torsdag den 5. januar 2012

stueplanter

- gør jeg ikke meget i mere. Alligevel har jeg nogle rundt omkring i huset, især planter, som kan klare sig med meget lidt vand og sjældent eller aldrig skal plantes om. Denne lille sammenplantning lavede jeg for mere end et år siden, og den ser stadigvæk frisk ud.

Små miniatureplanter kan jeg  ikke stå for; men jeg har det med at over- eller undervande, så de bliver jævnligt skiftet ud. De her har dog holdt i et halvt år.
I køkkenet står denne succulent, som bare skal have en sjat vand i ny og næ.
Det er lige før den vælter, fordi kronen er blevet stor og tung - den får nok alligevel for meget vand, efter at den er rykket ind i køkkenet. Måske skulle man tage sig sammen og give den en gang studsning? Som sagt så gjort. Ikke alt for kønt lige nu, men nødvendigt.

 På kontoret står denne novemberkaktus. Den blev egentligt flyttet derind midlertidigt sidste jul og står for mørkt; men fordi den er dødbesværlig at få gennem dørene er den blevet stående. Dens diameter er nok ca 1 meter.
Skulle man også tage at beskære den? Tja, hvorfor ikke? 
Og de sørgelige rester:
På loftet står denne succulent, som er lige efter mit hoved. Den får måske vand en gang i måneden højst, og når den ser for trist ud, brækker jeg dens stilke af næsten ind til stammen, vander den lidt. og så gror den trøstigt videre.

2 kommentarer:

  1. Gode billeder.
    Fine stueplanter.
    Tak for kigget.

    SvarSlet
  2. Hej Marie
    Sjov historie om dine stueplanter. Det fik mig til at tænke på en tidligere kollega, som er lige modsat dig og mig. Hun elsker at plukke blomster i haven, men kunne ellers ikke drømme om at røre en finger derude. Til gengæld planter hun sine potteplanter om igen og igen, det er en stor dille hos hende. Og så laver hun fine dekorationer, men haven nej tak. Det forstår jeg slet ikke, hun har endda en fin stor gammel landbohave med dejlige gamle træer. Ja sådan er vi så forskellige :o)

    SvarSlet