Dagens fund

Endelig!  Efter 7 års venten er der blomsterknopper en masse i denne blomsterkornel, som hedder cornus x Eddie's White Wonder.

Jeg kunne næsten ikke tro mine egne øjne i går, da jeg snusede rundt efter forårstegn i den ret så stille vinterhave; men den er skam god nok. På en amerikansk hjemmeside fandt jeg nemlig følgende billeder, så med mindre en forårsstorm kommer hærgende og knækker alle grene, skulle vi få masser af hvide blomster at se i maj-juni.


Anne Marie hævdede, da jeg købte den, at kornellen allerede blomstrer som ung plante, og det kan selvfølgelig diskuteres, hvad der er ung i plantesammenhæng. Forrige år blomstrede vores duetræ for første gang i tyve år, og med tulipantræet er vi stadigvæk i venteposition efter lige så mange år; men i alt fald har vi indtil nu kun haft fornøjelse af kornellens flotte efterårsløv i oktober måned. Desto større er nu forventningens glæde.

Knopperne i cornus mas minder i opbygningen om dem på Eddie's White Wonder, men selve blomsten er jo helt anderledes. Knopperne viser allerede farve; men den blomstrer jo også meget tidligere, nemlig februar-marts.

Det var nærliggende at tjekke vores andre blomsterkorneller, som alle tre plejer at  blomstre flittigt. Deres knopper var ikke nær så spændende, men så kan jeg jo benytte lejligheden til at vise buskene i blomst. Frugterne i satoma og china girl skulle vi for resten også vente mange år på.
Cornus kousa satomi i forgrunden med de hvide blomster i china girl i bagerste, venstre hjørne

Teutonia

Frugter i china girl

Kommentarer

  1. Hvor spændende. Jeg mener det er den samme jeg har og den blomstrede da som ganske lille. Når jeg får bevæget mig ud skal jeg da lige kigge om der er blomsterknopper i den.

    SvarSlet
    Svar
    1. Interessant! Ja, ta' et kig.

      Slet
    2. Så huskede jeg at kigge og jo der er også masser af knopper i min.

      Slet
    3. Fedt! Så må vi sammenligne blomsterne til den tid.

      Slet
  2. Ja så bliver man da helt høj, tiltrængt i dette kedelige vejr. Jeg har kun en enkelt cornus, der blomstrer, den var også længe om at komme i gang, der var forkert skilt på, så jeg kender ikke navnet, men blomsterne er hvide. Jeg har nogle af nyere dato, der skal jeg nok ikke vente blomster foreløbig, men når det bliver tørvejr, vil jeg kigge efter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Her i haven har de allesammen været lidt langsomme til at komme i gang med at blomstre. I dag lokker vejret os bestemt ikke udenfor; det regner og blæser.

      Slet
  3. Hej Marie

    Det er jo spændende! Det er jo en stor blomst - jeg fandt en video på Youtube hvor et par damer småsnakker og viser den frem.
    I det hele taget er slægten Cornus meget interessant - med masser af asiatiske og amerikanske arter!

    Og blomstringtidpunkterne er vist generelt tidlige:)
    Så det blever spændende at følge i månederne frem.

    Ha en dejlig aften

    SvarSlet
    Svar
    1. Det bestemt en spændende slægt. Nogle af de amerikanske typer er vist ikke helt hårdføre i vores klima, og ingen af dem under blæsevejr.

      Slet
  4. Hej Marie,Normalt overdriver jeg ikke og det mener heller ikke jeg har gjort med denne plante. Da jeg fik salgsplanter hjem på 30cm, blomstrede de allerede det første forår med op til 5 flotte blomster.De blev så hurtig udsolgt, at jeg ikke fik en selv. Din ser ellers ud til at trives super i jeres gode jord.
    Hilsen Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, du plejer bestemt at være meget realistisk i det, du fortæller om dine planter. Busken trives også fint, og der er sat mange knopper an, så den bliver uden tvivl et flot syn, når den blomstrer.

      Slet
  5. orv 7 års venten, det kalder jeg tålmodighed. Men de er smukke, jeg har overvejet dem, men har ikke rigtig kunnet finde den rigtige plads.
    Hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Den, der hedder teutonic, er temmelig opretvoksende, mens de andre to kræver en del plads til siden. Ja, tålmodigheden bliver undertiden sat på prøve.

      Slet
  6. Åhhh, så vakre de er! Cornus cousa er høyt opp på min ønskeliste, men jeg vet ikke om de overlever her.
    7 år er sånn passe ventetid ;)
    Vi hagefolk må ha mye tålmodighet!

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk ved jeg ikke, om nogle er mere hårdføre end andre. Ja, tålmodighed er virkelig en vigtig egenskab hos os havefolk.

      Slet
  7. Det kalder jeg tålmodighed, men når man venter længe nok kommer belønningen. Frugterne i china girl er smukke. Er de spiselige?

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, tålmodighed skal der til. Frugterne er ikke giftige, men smager heller ikke af noget

      Slet
  8. Hei Marie.
    Masse tålmodighet må man ha når man har hage. Har en rose som blomstret først etter 6 år.
    Cornus cousa tror jeg ikke vil trives her. Vi har litt kaldere klima enn det dere har.
    God helg.
    Hanne-Lise.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da også utroligt længe, din rose var om at blomstre. Det er meget muligt, at dit klima er for barskt for cornus kousa, desværre.

      Slet
  9. Tillykke :-) Jeg kan sagtens følge dig i din glæde og begejstring. Man bliver SÅ glad, når noget pludselig lykkes på en eller anden måde. Og du har bestemt været tålmodig. Jeg håber, at du får blomster i år. (hverken orkan eller polarkulde)
    God weekend (her er dagens sol væk og de lover regn)
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, pludselig forsvandt det smukke Solskinsvej, og nu regner det 😞 Det kunne godt se ud, som om vores eksemplar af kornellen har været mere end normalt langsom til at blomstre.

      Slet
  10. Hej Marie!
    Kan förstå att du är glad för knopparna efter så lång väntan. Här försvann den fina snön, nu smälter den bort, och det är både halt och blött ute. Plumsade ut i snödrivorna igår, för att ta bort snön på växthuset.
    Ha en fin helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var bestemt en glædelig overraskelse at se knopperne. Også her er sneen helt forsvundet.

      Slet
  11. Grattis! Måste kännas som ren lycka :) Ska ge mig ut och spana här idag, nu är snön borta och det blir spännande om det är någon skillnad. Min Satomi blommade 2 eller 3 året i min plantering men jag har ju ingen aning om hur gammal den var före det.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
  12. Ja, det var en herlig overraskelse. Men som du skriver, ved vi jo ikke, hvor gamle planterne er, når vi køber dem. Vores kornel var nu ganske lille, så jeg gætter på, at den kun var et enkelt år gammel.

    SvarSlet
  13. Dejlig overraskelse, når man har ventet så længe.
    Flotte frugter på din Cornus.
    Med venlig hilsen
    Lene Bedstemorshave

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren Lene. Ja, det var en velkommen overraskelse.

      Slet
  14. Lige lidt info:Cornus kousa frugter smager lige så forskellige som vilde mirabeller. Nogle er bvadr andre en meget lækre søde, men de skal være helt modne inden de er nogen nydelse. Her er min Cornus florida helt fuld af blomsterknopper. Den har kun blomstret sporatisk i de 15 år jeg har haft den.Er meget spændt.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Interessant! Jeg spekulerede på, om det var den varme sommer, der havde stimuleret knopsætningen i blomsterkornellen, og når din florida viser det samme, bestyrker det jo min formodning.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

gårdspladsen og blomster hist og pist

Hvad er du for en fætter?

Med en uge til sommertid