alpeklokke

eller soldanella er en utrolig fin alpin staude. I mange år har vi glædet os over dette blå eksemplar, som gror i en krukke med  små surbundsplanter og har vokset sig større og større år for år.


I nærbillede ser man det raffinerede farvespil.

I år vil jeg forsøge at udvide sortimentet, så jeg har sået soldanella carpatica, som også har spiret fantastisk. Problemet er bare, at kimplanterne, som står i et køligt nordvendt vindue, er bittesmå og ikke har vokset i den sidste måned, og jeg har ikke de bedste erfaringer med at udprikle så små planter.


I stalden står desuden soldanella minima, dvs den mindste alpeklokke, og er begyndt at blomstre. Den skulle have været plantet ud i stenbedet, men det har jo været umuligt indtil videre, så måske skal den bare have lov at blive stående i potten.
                                         



Kommentarer

  1. Hvor er alpeklokkerne dog smukke.
    Jeg kender dem slet ikke.
    Tak for kigget.
    Ha´ en dejlig søndag aften.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar på denne iskolde søndag.

      Slet
  2. Ja det er nogle meget fine klokker du kan vise frem! jeg er på udkig efter fornyelse til mit surbundsbed, så tak for inspirationen! MVH Karin fra Blomsterlyst

    SvarSlet
  3. Spændende også med de anderledes type af alpeklokker. Og om de små spirer klarer sig.

    Jeg glemmer aldrig synet, da vi for et par år siden var på sommerferie i Schweiz og vandrede højt oppe i bjergene. Vi kom forbi et sted, hvor vinterens is stadig lå og lige der i kanten af isen lyste en lilla plante op. Det var første gang jeg så Soldanellaen.

    SvarSlet
    Svar
    1. .Ja, det er lige der, de gror i naturen, i kanten af sneen, der smelter,

      Slet
  4. Rigtig fin lille plante, hvad sker der, hvis du flytter den til et sydvindue, så den får mere lys, er det en dårlig idé? Mine gudeblomster står i et sydvindue, de rækker sig mod lyset, så jeg må vende dem en gang i mellem. De står endda i en hvid plastikpose.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg ved ikke, om det er en god idé, når de er så små. Der skal ikke meget til at svide dem ihjel.

      Slet
  5. Neeeej hvor er de fine dine alpeklokker - en rigtig god ide at dyrke dem i potter - tak for inspirationen.
    God aften
    Mange hilsner
    Anita

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg er i alt fald lidt nervøs for at slippe dem løs i et stort surbundsbed.

      Slet
  6. Hvor er dine alpeklokker dog flotte. Jeg har ingen erfaringer med alpeklokker, men jeg ville nok heller ikke forsøge at prikle så små planter ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, jeg tror også, jeg vælger at vande dem med en anelse gødning og så ser, hvad der sker.

      Slet
  7. Hvor er de fine de små soldanella'er. Kan da godt forstå du værner om dem, og ikke tør slippe dem ud i denne frygtelige kulde. Men de er jo skabt til at leve i kulden, så mon ikke de overlever mødet med den danske muld. Noget andet er nok jordbundforholdene, som nok kræver surbund med sten? Tænker jeg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Når først deres rødder har bredt sig til jorden omkring dem, tror jeg heller ikke, de vil have problemer med kulden. Den, jeg har sået, skal vist ikke have surbund, men det skal minima, og de skal begge to have gruset jord, som du skriver.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid