små lyspunkter

Kloge folk hævder, at man ikke skal forvente blomster i de tidlige dværgtulipaner på andet år, fordi de har været drevet frem.  Derfor valgte jeg den hurtige løsning i efteråret, kylede  dem i en potte og lod dem passe sig selv i drivhuset, og se nu her. Der er allerede knopper i rigtig mange af dem.


Sidst i januar købte jeg nogle crocus romance og iris danfordiae meget billigt, og i dag er de begyndt at springe ud i drivhuset. Det må siges at være en hurtig udvikling. Krokusblomsten er sartgul udvendig, så man bliver overrasket over dens smørgule farve, når den springer ud.


Nettogul eller ej, iris danfordiae er et lille kunstværk.

I  stalden trives geranium maderense fantastisk godt trods den lave temperatur. Det er en pudsig vækstform, den har, med blade, som med alderen vender nedad, og stammen, som bliver længere og længere.

Kleopatras nål trives også fint i kulden derude. Den knop ser potent ud.

Hver eneste dag bærer jeg troligt denne krukke ud i solen om formiddagen og tilbage i stalden igen om eftermiddagen. Det er godt for mormorarmene, og så tiltaler tanken om genbrug af løgene i haven til næste år  mig rigtig meget.


Forleden dag var vintergækkernes jord stivfrossen inde under bølgeplasten i drivhuset, men det ser nu ikke ud til at have generet dem.  Denne skønhed hedder Ophelia.

   

Kommentarer

  1. Der er godt nok vokseværk hos dig - dejligt med et tidligt forår i drivhuset :o)
    Hvor er det en skøn forårskrukke du har, kan godt forstå du passer ekstra godt på den :o)
    Jeg noterer navnet på din skønne vintergæk på min ønskeliste, for den må jeg da næsten eje :o)

    Ha en go aften...

    SvarSlet
    Svar
    1. En kickstart i drivhuset gør underværker.

      Slet
  2. Det er da værd at gå i stalden hos dig, der er mange opmuntringer.
    Jeg har kigget meget på den potente knop fra Cleopatras nål, den er rigtig fin. Det er ligesom Løjtnantshjerter de er også fine, lige når de kommer op af jorden.

    SvarSlet
    Svar
    1. vi har også brug for lidt opmuntring nu, hvor vinteren trækker ud.

      Slet
  3. Dejlige lyspunkter!

    Jeg har selv nogle hyacinter i krukker. De står under håndklæder det meste af tiden, men midt på dagen får de lov til at få et par timer i fri luft. De har overlevet indtil nu. Men jeg føler mig lidt fjollet når jeg står og pakker dem ind i håndklæder ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Ha, jeg kan lige se dig for mig med håndklæder og hyacinter. men det gør garanteret en forskel.

      Slet
  4. Hej Marie.Dejligt med tidlige tulipaner,og også en smuk krukke du har udenfor.Kan da godt forstå at du at du bruger tid med at tage den indenfor hver aften.God aften til dig Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. God aften til dig, Jette, og tak for din kommentar.

      Slet
  5. Din Ophelia er vel nok en showstopper! Den er flot er den!
    Ja der er ikke noget som genbrug af løg til næste år i haven. Fornuftigt at bære ind og ud.....min forglemmelse gjorde, at de vibeæg jeg havde købt og glemte, nu ligger ned af jorden og ikke står til at redde, ihvertfald i år. Jeg er nu sikker på, at jeg får dem at se næste år i haven. Men f.... stå i, at jeg glemte dem!! Undskyld mit franske!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kender det så udmærket- kom til at gøre det samme ved en krukke med juleroser.

      Slet
  6. Hvor har du mange dejlige forårsbebudere at glæde dig over. Vi må virkelig værdsætte de små lyspunkter lige nu :-)
    Jeg kan sørme godt forstå at du træner mormorarmene med din krukke, for hvor er den skøn.
    Jeg er også nødt til at træne mine lidt efterhånden, for jeg har virkelig pladsmangel i det opvarmede drivhus, så jeg må stille noget inden for døren og bære det ud hver gang jeg skal derind. Men pyt, så er vi smukke og veltrænede til sommer *GRIN*.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, hvor vil vi se godt ud til sommer!

      Slet
  7. Skønne fotos af de blomstrende forårsløg:)lidt af en bedrift at få iris danfordiae til at blomstre igen ,de plejer at være svage året efter første blomstring!! og ikke mindst de fine tulipaner:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det kan jeg bestemt heller ikke tage æren for - jeg købte den på udsalg i januar i år. Jeg har ladet mig fortælle, at den sætter en masse små løg i stedet for blomsteranlæg.

      Slet

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

blomsteramok

En nødtvungen pause

Hvad er du for en fætter?

gårdspladsen og blomster hist og pist

Med en uge til sommertid