søndag den 5. august 2018

tingene gentager sig

Selvom 2018 har været et ekceptionelt haveår, er der heldigvis mange ting, der er de samme som altid. Det gælder f.eks. de dekorative klematisfrøstande, vi kan glæde os over for tiden. Jeg har set kreative haveejere, som gemmer de skinnende typer og laver kranse af dem til jul; men det sker nok næppe her på matriklen.

A propos klematis: 19. juni blev Mme le Coultre klippet ned til ca 30 cm over jorden og fik et nyt stativ at klatre i. I dag er hun nået et pænt stykke op i stativet og kan oven i købet opvise en pæn mængde blomster og knopper, omend blomsterne ikke er voldsomt store.


Blogrutiner fornægter sig heller ikke Jeg har observeret, at jeg har en tendens til først at tage billeder af floks, når Natural Feelings blomstrer. Deres farver lyser ellers fint op i et bed, men nuancerne er vanskelige at gengive nøjagtigt.


Nogle planter beskrives som mormorplanter; men floksen herunder er nok snarere en oldemorplante, så gammel er den. Den stammer tilbage fra den tid, hvor den eneste mulighed for at få nye stauder ind i haven var at finde en, der ville bytte med noget, man selv havde for meget af. Den får aldrig meldug, hvilket de ældste floks ellers var tilbøjelige til, finder sig uden problemer i at blive flyttet, når den står i vejen for nye tiltag, og man får en sød smag i munden, hvis man sutter på blomsterrøret.

Her i starten af august begynder græsserne - også som sædvanligt - mere og mere at sætte deres præg på havebilledet. Et af dem er Panicum virgatum (Rotstrahlbusch?), der er let og elegant som alle rishirser, og hvis løv bliver mere og mere rødt i løbet af sæsonen. Derfor kan den godt minde om japansk blodgræs, som bare ikke er hårdfør her i haven.
     
Også stipa tenuissima pony tails og fladaks/bredbladet spidsgræs/chasmathium latifolium fylder deres plads ud. Den første føles  faktisk ru som en ponyhale.




De selvsåede violfrøstjerner/ thalictrum blomstrer også traditionen tro i starten af august, og efter blomstringen står de og lyser op med frøstandene.

En enkelt nyhed på falderebet: acidanthera murielae/ påfugleorkide kender jeg den som; men i dag henregnes den vist til gladiolusfamilien. En enkelt gang tidligere i mit lange haveliv har vi haft den i haven. Denne gang vil jeg overvintre den inden døre.

14 kommentarer:

  1. Ja, det er sant, clematis får de flotteste frøstander. Å lage krans av de var nytt for meg, men sikkert en god idé.
    Oldemorfloxen er jo så fin, og det gleder meg at jeg har kjøpt en som ser helt lik ut nå i sommer. Jeg har flere av de, og jeg kjøper stadig nye. Akkurat den fargekombinasjonen på den synes jeg er så vakker.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, frøstandene kan blive til en nydelig krans. Og så dufter de fleste floks lige så vidunderligt som liljerne:-)

      Slet
  2. Kære Marie
    Det er godt, at ikke alt er af lave. Kranse af clematisfrøstande - det kunne jeg nu godt finde på - eller i hvert fald et par tørrede i en vase. God ide. (Hvad er clematissen nederst til højre? Den er som et garnnøgle.)
    Jeg skrev engang på min haves hjemmeside, at vi havde mormorplanter på Gårdspladsen. Indtil jeg en dag læste, at det nu hedder oldemorsplanter. Man bliver umærkeligt ældre, og mormorplanter er sådan noget nymodens pjat, som vi har. Nu er det jo os, der er mormor/farmor :-)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. De kranse, jeg har set, er bestemt nydelige. Garnnøglet tilhører Pacific Cup. Ja, vi rykker umærkeligt tilbage i rangordenen :-)

      Slet
  3. Ja nu er det ved at være tid for græsserne, du har så mange fine. Oldemorsplanter ja det må det vel være ved at være, det må vi tage med. Mine violfrøstjerner har ikke haft det godt i år, men jeg tror, der er et par stykker på vej, den bedste kommer ikke frem i år med blomster. Hos mig bliver der heller ingen krans af clematis frøstande, men hvor er de fine i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Frøstandene er måske ekstra fine i år, og vi må endelig ikke glemme at nyde de positive ting midt i al tørken. Bare violfrøstjernerne vender tilbage næste år, så er det vel til at bære, selvom det er ærgerligt at skulle undvære dem.

      Slet
  4. Hej Marie

    Jeg bliver også stadig mere begejstret for floks - og det egentlig uanset hvor gamle de måtte være - nogen af arterne har klaret sig fantastisk godt dette år.
    Jeg plejer også at have Acidanthera murielae i haven men i år tror jeg ikke den kom med - lidt ærgerligt for det er en god efterårsblomst, og det behøver vi dette år!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har læst lidt hist og pist om floks, og det ser ud til, at hollænderne arbejder ihærdigt med at skabe nye varianter, bl.a. planter med brogede blade. I år, hvis de kommer til at stå med halvvisne blade som de fleste andre floks, må de da se triste ud. Acidanthera vil jeg lægge mig i selen for at kunne beholde i haven.

      Slet
  5. Hej Marie!
    Vilken fin idé att göra kransar av de fina fröställningarna av klematis. Dem har jag gått om, och klematisarna behöver klippas. Jag är mycket förtjust i flox, och i år har de varit extra fina, men din Natural Feelings hör till de finaste jag sett.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var heldigt, at jeg fik nævnt ideen med at skabe kranse af klematisfrøstandene, for det lader til at appellere til en del læsere af bloggen. I mine øjne er Natural Feelings mere buskagtig som plante sammenlignet med de fleste andre floks.

      Slet
  6. Dejlige billeder. I vander vist også, siden der er så grønt og frodigt? :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, vi vander, men bestemt ikke hele haven. Jeg har bare ikke lyst til at vise alt det visne og triste på bloggen hver gang, jeg laver et indlæg.

      Slet
  7. Hei Marie.
    Frøstander på clematis kan være veldig dekorative. Phlox blir jeg mer og mer glad i. Flere gikk i vinter, men heldigvis en som jeg har fra mitt barndomshjem klarte seg. Fruen elsker gress. Skulle gjerne hatt flere. Som så mye annet forsvant flere i vinter.
    God uke til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. I år har du mistet nogle planter på grund af vintervejret, det bliver spændende at se til næste år, hvor meget vi har mistet på grund af tørken.

      Slet