Flere efterårsfarver


Heldigvis udvikler planterne deres efterårsfarver i etaper.  Nu, hvor hjertetræet har smidt alle sine blade,  er det kinesertræet/koelreuteria, der dominerer. Det er et meget spinklere træ og har mere farvespil i sine efterårsfarver end hjertetræet. 

Acer griseum 

Papirbarklønnens farver er vel orange og guldlærkens orangegule, og hos elefantgræsset er det orangegule kombineret med aksenes sart lavendelblå farve.
Pseudolarix 


Mange stauder er visnet ned. Det gælder dog ikke den lave kæmpeærenpris, som jeg synes står som en gul skulptur.

Men der er også stauder, der blomstrer nu. Det gælder impatiens omeiana ice storm, en slægtning til springbalsamin.

Og en høststenbræk i dværgformat.

Og geranium Roxanne. 

Hvad frugt og frø angår, blev der kreeret græskarhoveder i weekenden, og en frøstand fra en snabelkalla er blevet lysende rød. Frøene kan sås friske, mon jeg får det gjort??


Blommefarvet/mørklilla er noget af en yndlingsfarve for mig. Måske er det en reminiscens fra mine yngre dage, hvor pædagogerne gik med lilla ble. Hvem ved, selvom jeg aldrig selv har gået med sådan en. Her til sidst kommer der i hvert fald et trekløver, hvor  man med lidt god vilje kan hævde, det er er sådanne farver der dominerer.
Salvia rockin' fuchsia

Hydrangea deep purple

Olieplante/kristpalme/ricinus

Kommentarer

  1. Din inngjerede Pseudolarix er virkelig fin. Er det på grunn av rådyr at du har laget et gjerde utenfor den? Jeg har flere ekte lerker/ Larix i hagen, men de rører aldri rådyrene her. Jeg googlet treet, og det sto at det var mer i slekt med Abies og Cedrus enn Larix. Det hadde jo veldig fin gul farge nå.
    Lilla/plommefarget er en yndlingsfarge hos meg også. Jeg er veldig glad i lilla blomster. Din hydrangea er veldig fin.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er præcis på grund af rådyrene, at guldlærken er hegnet ind. Vi ved ikke, om de kan lide guldlærken, men tør ikke tage nogle chancer. Der er ikke mange hortensier, som bevarer farven så godt som denne her.

      Slet
    2. Jeg glente å kommentere de flotte gresskarene. Så flotte de er!

      Slet
    3. Tak. Det lader jeg gå videre til Søren og børnebørnene 🙂

      Slet
  2. Pusig en, den springbalsamin, så sen på den. Det er dejligt ar planter og buske fordeler farvene lidt hen over måneden. så kan vi nå at nyde dem lidt mere. Jeg har en gedeblad, af en eller anden slags,, den begynde sommetider først at skifte farve til orange i november. En lysende glad klat på en grå novemberdag, smart hittet på af naturen.
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Gunvor. Det er jeg helt enig i. Alt, hvad der leverer noget farve i den mørke tid, er yderst velkomment.

      Slet
  3. Også du har mange fine høstfarver, jeg holder meget af dine billeder, der er så mange fine planter. Min høststenbræk blomstrer også nu, jeg har købt en ekstra, begge er med hvide blomster.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det, Lisbeth. Vi har også en hvid høststenbræk, men den er knap nok sprunget ud.

      Slet
  4. Ja, hvor er det skønt med de dejlige farver, som kommer i flok og følge. Der er meget endnu at glæde sig til, men lige nu er dit kinesertræ en ren vinder sammen med papirbarklønnen. Også flotte græsser - jeg er jo selv så glad for de farver de udvikler gennem efteråret. Dejlig lille springbalsamin og en flot salvie i en god farve. Blommefarvet har jeg også altid sat pris på og den minder om de mørke valmuer jeg havde her i juni. Den farve kan noget særligt.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor er vi heldige med det fine vejr, vi har haft de seneste dage, som tillader os at nyde det flotte løv for en stund, inden det daler til jorden. Om ikke så lang tid dukker påskeklokkerne op, og mange af dem er jo blommefarvede i forskellige afskygninger. Det er godt at have sådan noget at se frem til.

      Slet
  5. Hej Marie!
    Det är riktigt vackert med alla fina färger. Det mörklila är en fin färg som gärna får finnas hos mig med. Pumporna är något av riktiga konstverk. Så fina.
    Trevlig helg /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid et lotterispil, om efteråret bliver smukt eller vådt og blæsende, og i år er vi heldige. Det er herligt, at børnebørnene stadigvæk har lyst at lave græskarhoveder.

      Slet
  6. Ja det er lækkert som planterne giver os lov til at nyde alle farverne i etaper. Min Acer griseum skifter lidt fra orangerød til rød fra år til år. Forskelle på vejr/regn måske? Jeg er også meget forfalden til lilla/violet. Din Hydrangea deep purple er meget dramatisk. Dejligt at den blomstrer så sent på året. Den skal på ønskelisten!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvad mon det skyldes, når løvfarverne varierer fra år til år? Måske regn og tørke, men kolde versus lune nætter spiller også ind. Nattefrost siges vist at fremme de røde nuancer. Hortensiaen er sådan set lige så fin her i oktober, som den var i højsommeren.

      Slet
  7. Hej Marie,
    Ja nu er planterne i efterårshumør, de nyder sikkert også det milde, stille vejr. Jeg er netop kommet hjem fra skoven, hvor jeg lige fik lagt 21 Allium løg.
    Din hortensia med de mørk lilla blomster er vidunderlig, jeg elsker den farve, men har endnu ikke turdet kaste mig ud i hortensiaer, jeg har kun ganske få, de gror godt nok men der kommer ikke rigtig blomster i dem, jeg tror det er for skygget for dem.
    Acer griserum er virkelig flot uanset at min kun er 1 meter, så har den flotte røde blade.
    Det er også en spændende plante impatiens omeiana ice storm, og netop det at den har blomstringstid nu, er interessant. De har sikkert rigtig hygget sig med at lave de fine græskar.
    Min Acer palmatum dissectum , er så fin for tiden og mange af rhodoerne har dejligt farvet efterårsløv. Jo jeg nyder min skov i "efterårsdragt", men det varer ikke længe inden bladene ligger på jorden, dog har mine bøgetræer ikke fået efterårsfarver endnu.
    Kh
    Dorte


    SvarSlet
  8. Nej, bøgetræerne er heller ikke begyndt på deres farveshow endnu her i haven. Du har sikkert ret i, at hortensierne skal placeres lyst for at blomstre, og som bladplanter er de ærlig talt ikke meget bevendt. Alliumkugler vil uden tvivl se godt ud i din skovhave blandt de mange rhododendron.

    SvarSlet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

plantetid

En flot septembersøndag

Efterårsfarver

noget om såning af cyclamen plus det løse