lørdag den 26. januar 2019

corydalis ellipticarpa - et temmelig nørdet vinterindlæg

En af de stauder, der havde det dårligt under tørken, selvom den står skyggefuldt, var denne lærkespore. Stor var min glæde derfor, da den, før frosten kom,  havde sendt dette smukke løv op over jorden.

Umiddelbart ligner den vel den almindelige, gule lærkespore, når den blomstrer i maj; men den er en del større og det nye løv som det ses mørkere, og blomsterfarven er over i det limegule.

Det allermest karakteristiske er imidlertid disse besynderlige bådformede knolde, der dannes lige over jorden. De minder mig allermest om de papirbåde af avispapir, man lærte at lave som barn.

Det er ikke kun i jordoverfladen, men også oppe på stænglerne, at disse mærkelige gevækster dannes.


En eller anden funktion må de jo have. Men selvom jeg har googlet ihærdigt, har jeg indtil videre ingen forklaring fundet. Som et eksperiment anbragte jeg sidst på sommeren en lille stængelknold på jorden i en tilfældig blomsterpotte, som overvintrer i drivhuset, og det samme gjorde jeg med en stor knold, som jeg i min klodsethed kom til at vrikke løs ved jordoverfladen, da jeg fjernede visne blade efter tørken. 
den lille knold

Som det ses, var det ikke en dum ide, for begge knolde har nu skudt nye blade og ser ud til at ville udvikle sig til to nye planter.
den store knold

Efterfølgende har jeg fortsat min jagt på en biologisk forklaring, nu med udgangspunkt i ordet stængelknold, som jeg i min uvidenhed troede var et hjemmelavet udtryk, jeg selv havde opfundet til lejligheden. Det viser sig imidlertid at være den danske pendant til det latinske pseudobulbe, og BINGO:  Et stykke nede i denne tråd omtales netop en lærkespore, formentligt ellipticarpa, som danner pseudobulber ved jordoverfladen bestående af opsvulmede bladfæster, og det nævnes også, at de kan plukkes af og plantes.

Så vidt jeg kan læse mig til, bruges begrebet hyppigst, men slet ikke udelukkende, i forbindelse med orkideer, især orkideer, som i naturen lever på/i træer uden at snylte på dem. Derfor har de behov for et depot med vand og næring, hvilket åbenbart er knoldenes funktion.
 cattleya

Pseudobulberne kan antage mange forskellige former. Hos orkideen cattleya herover er plantestænglerne simpelthen svulmet op, mens glaskålen udvikler en roelignende knold, som kan antage en ganske anselig størrelse.
Billedresultat for glaskål

For lærkesporen gætter jeg på, men ved det ikke, at de samtidig er et smart alternativ eller supplement  til frøformeringen, så planten har bedre odds for at overleve, hvis der skulle være noget, der forhindrede frøsætningen.

Endelig fik jeg min nysgerrighed styret og ved nu, at disse gevækster er pseudobulber, hvor planten oplagrer vand og næring; men noget, jeg ikke har fundet ud af, er, om der findes andre planter, som danner dem på stænglerne ligesom denne lærkespore. Det har jeg endnu ikke fundet eksempler på, så hvis I andre har set det, må I meget gerne give mig et praj.

22 kommentarer:

  1. Jeg vil mene det er Yngleknopper. De findes i mange former og på mange planter.
    En spændende mørk Lærkespore.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Det ville passe godt med, at de to, jeg satte i jorden, faktisk har spiret.

      Slet
  2. Hej Marie

    Det vidste jeg ikke - jeg blev ivrig og før jeg kom helt igennem din tekst søgte jeg på corydalis og bulbil. og der er masser, og ikke kun din art.
    ja den vegetative formering kan kun ses som et supolement til frøformeringen - ellers ville arten ikke kunne møde fremtidens udfordringer.
    Lilium lancifolium laver jo vildt mange bulbiller, men det er en triploid version og dens frø er golde, den overlever kun fordi vi mennesker synes den er flot, eller ja lever af knoldene i N-Korea;)

    Morsomt at Corydalis også har denne egenskab - måske man skulle interessere sig lidt mere for dem? Og papirhat knolden er jo morsom!

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Fedt at min søgen også satte dig i gang. Anne Marie har garanteret ret i, at det er yngleknopper, og jeg tænkte også på liljernes bulbiller, da jeg skrev indlægget. Planterne må sørge for at sikre overlevelsen. Når man læser om asiatiske planter, støder man tit på, at de er blevet brugt af befolkningen på en eller anden måde, tit i medicinsk øjemed.

      Slet
  3. Sikke en sjov "papihat" og godt du fandt en forklaring 😀
    For øvrigt er det en virkelig fin Corydalis, dem har jeg ikke så megen held med, den almindelig gule vil nærmest ikke gro her.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er en finurlig plante. Det kan godt undre mig, at du ikke har held med lærkespore, for her er det virkelig en helt uproblematisk plante.

      Slet
  4. Spændende nørdet indlæg, jeg har ikke meget at sige om det, men Lenes kommentar overraskede mig. For heller ikke hos mig vil den gule Corydalis gro, skønt den gror som ukrudt i andre haver. Den hvide er endelig begyndt at så sig rundt omkring, men den gule har jeg fået foræret fra flere, den dør simpelthen. Jeg har i øvrigt fået en fin en foræret af Stauder i Stouby, den kommer troligt igen hvert år. Sådan er der så meget, man ikke forstår.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt huske, at du har beklaget, at du har det samme problem som Lene, og det da lidt mærkeligt, især når den, du har fået foræret, godt vil gro. De tidlige, der visner ned efter blomstringen, har du til gengæld ingen problemer med.

      Slet
  5. Det er alltid spennende å lese dine innlegg, Marie. Naturen er helt fantastisk, og det er så morsomt når vi lærer noe nytt om den. Flott Cattleya!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Marit. Ja, vi lærer heldigvis nyt hele tiden.

      Slet
  6. Spændende lærerig indlæg. Jeg har en anden Corydalis som laver det nummer, men kan jo ikke lige huske navnet. Jeg havde netop undret mig over de sjove knolde som man skal passe på ikke falder af, hvis der er noget grimt top som skal fjernes.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder fuldstændig som min lærkespore. For nogle år siden prøvede jeg et par gange uden held lykken med en lignende med mørkt løv. Den hed vist chocolate stars, men overlevede ikke så længe, at jeg nåede at finde ud af, om den lavede knolde.

      Slet
    2. Det er den jeg har... ja hvis der da er liv i den endnu. Sådan som det regner bliver det heller ikke lige nu jeg får kigget efter.

      Slet
    3. Det anede mig, at den kunne være den. Spændende om den klarer at overvintre.

      Slet
  7. Härligt att du fann en förklaring :) För visst är det irriterande om man börjar fundera och inte kan hitta skälen när man letar.

    Fin Corydalis!

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Lige præcis. Man kan ikke slippe det, før man har fundet en forklaring.

      Slet
  8. Interessant, Marie. Godt researchet. Den slags higen og søgen er ganske morsomt, især i en lidt kedelig vinter.
    Jeg kan tydeligt se, at det ligner en papirbåd.
    Og så er det da et utroligt smukt løv, den har :-)
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er fint tidsfordriv på en kold vinterdag. Lærkespore når bor lidt skjult, så husker ind imellem at gå om til den og sige hej😊

      Slet
  9. Det är såhär som kunskap skapas, nyfikenhet och en vilja att inte ge sig.
    Tummen upp Marie!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Gunilla, og så er det rigtigt sjovt 😊

      Slet
  10. Hej Marie tak for et godt indlæg. Her i haven har jeg en rød lærkespore der er kommet af sig selv samt en hvid en. De har lysegrønt løv men jeg vil da se om der skulle være bulbiller når sneen er væk og de er på vej. Godt med grundighed.

    SvarSlet
  11. Velbekomme, Anne. Jeg vil se frem til at høre, om dine lærkesporer har den samme måde at te sig på.

    SvarSlet