onsdag den 28. marts 2012

En kold martsdag

- har det været; men der sker alligevel nye ting i haven. Den mørke trillium chloropetalum er sprunget ud siden sidst.

Primula blue sapphire ligeså.

Jeg har prøvet at fange det sarte, rosa skær, der er over rhododendron cilpilense. Billederne har desværre en tendens til at give den en kølighvid farve, som den faktisk ikke har i virkeligheden.

Skovanemoner

Martsvioler og fyldt pink primula. Primulaen er Sørens yndlingsblomst på denne årstid.


Disse fingerformede genstande med hvide spidser bliver til de fineste fyldte blodurtblomster om kort tid. Det er specielt fedt at se dem i år, fordi vi omplantede blodurten sidste år. Dens rødder lå helt oppe i jordoverfladen og lignede næsten en brun gummimåtte.


Et nærbillede af trådpæonen skal også med. Dens sæson er kort, både hvad angår blomstring og løv, så det gælder om at nyde den, mens tid er.


Til sidst den fantastiske hvide peberbusk, som har blomstret siden 26. november.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar