onsdag den 7. marts 2012

rosenstiklinger i marts

Da vi for to år siden var  til en rosenudstilling på Hviids Planteskole, faldt vi pladask for en rose, som hedder la rose des 4 vents. Den er fransk og fra et firma, som hedder Delbard, og som vi ikke anede eksisterede. Sidste år fik vi fat på en, og jeg fik taget et enkelt billede af dens blomst.


Blomsten er faktisk lidt mørkere  i virkeligheden, vældig stor og har en fin duft, løvet er skinnende grønt, og stænglerne kraftige og lidt stive. Det  kan man vist godt se på det næste, lånte billede.


Rosen har overvintret i drivhuset i sin fine potte, og da jeg beskar den for en uge siden, tog jeg 6 stiklinger af den, og de ser helt lovende ud i dag.


Dens makker i drivhuset er en opstammet leonardo da vinci, som vi de sidste to har haft glæde af  hele sommeren. Dette billede er fra 9. maj sidste år.


Og dette fra 14. august.

Denne rose har jeg taget ca 20 stiklinger af, som også ser lovende ud. Man skal vist nok kun forvente, at max hver femte stikling lykkes, men det vil jeg også være fint tilfreds med.



8 kommentarer:

  1. Det ser spændende ud med rosenstiklinger. Det kunne være man skulle prøve. Det er så et spørgsmål om de bliver ligesom donoren.

    Havehilsen
    Ole

    SvarSlet
    Svar
    1. Jamen det gør de helt sikkert.

      Slet
  2. Det var da et spændende experiment - bruger du hormoner til roddannelsen?

    Og ja de skulle jo blive helt ens -kloner af moderplanten. Hov, lige måske med undtagelse af netop roden - moderplanten var vel podet?

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg bruger et roddannerpulver. Du har selvfølgelig ret i, at roden må blive anderledes. Vi har lige flyttet en stiklingeformeret constance spry, og der var roden ganske kraftig, men gik ikke helt så dybt ned, som vi er vant til ved roser.

      Slet
  3. Spændende jeg har ikke rigtig erfaring i stiklingeformering af hverken roser eller andet, men det skulle vist være forholdsvis nemt. Det lyder det også til, på det du skriver. Vil det sige, at du tager stiklinger om foråret, når du beskærer?
    La rose des 4 vents ser så fin ud.

    SvarSlet
  4. Det plejer jeg ikke. Jeg tager ofte stiklinger ud på sommeren; men jeg syntes de afklippede grene så så livskraftige ud, at jeg tænkte, at det var forsøget værd.

    SvarSlet
  5. Det ser da spændende ud.
    Smuk rose.
    Her skinner solen i dag. I går fik vi regn og slud.
    Tak for kigget.
    Ha`m en god dag.

    SvarSlet
  6. dine rose stiklinger ser knaldgodt ud ! ;) det vil jeg også prøver på et tidspunkt med stiklinger af roser :)

    SvarSlet