To liljer, mandstro og lidt andet




Guldbåndsliljen er ikke helt hårdfør her i landet. Derfor overvintrede den indenfor og endte som krukkeplante. Da den blev gravet op sidste sensommer, havde den sat en del sideløg, og jeg er spændt på, om den gør det samme i år, selvom den står i en krukke.


Den anden lilje hedder Eyeliner, og når man zoomer ind, bliver det tydeligt, at navnet er velvalgt.

Forhåbentligt siger det ikke noget om min personlighed,  at jeg har en forkærlighed for stikkende planter som f.eks. berberis, tidsler og mandstro.  Tidslerne er allerede blomstret af, mens mandstro er godt i gang med blomstringen.  
                     violetta                                                  big blue                                     planum/ russisk

I en kommentar til et indlæg for en del år siden, hvor mandstro figurerede, blev jeg spurgt om, det ikke kunne være fuldstændigt  lige meget, om det var en russisk mandstro eller en alpemandstro, jeg viste et billede af. Det synes jeg slet ikke er ligegyldigt. For det første er der trods den åbenbare lighed flere forskelle både i vækstformer og blomster.

For det andet breder russisk mandstro sig i modsætning til de andre lystigt ved hjælp af frø, og når først frøplanterne har dannet deres pælerod, er de ikke helt nemme at fjerne eller flytte. I forkanten af vores sensommerbed trives de og må gerne så sig selv.

Den sølvgrå er. grandiflorum sår også sig selv.  Den omtales som regel som en kortlivet staude; men her i haven minder den mest om toårige planter i stil med digitalis.

Det lyder sikkert mærkeligt, at jeg tror, at tørken har været hård ved en tørketålende plante som denne mandsto; men ikke desto mindre er jeg ret sikker på, at det har været tilfældet; for de sølvgrå dækblade  har været hurtige til at få et vissent skær.

Lidt andet: Vi troede vi havde gravet Barcarole op og brændt den på bålet; men vi må have overset en rod med podestedet; for de tre roser, den har produceret er helt tydeligt Barcaroleblomster, og løvet har også den rigtige, mørkegrønne farve. Måske har vi simpelthen givet den en foryngelseskur.

Buddhablomst/ falsk orkide/ roscoea dukker først op ind i june, så jeg når hvert år at tro, at den er gået ud. Det er den på ingen måde. 


Rypelyng er bunddække på en stor del af vandværksbedet på gårdspladsen; men jeg synes, det er sjældent, at den både storblomstrer og viser frøstande på samme tid, som den gør i år.

Kommentarer

  1. Så flotte liljer du har. Eyeliner er rette navnet ja. Det var flott at du fikk roser på den du trodde var død. Naturen gjør som den vil 😊

    SvarSlet
    Svar
    1. Naturen overrasker os heldigvis positivt en gang imellem.

      Slet
  2. Det lykkedes mig heldigvis at få en mandstro med herover, den blomstrer ikke i år, men jeg tænker, den kommer næste år. Eyeliner havde jeg også på Samsø, navnet passer godt ja. Imponerende med rosen Barkarole.

    SvarSlet
    Svar
    1. Mandstroen var heldig, at den kom med til Fyn, for du kunne jo på ingen måde tage alle dine stauder med. Barcarole er en fin rose, så det er fedt, at den har overlevet.

      Slet
  3. Flotte liljer. Jeg er osse begyndt at interessere mig for dem, men det skal være de seje stærke, der ikke skal pusles om.
    Tidsler er da spændende. Jeg har sået russisk mandstro i år og plantet ud, så forhåbentlig får jeg mange i blomst til næste år. Den blå farve er så flot.
    Lidt skægt Barcarole er kommet sig, bare fordi I "mishandlede" den.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, så skal du bare lade være med at købe nogle, som ikke er vinterhårdføre. Du får sikkert masser af blå mandstroblomster til næste år.

      Slet
  4. Guldbåndsliljen er utrolig flott! Jeg har hatt et eksemplar som overvintret et par år, men som nå er borte :( Skulle nok ha hatt den i potte, og overvintret den i drivhuset...
    /Irene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det burde du sikkert, men det er let at være bagklog, og liljen er på den anden side så smuk, når den er plantet ud I haven.

      Slet
  5. Hej Marie!
    Martornen är riktigt dekorativa. Har inga själv för de behöver lite mer utrymme, men dottern har dem. Såg att hennes också blivit bruna då det var torrt. Rosen ser helt fantastiskt välmående ut. Vackra liljor, mina blev inte mycket av i år. Det är både rådjur och liljebaggar som har förstört dem.
    Ha det gott /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Marika. For en gangs skyld har vi ikke set meget til de røde liljebiller, og heldig is, for de kan lynhurtigt ødelægge en lilje. Det må være rart for dig at have din haveinteresserede datter boende så tæt på.

      Slet
  6. Lækkert at guldbåndsliljen giver sideløg - bliver spændende at prøve at øge bestanden. Nej hvor er Buddhablomsten fin - en fantastisk pift farve i alt det grønne. Jeg elsker min mandstro - og det gør brumbasserne også!

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En våd og kold rundtur.

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Aprilblomstring

plantetid