Septemberfornemmelser

På en gråvejrsdag som i dag kan man rigtigt fornemme den blødhed, der kendetegner lyset og planternes farver i september. Blomstringen er mere spredt, og de glødende løvfarver har vi endnu til gode.

Stormhat/aconitum har ikke været den sædvanlige succes i år. Et par stykker voksede sig abnormt høje, og andres blomstring var ikke imponerende, men nu blomstrer oktoberstormhatten, og den er præcis lige så fin, som den plejer at være. De klatrende stormhatte har også været i gang, og nu skal jeg huske at indsamle deres frø, for deres levetid er ikke lang.

Clematis viorna har blomstret hele sommeren. Fordi jeg ikke har sørget for at binde den op, ligger den nærmest som en fodpose omkring sit stativ, og derfor lægger man ikke ret meget mærke til de små klokker.

Salvie i alle udformninger er blandt mine favoritplanter, nok især fordi deres mættede farver falder lige i min smag. I år har vi en ny variant, som hedder salvia rockin fuchsia. Den er i familie med den store Amistad og som den ikke fuldt hårdfør. Derimod er den fremelsket til at have en mere kompakt  vækstform, så den er lettere at indpasse I et bed.

Bampton bliver kønnest her på matriklen,  når den finder et egnet sted at så sig selv.

Nachtvlinder skal overvintre frostfrit.

Månestråle/ kirengeshoma er blevet enormt stor, så stor, at jeg undrer mig over, hvorfor vi ikke for længst har gjort noget ved det.

 Adagio er et lækkert, lavtvoksende elefantgræs.

Jeg slutter af med to billeder med dekorative bær. Druemunken actaea pachypoda misty blue har små hvide kugler, som har givet den tilnavnet doll's eyes på engelsk, og blomsterkornellen China Girl er fyldt med sine jordbærlignende frugter.