tirsdag den 13. december 2011

december tristesse

Hold da op, hvor har dagen i dag været mørk, våd og trist. Jeg tvang mig selv ud med kameraet kl 15 for at finde noget, der kunne sætte lidt kulør på det hele. Jeg fandt dette nyanskaffede ahorntræ, acer palmatum sangokaku, som efter sigende bevarer den røde farve på grenene. Jeg glæder mig til at se løvet til foråret.


I et lille bed fandt jeg en kombination af alpeviolløv og dagliljeløv med en nedvisnet heuchera palace purple i baggrunden.


I surbundbedet lyser pieris jap. variegata godt op. Den købte jeg oprindelig som en 10 cm høj stikling på åben have besøg.


Forrest i surbundsbedet står en lille rhododendron med blåligt løv - lepidostylum, tror jeg nok. Selvom det er en lille plante, sætter den alligevel sit præg på bedet.



Det sidste billede er Søren og jeg ikke enige om hvad er. Han mener, det er hostaskud, mens jeg holder på, at det er en trillium, der er alt for tidligt på den. Hosta synes jeg nemlig er temmelig sene til at komme i gang, mens trillium kan være blandt de først udsprungne blomster.





5 kommentarer:

  1. Her har det bare regnet og regnet dagen lang - så ingen havevandring til mig.
    Men godt du fandt lidt liv og glæde på din vej.
    Vil ikke tage parti i dine og Sørens spire-spekulation.......men ok.......din argumentation lyder fornuftig ;o)
    Kh Helle

    SvarSlet
  2. Det der ahorntræ med røde grene er da rigtig flot. Måske skal det på ønskelisten :o) Må vi se billeder igen til foråret?
    Japonica Variegata har jeg også. Det er skønt at man også kan finde noget at tage billeder af, når det er vådt, gråt og trist, Variegata er en af dem, der lyser op i mørket.
    Jeg tør godt holde med dig, jeg tror heller ikke på hostaspirer nu. Det ligner det heller ikke, jeg ved godt nok ikke, hvordan Trillium ser ud, når de kommer op, men den der har meget kraftige spire.

    SvarSlet
  3. Hej Marie
    Her er jeg lige igen. Jeg har en hilsen til dig fra Anne Marie Lønbæk Planteskole, hun kan ikke kommentere på din blog, fordi hun ikke er oprettet som blogger. Det kommer her:

    Hold da op, du har lige reddet min dag!!
    Det var lige det navn på ahornen,jeg ledte efter.
    Det er en af dem jeg ikke kan leve uden:o). Jeg jagter altid dem med flot bark og vinterfarver.
    Prøv at nuldr et blad fra din blålige rhododendron og duft.Dejligt på en våd dag.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
  4. Du kan sikkert ikke huske det, Anne Marie, men jeg besøgte faktisk din planteskole først på efteråret og spurgte bl.a. efter dette træ. Du havde det ikke, men jeg fik selvfølgelig bagklappen fyldt op med dejlige planter alligevel.
    Det endte med, at jeg bestilte træet i Holland hos en planteskole, der hedder Esveld.

    SvarSlet
  5. Jeg tror Anne Marie er kommet i tanke om det nu :o) Så nu kan hun godt huske dig.
    Lisbeth

    SvarSlet