Hvordan kan det i grunden være?

Roscoea Red Ghurka

Flere gange i den sidste måneds tid har jeg spurgt mig selv, hvorfor vi ikke i vores have har sådan et blomsterflor, som jeg f.eks. så, da vi besøgte Liberiahaven, hvor der løb en bred bræmme af blomstrende planter hele vejen rundt langs græsplænen. Ligeledes var der i sidste uges udsendelse af Gardeners World to eksempler på storblomstrende præriehaver, den ene ret traditionel og den anden bestående udelukkende af sommerblomster, som konkurrerede om at være de mest farverige og iøjnefaldende. Et eksempel mere kunne være bede bestående udelukkende af dahlier eller med dahlier som en dominerende hovedingrediens.

Her har der været masser af hundetand/erythronium, gøgeurt/ dactylorhiza og blodurt/sanguinaria.

Efter en del granskning er jeg nået frem til, at der er flere årsager til, at det ikke ser sådan ud i vores have. En væsentlig årsag er, at mange af mine foretrukne planter blomstrer om foråret og tidlig sommer. Mange af dem er visnet ned nu eller står med dekorative blade, hvis man er heldig. Hertil kommer, at vi ikke har bedene inddelt i forårs-, sommer- og efterårsbede, men har planterne spredt rundt omkring. Det bevirker jo naturligt, at der ikke er en bestemt sæson, hvor bedene topper.

Blodurt/ sanguinaria

En anden årsag er den, at jeg er mindst lige så optaget af planternes bladformer og vækstform som af deres eventuelle blomster, og når man har den indstilling, skal man jo ikke samtidig drømme om et blomsterhav - det siger sig selv, og forkærligheden for bregner trækker uvægerligt i samme retning.

Rispapirplante/ Tetrapanax papyrifer

Fodblad/ podophyllum Spotty Dotty, podophyllum versipelle og paraplyblad/ diphylleia cymosa

Kædebregne (woodwardia unigemmata)

Det, jeg har skrevet, skal ikke forstås derhen, at vi ingen blomster har i haven lige nu, overhovedet ikke; men jeg vil beskrive det sådan, at de står rundt omkring forholdsvis solitært eller samlet i smågrupper som fx den hvide nøgen jomfru herover, som indgår i en trio sammen med cyclamen og sort slangeskæg/ ophiopogon.

Colchicum autumnale Waterlily

Meksikansk bakkestjerne/ erigeron karvinskianus har storblomstret i flere måneder, og for mig at se passer den allerbedst sammen med havens hårde elementer i form af sten eller fliser og ville drukne i et stort blomsterbed.

Succisella frosted pearls (djævelsbid?) tror jeg derimod ville bringe noget lethed til sådan et blomsterbed, men ville utvivlsomt samtidig skabe problemer med sin tendens til at brede sig ret uhæmmet.

Højere oppe i indlægget nævnte jeg et bed udelukkende bestående af sommerblomster. Personligt er jeg ikke vildt optaget af sommerblomster, og måske er det derfor, at det oftest mislykkes, hvis jeg endelig en gang imellem sår nogle og forsøger at integrere dem i staudebedene. I år har jeg dog tiltro til at  jernurten verbena officinalis Bampton med det lette, mørke løv og de små blomster på sigt vil komme til at fungere rigtig godt. At kalde den en sommerblomst er måske ikke helt korrekt. I hvert fald er både spydverbena og kæmpeverbena tilbøjelige til at opføre sig som stauder.

Summa summarum: Jeg ligger, som jeg selv har redt, og der ligger jeg heldigvis rigtig godt😊 For hvis jeg vil se blomsterflor, er der heldigvis masser af haver, som jeg kan besøge, hvor den slags bede er vigtige elementer, og hvor der bliver jongleret dygtigt både med stauder og sommerblomster og knoldplanter. 

Hot Chocolate med salvia Amistad  og mørkbladet hyldi baggrunden