blå reflektioner

Da jeg skulle finde et lunt sted til en frøpotte, måtte jeg rokere rundt med de glasting, der ellers stod i den varme vindueskarm, hvorved min julegave fra Helledies Glaspusteri i Skive kom til at stå ved siden af en vase eller krukke af Finn Lynggaard, og det kom der et atypisk indlæg ud af. Jeg kunne nemlig ikke lade være med at sammenligne de to og reflektere over ligheder og forskelle.


Jane Helledie beskriver selv sin vase som køligblå med metallisk look og fortæller, at hun henter sin inspiration fra "det farveunivers, som nærheden til fjord, skov og himmel dagligt giver." Det synes jeg sagtens, man kan se. At glaspusteriet ligger i et tidligere tuberkulosesanatorium, hvor frisk luft var en væsentlig del af kuren, gør kun oplevelsen af denne forbindelse endnu stærkere.


Herunder ses de smukke og inspirerende omgivelser på denne overskyede vinterformiddag.




Finn Lynggaards vase er vel også "køligblå med metallisk look", men formen er mere traditionel, glasset gennemskinneligt og motivet tydeligt figurativt. Julegavens motiv er vel nok abstrakt, selvom jeg personligt får associationer til de forskellige, sommetider spændende ting, der lægger sig i strandkanten og skifter udtryk, alt efter om vandet har gjort dem våde eller ej. På samme måde skifter vasen udtryk, alt efter hvor lyset falder, og hvordan omgivelserne er. Lige nu foretrækker jeg vist den nye, hvis jeg absolut skulle vælge, men synes, de komplementerer hinanden vældig godt.


Hvad det er for nogle frø, der gemmer sig under den lille glashætte? Jo, det er ixia viridiflora, som er den mest turkise blomst, man kan forestille sig, så farvemæssigt passer den fint i vindueskarmen.
ixia viridiflora

I dag har vindueskarmen fået en beboer mere. Vi får se, hvad den synes om den varme radiator.

Kommentarer

  1. Kære Marie
    Sjovt, som tankerne kan udvikle sig... Helledies vase passer 100% til farverne på det foto, du viser. Finn Lynggård boede et par huse fra os her i Ebeltoft. Han har lavet meget flot glaskunst.
    Den ser virkelig turkis ud, din frøplante. Jeg er spændt på, om den er det i virkeligheden. Men du hsr måske haft den før?
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, den ene tanke tager den anden. Jeg forbinder også Lynggaard med Ebeltoft og Glasmuseet. Beklager - jeg har en enkelt gang tidligere sået ixia,dengang døde små frøplanter desværre ganske hurtigt; men farven skulle være god nok.

      Slet
  2. Så fine glassting du har i vinduet! Flott kjølig blåfarge på de. Den fra Finn Lynggård falt jeg helt for :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Glastingene har efterhånden overtaget vindueskarmene fra stueplanterne, og selvom de er blevet populære igen, tror jeg næppe, de for alvor vender tilbage igen i mine vindueskarme.

      Slet
  3. Sjovt nok var det Finn Lynggards vase, der fik mig til at tænke på fjord og himmel. Billedet af sanatoriet fik mig til at tænke på, om det var der Rosa Kildahls forældre mødte hinanden. Nu er det ikke sikkert, du så udsendelsen fra Grønland med Rosa :) Jeg mener, det var ved Skive.

    SvarSlet
    Svar
    1. Denne kommentar er fjernet af forfatteren.

      Slet
  4. Selvfølgelig så jeg da programmet 😊 Men det var på sanatoriet i Skørping, de to mødte hinanden. Skive blev sikkert nævnt i udsendelsen i forbindelse med Glyngøre, hvor Rosa bor. De to byer ligger ikke forfærdeligt langt fra hinanden.

    SvarSlet
  5. Hej Marie

    Hele slægten Ixia kan godt tåle at blive kigget på!
    I min 'den napper du hvis du ser den' liste - ser jeg flere - bla Ixia polystachya i den to farvede udgave.
    Viridiflora kunne godt ryge med:)

    Alletiders som kunstrnerne lader sig inspirere af naturen!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det eneste minus ved ixia er, at de ałlesammen, så vidt jeg ved, ikke hårdføre på vores breddegrader. Ja,kunst og kultur er en kombination, vi godt kan lide.

      Slet
  6. Hei Marie.
    Jeg falt helt for glasstingene dine i vinduet.
    God helg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
  7. To meget forskellige vaser, men flotte på hver deres måde.
    Ixia ser fin ud, er det en løgplante.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
  8. Hej Marie!
    Så fina dina vaser är, kan se inspiration från naturen i båda. Vackra färger, och de passar bra ihop.
    Ha en fin söndag /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Marika. Også god søndag til dig.

      Slet
  9. Jeg holder meget af glaskunst, og jeg synes, begge dine vaser er smukke. Finn Lynggaards vase er nok den letteste at fotografere. Jane Helledies vase skal man vist se i virkeligheden for rigtig at kunne bedømme den. Jeg kan bedst lide formen i Finn Lynggaards. Det er en fin og spændende opstilling.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Fordi Helledies vase reflekterer omgivelserne, vil billeder af den variere en del. Det gør den ikke lettere at fotografere, det har du helt ret i.

      Slet
  10. Wonderful cool blue metalic vases Marie and what about the Ixia viridiflora, great.

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you, and thank you for leaving a comment.

      Slet
  11. Båda är vackra och passar fint tillsammans. Om jag bara fick välja en skulle det bli den kantiga vasen utan figurativa motiv :) Du har skapat ett vackert blickfång i fönstret tänker jag.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Hvad er du for en fætter?