Slut på højsommeren


En speciel sommer har det unægteligt været indtil videre, først langvarig tørke, som hos os blev afløst af en langvarig regnvejrsperiode, hvor regnmåleren har vist nogenlunde det samme for juli måned, som meterologerne har meldt om, nemlig ca 135mm.

Roserne har gjort det godt, og Munstead Wood, som jeg starter med, har endnu ikke fået rust, som den plejer. Det er Sørens opgave at gøde roserne, og i år fik nogle af dem en skovlfuld kyllingemøg oven i den sædvanlige dosis, så jeg gætter på, at det er forklaringen på at rustangrebet lader vente på sig. At præcis det samme gælder Abraham Darby, gør den forklaring endnu mere sandsynlig.

Princess Alexandra of Kent 

Belle de Clermont 

Sally Holmes 

Concha d'or storblomstrer lige nu, og dens duft kan opleves i store områder af haven. 

Leslie Woodriff har desværre ingen duft.


Rhododendron prunifolium dufter heller ikke, så det er et eksemplar af vildarten, vi har, og ikke en hybrid. Forklaringen på dette mystiske udsagn kan læses i dette  indlæg af Rhodospecialisten

Nogle synes, dahliaer er for bøvlede, mens andre slet ikke kan undvære dem.  Søren og jeg hører til den sidste kategori; men i de senere år har har resultatet været svingende. Nogle år har det skyldtes tørke, andre år er de rådnet i den regnvåde jord, og så skal man naturligvis ikke glemme sneglene, som guffer i sig af nogle af dem.
Sidste år havde vi held med fimbriata dahliaer, så i år investerede jeg i et par nye varianter. Den brogede Myrtle's Folly minder mig meget om et solsymbol, mens den hvide Canary Fubuki er mere diskret. Begge er nogle kraftige planter.

Til sidst en række stauder: Først phlox Fuyijama, en ganske almindelig staude, men statelig og iøjnefaldende. 

Fjervalmue/macleya cordata

Echinacea Green Twister

Diverse stormhatte/ aconitum

For en gangs skyld var jeg i år på forkant med at skaffe noget støtte til den høje, hvide violfrøstjerne/ thalictrum splendide white. Desværre gik det alligevel galt, for en af de dage, hvor det blæste voldsomt, knækkede stilkene lige der, hvor støtteringen var placeret.


Sjovt nok har planten produceret en håndfuld sideskud på de knækkede stilke,så det ser ud til, at stauden nu også får blomster i en lavere højde.


Et andet sted i haven står der en anden 3 meter høj, hvid violfrøstjerne,  som vinden har skånet, selvom den nok står mere udsat end splendide. Det er en frøplante, så måske har den udviklet nogle ekstra  stive stilke.

Ved østgavlen står en anden velvoksen violfrøstjerne, og det ville virkelig tage pynten af det bed, hvis den skulle gå hen og knække.  Planten er en frøplante af den violfrøstjerne, der kaldes klokkefrøstjerne herhjemme. Den har på engelsk tilnavnet Lavender Mist og danner da også nærmest en lyslilla sky. 

Hvis man går tæt på den enkelte blomst, bliver man overrasket over at se, hvor iøjnefaldende de gule støvdragere er.


Kommentarer

  1. Ja, det været du beskriver er omtrent som været har vært her. Vi har fått167 mm med regn, og jeg kjenner meg veldig klar for sol og tørt vær igjen.
    Du har så mange flotte roser, og 'Munstead Wood' er så vakker synes jeg. Jeg har lest at den har gått ut av handelen, og at den ikke er å få kjøpt mer. Det synes jeg er trist. Jeg har tre stykker, så jeg skal ikke klage.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var dog en voldsom mængde regn, I har fået. Hvis Austin har produceret en endnu bedre afløser for Munstead Wood, må vi jo ikke klage, men det jeg I hvert fald ikke bemærket.

      Slet
  2. Hej Marie!
    Riktigt fina rosor och liljor. Så fantastiskt med violrutorna, de är höga och dekorativa. Ett lila skimmer över rabatten. Blåsten har tagit lite lägre växter också, en fin lila riddarsporre som knäcktes i stjälken . Spännande dahlior, här blommar några medan andra är i knopp. De är inte lika frodiga i år hos mig, men kanske de växer till sig.
    Ha en trevlig söndag /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er så ærgerligt,når blæsten tager fat i planterne, bedst som de skal til at springe ud. Jeg havde egentlig forestillet mig, at tørken ville have hævdet planterne, men sådan ser det jo desværre ikke ud. Det er selvfølgelig ingen trøst, men de senere år har nogle af vores dahliaer heller ikke leveret varen.

      Slet
  3. Hej Marie,
    Hvilke skønne billeder som du viser, en af mine ynglings roser er Munstead Wood. Jeg har også både violfrøstjerne i lilla og hvid og de er ikke nemme at holde oppe uden lidt hjælp fra en pind.
    Skønne liljer, jeg nyder også de få jeg har i skoven, men et par stykker er endnu ikke sprunget ud.
    Hvert år sætter jeg også lidt dahliaer, jeg har dog ikke nogen så fancy som dine, jeg bruger bare dem jeg har, synes nu ikke det er så besværligt at grave dem op som nogen synes, det sværeste er næsten at få dem godt gennem vinteren, jeg har mine i kostalden og smider et tæppe over dem hvis det bliver rigtig meget frost, så plejer de at klare det.
    Det er cirka den samme mængde regn vi har fået, så jeg skal love for at græsset og ukrudtet gror men hellere det end tørke.
    I har måske også haft tordenvejr i dag?
    Kh
    Dorte

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Dorte.
      Vi har flere gange hørt det buldre i det fjerne, heldigvis kun kortvarigt. Jeg håber, det er gået godt med alle dine rhododendron i skoven. Nu kan du forhåbentligt stoppe med at vande dem. Din teknik med dahliaknoldene er den samme, som vi bruger, og når vi mister knolde, sker det ikke om vinteren, men i løbet af sæsonen. Violfrøstjerne er utrolig elegant i mine øjne, især hvis den kan klare at holde sig oprejst uden støtte af nogen art, men det har den godt nok svært ved.

      Slet
  4. Så mycket vacker blomning ni har! :) Gillade alldeles speciellt den rosa stormhatten. Den var ovanligt rent rosa - snygg. Mina rosor har också varit fina i år men de har fått guldvatten. Det är väl ett kvitto på att de saknat näring tidigare. Men de har definitivt gillat regnen i juli.

    Allt det bästa! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Carina. Den rosa stormhat har boet her i 10 år, så den må siges at være stabil. Måske har vi tidligere undervurderet, hvor meget gødning nogle af roserne i virkeligheden har brug for. Den fejl vil vi undgå at begå til næste år.

      Slet
  5. Flotte violfrøstjerner du har, jeg havde også nogle flotte på Samsø, prøvede at tage en med, men det lykkedes ikke. Så til efteråret skal jeg have investeret i dem. Regn kan vi jo ikke klage over, og georginer kan jeg godt undvære. Fjernellike har jeg købte på et åben have besøg, men de er ikke så kraftige som dine, men jeg kunne se, de blev store, så det kommer nok.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, violfrøstjerner er flotte stauder. Fjervalmuen bliver stor og breder sig gerne, men heldigvis er den nem at hive op, hvis man synes, at den fylder for meget.

      Slet
  6. Det er måske hønsemøjet der gør forskellen. Jeg har været på besøg i en rosen have, hvor hun kun har gødet med hønsemøj og roserne var fabelagtige.
    Mine geoginer er frøsået. Og i år er der stor forskel på om de står i bedet eller i krukkerne. I bedet er det nogle pistlinger, i krukkerne fine og godt i gang med at blomstre. Forrige år var det omvendt.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det tror jeg bestemt. Vi skal helt sikkert have fat i nogle spande kyllingemøg til næste år. Ja,naturen er forunderlig. Man tror lige, man har fundet de vises sten, og året efter bliver man revet ud af den vildfarelse.

      Slet
  7. Det er jo en perlerække af flotte blomster, og det lyder som om I netop har ramt landsgennemsnittet i regnmængde. Ikke dårligt (nogen af delene:) Fint din violfrøstjerne selv finder ud af at komme videre fra sin uvante position. I det hele taget står frøstjernerne vel nok nogle gode steder, hvor de virkelig hæver niveauet for de omkringvoksende også!
    det er jo desværre sandt at højsommeren er forbi, og nu synes jeg pludselig det er så mørkt om aftenen:-) Håber vi får en rigtig dejlig eftersommer!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Faktisk endte vi nogle få mm over gennemsnittet, så nu efterlyser vi noget rigtigt sommervejr i august. Det er jo netop violfrøstjernernes force, at de giver noget afveksling i højden uden at blokere for udsynet, og så er den enkelte blomst jo noget så fin. Det er helt tydeligt, at aftenerne er begyndt at blive kortere. Det er lidt vemodigt.

      Slet
  8. Så vakre roser og annet som blomstrer! Kyllingmøkkteorien er interessant. Vingefrøstjerne er faktisk min favorittstaude. I år har de ikke vokst i høyden, antagelig på grunn av tørken. Mye har blitt slått ned av slagregn og vind i juli, men ikke de. Hell i uhell kan man kalle det.

    SvarSlet
  9. Det kan man bestemt godt kalde det. Det er ikke helt enkelt at binde høje planter op, så det ser naturligt ud; men hvis man ikke gør det, risikerer man jo omvendt, at blæst og regn vælter dem omkuld. Det er fristende at tage chancen, og nogle gange går det heldigvis godt.

    SvarSlet
  10. Joyfull and beautiful garden with extraordinary beauty flowers. Its a Joy to live in your place. With calm and beautiful all around.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En våd og kold rundtur.

Maj måneds kulde, gør laderne fulde

Aprilblomstring

plantetid