skovhave og surbundsbed


I skovhaven er bunden så småt ved at være dækket af forskellige bunddækkeplanter, og det gælder om at nyde dem nu, hvor hække og træer endnu ikke er sprunget ud. Den øverste runding domineres af en mørkerød camellia, hvis knopper virker uskadt af nattefrosten. En del af bladene er derimod blevet brune, men sådan må det bare være i år.
                           

 Anemonerne er gode til at dække jorden i mellemrummene mellem de større planter, og lige nu er den mørkerøde småhjerte et smukt tæppe.

Påskeklokkerne lyser stadigvæk op, især i modlys.

Den allerførste lunaria rediviva/ staudeagtig pengenurt er sprunget ud, fordi den står lunt i læ foran et bøgetræ.

Surbundsbedet domineres stadigvæk af stjernemagnoliaen, selvom farven efterhånden er ved at være mere brun end hvid.

Rhododendron schlippenbachii dominerer, når vi går en etage ned.


Rhododendron roxieanum var oreonastes er i mine øjne en utrolig flot plante. Blomsterne er sådan set også nydelige, især ved og lige efter udspring. Med tiden bliver de hvide og lidt kedelige; men det sker vel med mange rhododendronblomster.


I bunden af surbundsbedet kan man finde en buket af hundetanden White Beauty, den mørkerøde trillium erectum og en rosa krydsningstrillium. Den sidste har fået en kande vand.  Den står nemlig helt inde ved magnoliaens stamme, og selvom det er naturligt for den at hænge lidt, var det tydeligt, at træet stjal det vand, der var i jorden.



Kommentarer

  1. Sikken en masse spændende planter du viser. Vi er enige i, at mange af rhodoerne er flottest de første dage, senere bliver de mange ret hvide. Det er nogle ordentlige klynger, du har, der kan jeg ikke være med, men ad åre kommer det måske. Min R. schlippenbachii er ikke klar til blomstring endnu. Hundetanden er lige ved og næsten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi gider jo ikke kulden længere, men i det mindre gør den, at rhododenblomsterne beholder farven længere, end de ville gøre i varmt vejr. Jeg synes nu ellers, dine planter er pænt store.

      Slet
  2. Så mye fint som blomstrer hos deg nå. De er så vakre alle sammen at i dag klarer jeg ikke å plukke ut en favoritt 😊

    SvarSlet
  3. Det er et smukt kik ud over dit 'staudebed' . Det er forbavsende grønt og frodigt og blomstrende i haverne trods det kolde og frostfyldte forår - og når man vender det blinde øje til frostskaderne :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det overrasker også mig, hvor lidt kulden lader til at genere planterne. Og frostskaderne er nogle steder rent kosmetiske, heldigvis.

      Slet
  4. Hvor er der hyggeligt i jeres skovhave! Skovbunden er så smuk med forskellige nuancer af grønt og blomster i mange forskellige farver. Jeg kan næsten høre fuglesangen.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Elna. I vinter fældede vi tre kristtjørn, der var kommet til at skygge for meget, og det tror jeg har været godt for bunddækket.

      Slet
  5. Hej Marie

    Lækre sager. 'White Beauty' og dine Trillium ser virkelig ud til at trives!
    Det lange forår er ikke kun en ulempe:)

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, planterne lader ikke til at være generet af kulden. Omvendt pynter det ikke på den slags planter med overdreven varme.

      Slet
  6. Det er en smuk skovbund du viser i dag, med alle de forskellige arter i perfekt harmoni. Flot Camelia og dejlige buske! Man kan se der er plads til at buske og træer kan udvikle sig i alle retninger og få en flot vækstform. Dejligt med farver i haven nu!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Sjovt du nævner det med vækstformen. Det synes jeg nemlig er et problem i et andet bed, som ligger delvist ind under de høje lætræer, og sådan nogle halvbuske er der ikke meget pynt ved.

      Slet
  7. Flot camellia. den ser nu ikke ud til at ha lidt nogen skade?
    Og den mørke småhjerte er osse så fin. jeg kan næsten bedre lide den end den lyse.
    Du har altså umanerlig mange forårslækkerier i din have.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, mange af camelliabladene er faktisk brune, selvom det mærkeligt nok ikke ses ret meget på billedet. Den mørke småhjerte er også en af mine favoritter. Især i modlys er den noget så fin.

      Slet
  8. Hej Marie!
    Jag blir så förundrad över alla fina växter som du har i din trädgård. Alla är fina men jag blev riktigt förtjust i Rhododendron Schlippembachii. Vilken skönhet. Och stigen med alla påskliljor, vem skulle inte vilja gå där.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for de pæne ord, Marika. Schlippenbachii er også en af mine forårsfavoritter. Den er så elegant med sin blanding af knopper og svævende blomster.

      Slet
  9. Sikke mange fine sager du viser! Den ene lækkerhed efter den anden. Hvor er den mørke småhjerte da fin - den har jeg ikke set før.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Aase. Det er et værre bøvl at holde den lyserøde småhjerte væk fra den mørke, så nu har jeg stort set udryddet den lyserøde i skovhaven. Men det var den, der var i haven først, så den skal også have lov til at være her et eller andet sted.

      Slet
  10. Uha så mange flotte vækster du viser os. Din camellia er helt fantastisk - så farvemættet at den gløder. Det er en herlig tid for skovbunden, hvor der stadig er lyst. Dit surbed er en meget smuk kombination af stor og små planter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for kommentaren, Sydney. I starten slæbte vi møjsommeligt camelliaen ind og ud af drivhuset indtil, den blev for voldsom at håndtere. Når den blomstrer så fint på trods af den vinterkulde vi havde i år, har den vel bestået hårdførhedstesten.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Påskeblomster til påske

Forventning og utålmodighed

Aprilblomstring