der blomstrer - høststenbræk og aster Lady in Black - den sidstnævnte er særdeles insektvenlig.


Er de ikke flotte? Efterhånden er jorden overalt blevet så gennemvåd, at det nærmest føles, som om man går rundt i stående vand, og mine korte yndlingsstøvler kan ikke længere klare opgaven.

22 kommentarer:

  1. Du er så dyktig til å så frø! Den hvite acontium har jeg bare sett hos deg, og den er så fin! Den røde har jeg selv, og den kjøpte jeg av en mann som hadde sådd de selv. Husker du hvor du kjøpte frøene til den hvite?

    Lekre gummistøvler!

    SvarSlet
    Svar
    1. Frø af den hvide aconitum fik jeg fra Gøteborg botanisk have, dengang de endnu solgte frø. Det gør de jo desværre ikke længere.

      Slet
  2. Jeg har også høstet frøene af den blå Anemonopsis. Tak for info om såning.
    Det er vigtigt med godt fodtøj. Jeg har måttet skifte støvletterne ud med de langskaftede for at bunde. Ha' en god dag.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme. Det næste bliver vel, at vi skal investere i Waders🙂

      Slet
  3. En dejlig hobby at have,når man som du er god til det, jeg er ikke god til det og mangler også tålmodigheden. Jeg glemmer at vande, ja så går det galt.
    Støvler - ja det går jeg i året rundt, det er sjovt nok, det jeg går bedst i.
    Jeg synes ikke vi har set din flotte Stewartia her i efteråret?

    SvarSlet
    Svar
    1. De efterårssåede frø skal stå ude udsat for vind og vejr, så de er de allerletteste frø at have med at gøre. Måske lykkes det ikke, men besværet har til gengæld været minimalt. Jeg savner noget lys for at fotografere stewartiaen, men har haft kig på den.

      Slet
    2. Jeg har sået martagonliljer og sat i pavillionen, er det bedre at sætte dem ud?

      Slet
    3. Det ville jeg nok gøre et halvskygget sted, sådan at de får temperatursvingningerne og du ikke behøver at vande dem. Dæk dem evt. med noget kyllingenet eller lignende, så fuglene ikke tager frøene.

      Slet
  4. Hej Marie

    Det har du ret i. Efterårssåning er totalt undervurderet. De planter du nævner skal vel alle have et vådt efterår efterfulgt af vinterens kulde.
    Jeg er noget skuffet over min egen frøhøst i år, det er langt mellem snapsene.
    Nå, det siger måske mere om at andre år har været så strålende!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, noget i den stil. Nej, frømæssigt har 2017 bestemt ikke brilleret.

      Slet
  5. Hej Marie
    Det var spændende at læse om. Jeg gør slet ikke i frø og såning, men læser med stor fornøjelse om dine erfaringer og ikke mindst se de mange flotte frø.
    Noget helt andet: Hvordan står din klatrende stormhat? Jeg har haft en blå og en rød, men de er begge gået ud. Mit gæt er at de har stået for tørt, men hører gerne dine erfaringer.
    Mange hilsener, Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Min blå kom desværre ikke op i år; men den røde har jeg haft i tre år, og den hvide er to år gammel. Tør jord tror jeg heller ikke, at de trives i

      Slet
  6. Hej Marie. Fine gummistøvler:) Jeg synes også, det er spændende med dine frø og frøsåninger. Du har et spændende udvalg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Birgitte. Du sår jo også meget, men nok mere over i sommerblomster, og så ligger sæsonen jo om foråret.

      Slet
  7. De er da flotte dine gummistøvler. For mig er gummistøvler helt uundværlige i haven, jeg bruger dem året rundt. Jeg er lidt forelsket i din høststenbræk, jeg tror både blomster og blade kunne passe godt i min hvide have.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Egentlig foretrækker jeg et par havesko, som er lige til at smutte i, men det er haven efterhånden alt for våd til. Stenbrækken er lidt imponerende - blomstrer troligt, selvom den står meget skyggefuldt.

      Slet
  8. Imponert over frøsamling og såing, er selv absolutt ikke god på det.
    Høstenbræk er ny for meg, og jeg ser igjen at Lady in Black må jeg bare ha.
    Ha en fin helg/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange af de frø, jeg sår, spirer selvfølgelig ikke, men det er jo en gratis fornøjelse at gøre forsøget, og de nævnte planter er ikke helt lette at opdrive. Lady in Black er både køn og uproblematisk.

      Slet
  9. Hej Marie!
    Samlar också frön från mina växter, nu står stockrosen och väntar på att bli av med sina, är inte alltid det lyckas med mina sådder, men jag försöker. Fina stövlar.
    Ha en fin söndag /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, i grunden er det så enkelt at så frø om efteråret, og er man oven i købet så heldig, at nogle af dem spirer, så er det nærmest en gave at få, synes jeg.

      Slet
  10. Har sått och planterat ut A 'White Wine' och jag hoppas verkligen den kommer nästa år. Annars kanske jag kan få besvära dig om lite frön?

    Det är något med att så frön och få saker att gro som är oemotståndligt. Nu har jag alltid pappersservetter i mängder i fotoväskan ifall jag hittar något på marken när jag vandrar i parker.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Forhåbentligt lykkes din såning; men jeg skal nok gemme nogle frø, selvom de helst skal sås friske.

      Slet