Endnu et juliindlæg

I juli måned sker der en masse i haven, men alligevel er der gået mange dage, hvor jeg ikke har taget billeder. Først regnede det hele tiden, og nu skinner solen og gør farverne flade og uinteressante, i hvert fald på de tidspunkter, hvor jeg ynder at tage billeder. Måske er det i virkeligheden lysten og energien,  det har knebet med; men i dag skal det  være, og jeg starter med to småbede over for østgavlen. De domineres af den høje klokkefrøstjerne, en stokrose, hvor jeg har pillet næsten alle blade af pga rust, de to roser Alissar, Princess of Phoenicia, og Hot Chocolate samt i forgrunden en oregano, som sår sig selv lystigt.

 Juli er også liljetid. Vores mest stabile lilje er Concha d'or, hvis duft er helt forrygende. Hvis jeg graver løgene op efter blomstringen, vil vi kunne se, at de som minimum har fordoblet sig.

I samme bed som liljen står Heidi Klum, som har fået selskab af en pompomdahlia og en solhat. Rosen er en af de smukkeste, der findes, i mine øjne; men dens farve er virkelig svær at indfange med kameraet. Det gør det ikke lettere, at rosens nuancer forandrer  sig, efterhånden som den ældes. Det gælder vel i grunden for mange roser.

Når vi sidder ved køkkenbordet kan vi se ud på dette bed, hvor clematis Annabelle har blomstret i flere måneder og ser ud til at ville blive ved længe endnu. Den har selskab af geranium Roxanne, alunroden Rio og dagliljen Frances Joiner.

Nogle kommentarer til collagen: Lobelia Compton Pink har mod forventning overvintret på tredje år. Bispehuen Amber Queen har helt usædvanligt en genblomstring. Staudehortensia/ deinanthe bifida en en af de stauder, der gemmer blomsterne væk og skal stå særdeles skyggefuldt for ikke at få svedne blade. Dahliaen Canary Fubuki burde have en fortjenstmedalje, for selvom sneglene er umulige at holde helt væk fra den, har den alligevel tænkt sig at levere sine store blomster .

Jeg slutter i skovhaven, hvor en gulbladet trompetkrone har usædvanligt store blade i år. Årsagen er,  at dens største og højeste gren knækkede i vinter, hvilket gjorde det nødvendigt at beskære de andre for at få en harmonisk plante ud af det.

Clematis Mary Rose troede jeg egentlig,  der var gået tabt, men da jeg fik ryddet op omkring den, kom der gang i væksten. Det er en miniklematis, hvis man kan bruge det udtryk.

Clematis fusca dwarf er endnu mindre. I år prøvede jeg at så den, men uden succes.

 Kobberbregne (dryopteris erythrosora) lever op til sit danske navn for tiden.

Bjørnetidsel/ acanthus skal man kun plante der, hvor den skal blive stående; for dens pælerod er helt umulig at grave op.

Torsdag - fredag ryddede jeg op i skovhaven og fyldte flis på stierne. Det sidste sprang vi over sidste år, og resultatet har været masser af rapgræs og frøplanter bl.a. fra stjerneskærm og ranunkel. Det slipper vi forhåbentligt for nu, og desuden står strukturen deromme skarpere, når stierne skiller sig tydeligt ud.