Overspringshandlinger

De sidste par uger har beskæring af rosenbuskene stået på min mentale opgaveliste, uden at der er sket noget som helst. Hvis det ikke skal ende med forrevne arme og tornefyldte hænder, skal man formummes i så meget tøj, at det til gengæld gør det besværligt at komme ind i buskene og få fat i grenene på de optimale punkter. Væksten følger jo saksen, så det kan ikke nytte noget at fjerne den yderste halve meter hele vejen rundt, nej, nogle af grene skal fjernes ved jorden eller lige over jorden, og så er det, man kommer i infight med tornene.

I stedet har jeg taget nogle billeder, og jeg starter med Hot Chocolate, fordi dens blomster i mine øjne er nogle af de allerbedste roser til at ældes på en interessant måde.

Nældeklokke/ campanula trachelium såede jeg for nogle år siden. Den findes vist nok forskellige steder i den danske natur, selvom jeg aldrig har set den. Nu har vi den også  flere steder rundt om i haven. Den på det første billede er kun 60 cm høj, fordi naboplanterne ikke tillader mere; men der, hvor den får mere lys, bliver den over en meter høj.

For en gangs skyld såede jeg nogle etårige blomster i foråret, og som mange andre kom jeg i problemer, på grund af tørken, da de var parat til at blive plantet ud. Heldigvis klarede de udplantningen fint, selvom oddsene var imod dem. Jeg har allerede vist nicotiana langsdorffii, men jeg såede også en krydsning mellem langsdorffii og jasmintobak, som hedder Starlight Dancer. Når man ser dem side om side, er der et tydeligt slægtskab.

Et andet lille projekt i tørkeperioden, som derimod ikke lykkedes,  var at flytte noget af  den japanske  buskmynte/ leucosceptrum jap. Golden Angel over i det, vi kalder det varme bed.  Selvom det er en staude, var rodklumpen så hård og træagtig, at den del, der skulle flyttes, havde for få friske rødder til at kunne overleve. Måske er det en bedre idé at tage stiklinger. 

Når man bevæger sig rundt i haven, er der forskellige tegn på, at sensommeren måske kommer tidligere i år end den plejer. Det er planter som solbrud/ helenium, crocosmia Lucifer, de første blomster i viticella klematis og frøstande i de tidlige klematis samt frøstandene i en paraplyblad/ diplylleia.

NB: Mens jeg jamrede over, hvor frygteligt det er at beskære buskroser, dæmrede det for mig, at jeg nogle år har fået Søren overtalt til at gøre det med elklipperen, og ifølge Monty Don er det noget man gør engang i september, og så kan man gå buskene efter med en håndsaks til vinter, når bladene er faldet.  Nu er opgaven pludseligt blevet meget mere overskuelig, og den dårlige samvittighed er pist forsvundet.

NBNB Kvæsurternes blomstring er et tegn mere på, at sæsonen bevæger sig mod efterår. Sanguisorba tenuifolia alba med de dinglende hvide blomster har jeg placeret en plante af i det runde terrassebed, hvor den skal levere noget højde. Jeg har været i tvivl, men lige nu synes jeg, det funker.