torsdag den 12. januar 2012

stedbørn

- er gudskelov blevet et ord, som man kun forbinder med Grimms eventyr. Desværre må jeg erkende, at der rundt omkring i haven står nogle Hans og Greter, som jeg har behandlet som den onde stedmor. Det drejer sig om buske, der brutalt er blevet beskåret og flyttet for at passe ind i den have, jeg nu vil have.

Denne forblæste kirsebærlaurbær er blevet flyttet 3 gange og skåret ned utallige gange. Nu står den ved siden af en gunnera og bliver ikke flyttet mere.
Dens nabo er en rhododendron catawbiense, som jeg tror er 25 år gammel eller mere.Fordi den vokser uhæmmet, har den fået en makeover og er blevet opstammet.Jeg kan kun kunnet finde dette før-billede, hvor den ses i øverste venstre hjørne.
 Nu får vi se, hvordan kronen udvikler sig. Hvis den bliver for uregerlig, tror jeg desværre, at den onde stedmor må i aktion igen.
I samme bed står der en clematis orange peel, som aldrig har fået optimale livsvilkår. Den ser da sølle ud.
Den har til gengæld fået tilbudt muligheden for at klatre til vejrs i denne himstregims. Det er da et godt tilbud, synes jeg.
Så der jo også denne rhododendron scarlet wonder, som i katalogerne karakteriseres som lille. Den bliver bare så omfangsrig, at den helt tager magten fra mere langsomtvoksende naboplanter.
Når man går tættere på, kan man se, at den er blevet hjemsøgt af rhododendrontæger, så den forsøger vist at fortælle mig noget. Spørgsmålet er bare, om jeg reagerer.

Det sidste stedbarn er denne mahonia bealii, som går for at være lidt sart. Det er den ikke her i haven, hvor den trives så godt, at jeg hvert år efter blomstringen fjerner de ældste grene. Ellers ville den nok blive et par meter høj med en meget opret vækst. Lige nu har den en fin form efter min mening, og det er nemt at nyde de duftende blomster om foråret.


2 kommentarer:

  1. Nu er kirsebærlaurbær ikke min yndlingsplante, så det er ok, du har klippet den. Men rhododendronen har jeg lidt ondt af, jeg kan ikke nænne at klippe i mine, men en skønne dag bliver jeg nok nødt til det. Jeg tror nu nok den kan blive helt fin din catawbiense. Jeg er ikke til røde rhododendron, så her er ingen kommentarer.
    Den der clematis skal den ikke bare hjælpes på vej med lidt snore, indtil den finder ud af det? Måske har du prøvet.
    Mahoniaen er rigtig fin i formen, synes jeg.

    SvarSlet
  2. Gode billeder.
    Erhardt klipper også Rhododendron ned, når de er blevet for store eller ikke ser pæne ud mere, og resultatet plejer at blive god.
    Tak for kigget.

    SvarSlet