onsdag den 10. oktober 2018

Maskuline og feminine haver

I Kjeld Slots bog Havespor fra 2006 er der et kapitel med overskriften Garden Ornaments, hvor forfatteren hævder at kunne se, om en have er en mande- eller kvindehave. I modsætning til mandehaver mangler kvindehaver nemlig struktur og rumforløb,  er præget af pyntesyge og tenderer mod det overblomstrede. Mænd, derimod, er mere optaget af formen, anvender færre planter og bruger dem i højere grad som et arkitektonisk og strukturerende element.
 Stængene fra mine forældres gamle jumpe brugt som overstandere i et klatrestativ til Lykkefund

De bedste haver skabes efter hans mening, hvor både mand og kone arbejder sammen og skaber balance mellem det, de hver især er bedst til. Hvis kvinden bliver enehersker, "får pynten i mange tilfælde overtaget. Sker det, marskandiseres haveudsmykningen let i sådan en grad, at det ofte udvikler sig til rendyrket skønragelse." (s 118)
Lågen ud til marken og kloakken er hjulet  fra en hesterive.

Selvom formuleringen utvivlsomt er valgt med henblik på at provokere læseren, (hvilket bestemt også lykkes, skal jeg hilse  og sige) er der ingen tvivl om, at analysen er alvorligt ment, og i en avisartikel om det at skabe en have supplerer han med det følgende citat: "Smukke haver er skabt af inderlighed og skal væres i og nydes. .... Sjæl er ikke noget, man kan købe. Det opstår i samspil mellem mennesker og planter. Man kan stille to stole op, men er der ingen, der sidder i dem, så mister det hjørne af haven betydning."
 en flittigt benyttet siddeplads, hvor sædet stammer fra en gammel vaskebænk.

Nu behøver jeg heldigvis ikke at føle mig truffet, for Søren og jeg har jo været havemakkere i al den tid, vi har haft have, og hvad angår det maskuline og det feminine, vil jeg mene, at jeg er lige så optaget af havens struktur som ham, måske endda mere. Søren er den, der ikke kan nænne at fjerne en hassel, når nu den har været så sød at så sig selv i køkkenhaven, mens jeg har meget lettere ved at sige "væk med den!" Nu er det ligesom for sent, som I kan se nedenfor:-) Det ville derfor efter min mening være mere rigtigt at snakke om maskulin og feminin havestil -  jeg kan da godt komme i tanker om mænd, der dyrker den feminine stil i et vist omfang vise versa.

De fleste billeder i dag rummer imidlertid genstande i haven, som vel godt kan betegnes som marskandiservarer. Alligevel mener jeg overhovedet ikke, at vi har gjort os skyldige i at marskandisere vores haveudsmykning.  
En kraftig jernlænke fundet i gemmerne holder Constance Spry  på plads.

For det første er de ikke overfladisk pynt, men har allesammen en funktion. Hvis vi fjerner dem, skal de erstattes med noget andet, og det oplagte ville så være at besøge et havecenter og komme hjem med de samme masseproducerede varer som alle andre.
Harvetænder omdannet til planteholdere

For det andet er de med til at fastholde gårdens historie og mindet om det liv, der er blevet levet her. Det er betydningsfuldt for os og noget, som nødvendigvis må forsvinde næsten 100%, den dag vi sælger gården og flytter herfra.

Min fars mælkejunge omdannet til vandbeholder

For det tredje understøtter de havens identitet som en landbohave beliggende på Sallings fede jord, som vi kan kigge ud til fra alle verdenshjørner, og for mig er der en verden til forskel mellem at hente gamle jumpestænger på ens eget høloft og så hente dem hjem til en byhave fra et genbrugscenter.

Når det er sagt, vil jeg skynde mig at tilføje, at selvom Kjeld Slot i mine øjne har en vis pointe i sin kritik af tidens havetendens i retning af  det overpyntede, så skal man absolut bare ignorere kritikken og fortsætte med at skabe tableauer og opstillinger i haven, hvis man føler, at det er det, der giver ens have sjæl. Det vil jeg slet ikke sætte mig til dommer over. På samme måde vil jeg have lov til fortsætte med at hygge mig med vores stubbed, reparere kugler og flytte om på stubbene og plante flere bregner, selvom andre måske kun ser en samling ragelse, som burde brændes af jo før jo bedre.

25 kommentarer:

  1. Spennende med dibe betraktninger om emnet. Jeg lot meg provosere ja, men jeg kan til en viss grad være litt enig. Jeg som enearbeider i hagen her vil likevel ikke kalle min hage feminin. Det eneste som har kommet til av pynt her er noen rustne blomster, og de er ikke engang feminime ;)
    Spøk tilside, og jeg har sett mange overlessede hager og drivhus som minner om et glassmagasin med dillete pynteting. Vi er alle forskjellige, og takk og lov for det. Spennende med deres gamle gård og hage. Har dere ingen barn som vil overta etter dere? Det er jo en rikholdig hage dere har. Får håpe at det er mange år til dere må flytte!
    Klem

    SvarSlet
    Svar
    1. Så har vi nogenlunde den samme holdning til emnet, og jeg ville bestemt heller ikke karakterisere din have som feminin, som Kjeld Slot bruger begrebet. Vores børn kommer helt sikkert ikke til at overtage gården, så hvad der kommer til at ske med den, tja, det blæser i vinden

      Slet
  2. Hej Marie

    Jeg sætter også stor pris på Keld Slot, synes det er ærgerligt han ikke blogger mere.
    Han har jo fat i noget, med de overpyntede haver. Hans påstand om at kønnet er afgørende er bare noget festligt vrøvl. Ligeledes skal vi nok bestemt heller ikke finde grundene til de overstukturerede haver med deres rum og granitskærver og evige gentagelser i kønnet. Men snarere i nogens eget behov for denne ensartethed og forudsigelighed, om det så er hos haveejeren selv, eller den designer man muligvis har benyttet, måske Keld Slot?

    al debat om haver og havestil er jo super, og det er godt at der ikke er nogen facitliste.

    Mon ikke Keld iøvrigt skulle falde ned igen hvis har så jeres have? Den er både eksperimenterende, med en vis veneration og den fornødne struktur.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Karsten, og for de pæne ord om vores have. På en måde forstår jeg godt, at KS holdt op med at blogge, for hvordan skal man i grunden interagere med os andre bloggere, som er glade amatører og gerne deler løst og fast, når man som ham er professionel havearkitekt. De sidste blogindlæg, han lavede, var vel nærmest reklame for hans foredrag.

      Slet
  3. Hei Marie.
    Morsomt tema.
    Jeg lar meg ikke provosere, og noe rett har han kanskje...
    Hos oss jobber vi jo også sammen, og selv om det her er mannen som har planlagt/tegnet hagen, ser jeg ikke det som noe mann/kvinne tankegang. Hadde jeg vært arkitekt, hadde kanskje jeg hatt ideene:-) Men vi utfyller hverandre godt.
    Ellers, flott med det dere har benyttet som har vært brukt på gården. Det er historie:-)
    Ha en fin kveld/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi er begge to privilegerede med, at vi samarbejder om haven med vores mænd. Det er meget værd at have mulighed for at vende nye projekter og ideer med en anden, som er lige så haveinteresseret som en selv. Det er rigtigt, at vi prøver at fastholde en historisk vinkel ved at genbruge gamle effekter fra gårdens forhistorie.

      Slet
  4. Ha ha
    Ja vores haver er i hvert fald ikke overpyntede, jeres er da slet ikke, og jeg kan ikke finde ud af det der pynt. Ikke desto mindre har pyntehaverne deres berettigelse, de har i hvert fald mange besøgende. Jeg har det godt med både struktur og blomster i haven, men bortset fra lidt vindspil og et par små støvler, er der ikke meget pynt i min have. Jeres form for pynt er noget helt andet og mere fantasifuldt. Nej vi vil ikke føle os truffet af KS´ord.

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har nok ret, vores haver tilhører ikke den kategori. Jeg er også enig i, at de pyntede haver klart har deres berettigelse. Det er sådan, en hel del haveejere kan lide at indrette deres have, og så må det være sådan.

      Slet
  5. Hej Marie!

    Ett intressant inlägg om könsperspektivet i våra trädgårdar. Jag finner det inte provocerande på något sätt och författaren tangerar nog ett visst mått av sanning men som alltid, det passar inte in generellt utan vi är också individer oavsett kön. Jag har många gånger noterat att män föredrar vissa växter t.ex. Magnolia och Rhododendron som är robusta och rejäla växter i förhållande till t.ex en Gentiana. Om man tittar på könsfördelning i Rhododendronsällskapets styrelse så är det övervägande män trots att män är underrepresenterade i trädgårdsvärlden.

    Om man nu anammar ett könsperspektiv i våra trädgårdar så företräder jag utan tvekan den maskulina synen, jag möblerar och inreder trädgården med växter för det är både intressant och attraktivt i mina ögon. Om andra vill göra på ett annat sätt har jag inga som helst synpunkter på det lika lite som jag skulle ha på ett hem som är pyntat och dekorerat. Det är helt enkelt inte min grej.

    Trevlig helg Marie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Du har ret - det går altid mere eller mindre galt, når argumentationen bliver generaliserende. Uanset om du selv er maskulin eller feminin i din tilgang til haveinteresseret, vil jeg vove at påstå, at en pyntet og overblomstret have ville virke totalt malplaceret i det skønne naturområde, du bor i. Det kan vel tænkes, at du valgte at slå dig ned der, netop fordi naturen matcher din personlighed.

      Slet
    2. Der skulle stå haveindretning i stedet for haveinteresseret 😣

      Slet
  6. Hei Marie.Et intressant emne du tar opp. Heldigvis er vi ikke like. Her jobber vi sammen som et team, og vi utfyller hverandre godt synes jeg. Blomster og planter er nok min greie, men når det gjelder pynt og annet til hagen er han mer gira enn meg. Her har vi en del pynt. Synspunkter rundt det får bli opptil enhver. Dere har fått en fantastisk plass på gården deres. Gjenbruk har jeg veldig sans for. La oss håpe at dere får bli der i mange år til.
    Fin dag til deg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hurra for forskelligheden! Der vil også helt naturligt være forskel på, hvordan man indretter sig i en byhave i forhold til en have på landet. Især Søren elsker at kunne genbruge ting, når der er et projekt undervejs.

      Slet
  7. Så må jeg hellere forsvare Kjeld Slot for at holde gang i debatten ;-))) Jeg må nemlig indrømme, at jeg har indtryk af ud fra havebesøg, blogs, hjemmesider, facebook, magasiner m.m. at der er flere kvinder end mænd, der laver opstillinger i haven med engle, guirlander, gamle kander og broderede duge. Og at mænd er mere til det med at bygge småhuse, pergolaer, hegn, fuglehuse, lægge fliser m.m. Samtidigt erkender jeg blankt, at der både er mænd, der pynter, og kvinder, der bygger huse, jeg tror bare, at der er flest af hhv. den ene og af den anden slags. Uden at tage stilling til, om det ene er bedre end det andet.
    Nok om det. Det er skønne, finurlige og meget personlige ting, I har i haven, og de passer til både jer og stedet. Din fars junge som vandbeholder er fx et herligt indslag i en landbohave :-)
    Kh Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for den sidste kommentar, Lisbeth. Tendensen er nok, som du beskriver den; men det berettiger jo ikke, at alle kvinder slås i hartkorn - det er møgirriterende i mine øjne.

      Slet
    2. Nej generelisering på den måde, at den taler om alle på samme måde er heeelt forkert. Jeg tænkte mere på tendensen. Men man skal selvfølgelig ikke tale om mande- og kvindehaver, men så hellere om pyntehaver eller hvad det nu kan være.

      Slet
    3. Ja, tendensen er klar nok; og jeg må blankt indrømme, at jeg heller ikke har oplevet mænd, der pyntede op med engle og duge og hvidt vasketøj på tøjsnoren.

      Slet
  8. Hi hi, ja jeg føler mig nu hellerikke ramt. Der er ingen pynterier i min have, bortset fra enkelte natursten der er særlige smukke.
    Men det kan nu være lidt træls, det der med for meget generalisering, sommetider har man lyst at bare gøre noget andet bare for at være på tværs.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det du helt ret i, Gunvor. Måske er det derfor, eller også skyldes det det fantastiske vejr, vi har i disse dage, at jeg ligefrem får lyst til at lave en krans med farvestrålende bær. I næste uge kommer børnebørnene på efterårsferie, og der skal laves græskarlygter, så lidt pynt bliver det da til😊

      Slet
  9. Hahaha...kan godt huske jeg følte mig en anelse provokeret, dengang jeg læste kapitlet.

    Her er jeg jo alene om haven, i den forstand at Carsten godt nok er rigtig sød til at hjælpe - men efter mine anvisninger/ideer. Jeg har gjort ret meget ud af ruminddeling og struktur i haven - og det der med "pynt" er først kommet til senere...og har stadig ikke meget af det. Det meste af det er forøvrigt rustent jern eller zink.

    Jeg synes, det er nogle vildt fede pynteting I har, er helt vild med de gamle harvetænder.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder, som om du er en blanding af det feminine og det maskuline, ligesom mange af os andre vel i grunden også er det. Struktur og ruminddeling er jo megavigtige, men dem bliver man jo på en måde færdig med på et tidspunkt, dvs indtil man får lyst til at lave om på indretningen, eller nogle planter er blevet for store eller er gået ud, så man bliver nødt til det.
      Det fede ved harvetænderne er, at de er praktiske, når der er stauder, der skal holdes på plads.

      Slet
  10. Et spændende indlæg og nogle spændende kommentarer! Keld Slots bog har jeg båret hjem fra biblioteket en hel del gange. Jeg synes, han får sagt meget i den bog, og første gang jeg læste den, var den noget af en øjenåbner for mig. Jeg savner Kelds blogindlæg, for jeg syntes, det var spændende at læse om, hvad han havde gang i.

    Det er nok mest kvinder, der har et pyntegen, men nogle kvinder, mig selv medregnet, er ikke så meget til nips og opstillinger. Men jeg kan godt lide dine eksempler, for de viser, at der er en forbindelse fra dine forældre og deres landbrug til den have, du og din mand dyrker i dag. Når genstande har en historie får de liv og bliver betydningsfulde på en helt anden måde, end hvis man havde købt dem i en genbrugsbutik. Men som jeg flere gange har skrevet, hvor er det godt, at haver er forskellige.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Bogen som helhed synes jeg også rigtig godt om. Det er interessant og lærerigt at læse om de overvejelser og valg, KS traf, da han udviklede sin have. Nu har han fortalt, at haven ikke længere bliver passet så omhyggeligt, som den gjorde i starten. Den er sikkert smuk alligevel, og det ville pyntehaven nok ikke være i samme situation. Ja, hurra for forskelligheden - det er altid en oplevelse at se andres have, også de haver, der er vidt forskellige fra ens egen.

      Slet
  11. Hej Marie!
    Har nog inte tänkt på trädgård i de termerna, för mig är det viktigt att jag trivs med min trädgård. Har aldrig varit mycket för pynt, men bruksföremål är fint, som den fina kannan du har. Om jag skulle starta om min trädgård idag, skulle den se helt annorlunda ut. Utrymmet är också en begränsning, hos mig finns inte plats för många träd och buskar. Vilken lycka att vi har olika tycke och smak, och alla kan bli fina på sitt sätt.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. At haveejeren trives i og med sin have er simpelthen alfa og omega. Så må andre mennesker synes, hvad de vil - og det gør de så også :-) Det gode ved sådanne provokerende udsagn er jo, at de vækker stof til eftertanke og får én til at se på haven med mere friske øjne.

      Slet