mandag den 20. august 2018

augustindtryk

I år har jeg haft flere planer om besøg i åbne haver og på plantemarkeder, som desværre ikke er blevet realiseret, men i søndags lykkedes det at besøge Jeannetts have ved Stoholm. Haven kender jeg jo fra bloggen og fra omtale i Haven, så jeg var spændt på, om den ville leve op til de flotte billeder, og det gør den bare. I denne tid, hvor mange haver er mere eller mindre grønne, er Ævlebævlehaven et sandt farveorgie. Alligevel hersker der en fredfyldt og harmonisk stemning, hvilket formentlig dels skyldes de mange græsser, der vajer blidt i vinden, dels den konsekvente genbrug af store flader af de samme planter. Jeg har kun et enkelt billede taget med min mobiltelefon. Hovedpersonen er en kvæsurt, som jeg faldt fuldstændig for, og som jeg tror hedder sanguisorba tenuifolia alba. Den skal jeg have fingre i.

Herhjemmefra vil jeg starte med løgplanten zephyranthes grandiflora, som har haft enkelte blomster spredt henover hele sommeren. Den kaldes regnlilje, fordi dens blomster altid dukker op efter en tørkeperiode efterfulgt af regn. I år har jeg vandet den jævnligt, og det har den tydeligvis opfattet som regn.


Clematis petit faucon har en lille genblomstring, og farven ved udspring er mere end lækker.

 Anemonopsis white swan er så spinkel i væksten, at jeg må zoome kraftigt ind for at vise, hvor blomsterrig den egentlig er.
 


Lobelia x gerardii, som jeg har haft stort held med at så i år, er ifølge beskrivelsen en hårdfør staude i modsætning til den flotte Hadspen Purple, som vi er nødt til at overvintre frostfrit. Herunder ses deres blomster side om side - stor lighed, men også tydelig farveforskel.

Ananasblomst/ eucomis bicolor

Vi var tæt på at miste anemone obt. pradesh under tørken, men den blev netop reddet på målstregen.

17 kommentarer:

  1. Du har så mye spennende i hagen din! Flotte lobelia, og de er en god del større en "vanlig" lobelia. Anemonopsis er så fin og din har virkelig mange knopper.

    SvarSlet
  2. Det kan ikke nægtes, at jeg hører til dem, der holder af variation i haven. Staudelobeliernes blomster er unægteligt større end kantlobeliens, men begges blomster er farverige og har samme facon.

    SvarSlet
  3. Hej Marie

    Jeg har også ligget lidt lavt med de mange tiltag jeg havde tænkt - varmen satte sit præg på det hele.
    Godt i nåede et besøg i Jeanetts flotte have:)
    Anemonopsis og den 'ægte' Anemone er hver især bare så lækre!

    Ha en dejlig ny uge

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er sikkert rigtigt, at varmen har påvirket energien i negativ retning. Jeannette have er helt sikkert et besøg værd.

      Slet
  4. Jeg var også på havebesøg i Jeannetts have i søndags. Jeg faldt især for områderne med kun en slags planter. Her synes jeg også, der herskede en dejlig harmoni og ro.
    Du viser ofte planter, som er helt nye for mig. Denne gang er det regnliljen. Hvor er den smuk.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt at tænke på, at vi faktisk har haft den samme oplevelse i søndags. Regnliljen har været en sjov plante at have i haven i år, for bedst som jeg regnede med, at den havde blomstret af og ville visne, så leverede den nye blomster igen igen.

      Slet
  5. Det var da godt at du nåede ud og se Jeannetts smukke have. Vi så den sidste år og den var da helt fantastisk.
    Heldigvis fik I reddet den lille anemone :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den sensommerhave var en stor oplevelse. Da jeg opdagede, at anemonen havde det skidt, fik den omgående vip behandling.

      Slet
  6. Hej Marie!
    En härlig bild från ditt trädgårdsbesök, och håller med dig, den vita Hängpimpinellen är fin. Vackra färger på clematis och lobelia.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, ikke☺ De mættede blå og violette farver er nok mine favoritfarver.

      Slet
  7. Hei. Jeanett sin blogg har jeg følgt lenge. En fantastisk hage hun har. Nydelig farge på clematis. White swan falt jeg for.
    fin dag til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Enig, og haven topper vel i sensommer og efterår.

      Slet
  8. Du har så mange spændende planter, Marie. Regnliljen er da godt nok sjov. 'White Swan' minder lidt om en violfrøstjerne på billederne - eller tager jeg fejl? den er i hvert fald yndig :-) Jeg har lige læst, at den bliver ca 60 cm høj. Din ser højere ud.
    (Godt du fik reddet den lille fine anemone)
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Både white swan og violfrøstjerner er "see through" planter, men ellers har de nu ikke meget til fælles. White swan er nok lidt højere end de 60 cm, ja.

      Slet
  9. Jeg besøgte Jeanettes have sidste år og det var virkelig en god oplevelse. Jeg tror den hvide Kvæsurt kunne være den jeg har, men er ikke sikker, jeg har ikke navn på min.
    Det er spændende om din Lobelia er hårdfør, jeg har Hadspen Purple i en krukke og regner med at sætte den i drivhuset til vinter.
    Mvh
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Navnet på kvæsurten gætter jeg mig til, for Jeannett havde heller ikke et navneskilt. Jeg er også spændt på, hvordan lobeliaen klarer vinteren. Jeg havde tænkt, at den kunne afløse Hadspen Purple, men nu vil jeg da gerne have dem begge to.

      Slet
  10. Your blog was absolutely fantastic!
    Great deal of great information & this can be useful some or maybe the other way.
    Keep updating your blog,anticipating to get more detailed contents.
    หนังออนไลน์

    SvarSlet